St. Johann i Tirol, det gode østrigske alpeliv året rundt

Scroll

St. Johann i Tirol er dejlig skiferie for hele familien.

St. Johann i Tirol er en af de smukkeste alpebyer i Østrig og ligger i kort afstand fra München. Kun ca. 2 timer i bil. Du kan køre fra Danmark hertil på 11-14 timer og bogstavelig talt uden bjergkørsel.  At bringe bil transporttiden ned på ca. 11 timer er kun muligt, hvis du vælger at give den gas og begrænser dine pitstop undervejs til f.eks. hurtige sandwiches plus nøjes med 3-4 mindre pauser undervejs. Og så skal I nok være mindst 2 chauffører, men det er sådan de fleste gør det.


Gør du køreturen på 13-15 timer er der derimod tid til god frokost og kaffepauser osv. i ro og mag. Der er endvidere ikke mindre end 3 lufthavne i nærheden, nemlig München, Salzburg og Innsbruck. Du skal nok nå frem med fly eller bil eller bus, også hvis du vælger en overnatning på bilturen, der kan gøres billigt i Tyskland og så tager du  de sidste 4-5  timer næste dag fra tidlig morgen, så når du en næsten fuld skidag på ankomstdagen.

Hoved- og gågaden i St. Johann, Tirol

St. Johann i Tirol er en meget velholdt og smuk alpeby med autentiske restauranter og cafeer.

Ok vi er ankommet til St. Johann i Tirol, og hvad er første indtrykket ? Det er, at byen er utroligt velholdt og ren. Intet er forsømt. Husene er fine, ofte bemalede med alpemotiver som er ren kunst. Og gaderne spules med stor nidkærhed, så snart der har samlet sig lidt grus i et hjørne.  Der er alt, hvad du kan ønske dig fra dejlige hoteller over meget fine supermarkeder, der er billigere end  i Danmark, på trods af de ikke er discount til tøjforretninger, til moderne brugskunst og øko bølge lækkerier.

Østrigsk overskud

Der er en stemning af overskud, både mentalt og økonomisk og en fin fornemmelse for balance mellem turisme og resten af det autentiske byliv, der løfter et skisportsted over bare “hoteller & lifter”. Det er en rigtig og mindre by med en lang stolt historie i Tirol. Bliver man grebet af stemningen og vil eje sin egen skihytte eller lejlighed hernede, skal de fleste nok lige have en face-to-face samtale med deres bank. Det er mere eller mindre Gentofte priser, men det borger jo blot for kvaliteten. Det er i skarp modsætning til leveomkostningerne som turist. At spise ude er tæt på 50-60% pris af de danske.

St. Johann aften

St. Johann midnat

Og St. Johann i Tirol har en plan for vækst og for at tiltrække et klientel, både voksne par og familier, der bare vil have lidt mere ud af deres ferie, uden der går pels og puddelhund i det hele. Her er venlighed, ro og masser af aktiviteter året rundt på bjerg og i by. Der bygges nye hoteller, butikker osv., men fornemmer man med respekt for at fastholde og udvikle stedets kvaliteter. Det ender næppe som masseturisme. Man vil det gode liv.

Vi var der et par uger før påske og nød ubetinget byens afstressende identitet, blev gode venner med flere af de lokale og kommer igen. Man er stolt over det, man gennem  århundreder har præsteret fra handel og infrastruktur til kvalitets turisme. Selv togene kører faktisk til tiden og er rigtig pæne. Det hele virker bare. Man er omhyggelige, hjertelige og selvbevidste på den gode måde.

St. Johann skiområde

Skiløbet i St. Johann i Tirol er totalt godkendt

Undertegnede lærte at stå på ski i St. Johann i Tirol (der er flere St. Johann i Østrig) for mange år siden. Lærte og lærte. Blev efterladt på toppen af bjerget af et par “gode” skolevenner, som mente, at skiløb skal gribes an som et selvstudie. Det blev det så også af nødvendighed. Først lige før det blev mørkt, var jeg nede igen og nogenlunde hel. I den situation er det godt at være teenager. Man regenererer hurtigt. Og der skal lyde en forsinket og hjertelig tak herfra til de to (ikke så) pædagogisk anlagte læremestre, der  i øvrigt begge havde løbet på ski, siden de blev født. I ved, hvem I er.  Idag ville jeg nok straks have henvendt mig til skiskolen. I øvrigt gør  altid det, uanset hvor god du er. Det tager ca. 6 år at blive skiinstruktør i Østrig på øverste niveau. Det er den mest respekterede skilærer uddannelse i Europa, så vi andre kan altid lære et eller andet på ski, og det giver en meget motiverende dimension ekstra at have et par skiindlærings fokuspunkter med op hver dag på skiferien.

Skiområdet under den nye hovedlift i St. Johann

Skiområdet under den nye hovedlift i St. Johann

Skiområdet i St. Johann i Tirol er bare godkendt for at springe direkte til konklusionen. Som danskere har vi en tendens til hjemmefra at tælle pister og km. Der skal helst være 100 vis af pister og km, men et mindre antal perfekte pister og masser af hyggelige steder på bakken har også et publikum. Læs også mere om terrænet her på traveltalk.dk

St. Johann påske skiløb

St. Johann påske skiløb

Du kan komme op på bjerget fra 3 dalstationer.

De ligger så strategisk rigtigt, at du uanset hvor du bor i byen og lidt udenfor, kan gå til liften også i skistøvler, men det behøver du slet ikke. De lokale skiudlejninger opbevarer gerne dit lejede udstyr under dit ophold lige ved lifterne. Det gør alting nemmere.

Hahnenkammrennen 2019 afholdes 21.01.-27.01.

Hahnenkammrennen 2019 afholdes 21.01.-27.01.

Tag lige en afstikker til berømte Kitzbühel på 16 minutter

På ca. 16 minutter kan du være i Kitzbühel, som er den modsatte side af  samme bjerg, som St. Johann i Tirol ligger ved med velfungerende skibusser eller med taxa. Der er kun 12 km hertil. Her afholdes hvert år det berømte styrtløb, hvis ikke det mest berømte i verden Hahnenkammrennen, så skal du ud på sorte pister, (de findes så også i St. Johann) så tager du bare derovre og går til vaflerne,  og kan så om eftermiddagen ved samme lejlighed indsnuse atmosfæren i Kitzbühel, der lugter lidt af  “mondæn”. Lægger du din skiferie tidsmæssigt rigtigt  i St. Johann i Tirol, kunne du lige køre over og se det verdensberømte Hahnenkammrennen løb selv. Det går så afsindigt hurtigt i virkeligheden og er en helt anden oplevelse end på TV. Du kan også gå all- in på  konceptet “mange, mange pister”, da Østrigs største sammenhængende skiområde ligger under en time herfra.

Nye skilifter giver maks. komfort, og flere skilifter er på vej til St. Johann i Tirol

Prøv de helt nye kabinelifter fra Eichenhof, som er en af de 3 veje op i terrænnet i St. Johann i Tirol. Kort sagt St. Johann er en fremragende base for et meget stort og varieret skiløb uden for byen i det kæmpe naboanlæg, men det er også særdeles muligt at bare blive på  bjerget og løbe relevant (nemt, middel, svært, meget/lidt osv,)  og ikke mindst lækkert på ski hver dag. Vi traf i øvrigt den dygtige skiinstruktør Bernhard  på en solrig dag ved liften i dalstationen Eichenhof, der ligger i nærmest fuldstændig læ mellem tre bjerge. Det var noget at det første, der slog os, at der var meget lidt vind og en masse sol.  St. Johann i Tirol ligger generelt i læ, meget mere end vi har oplevet på så mange andre skidestinationer. Dalene i Tirol er ellers brede, men med 3000 meter høje bjerge, er vinden ofte afskærmet på vej til skiområdet.
Bernhard fortalte med smittende begejstring om de mange nye tiltag på bjerget: Sidste år købte et stort svensk firma, med speciale i at drive skiliftsystemer og skiområder, hele områdets skisystem fra lifter til snepræparering. De har allerede skiftet flere lifter  inden for det første år, som vi naturligvis prøvede.  Og der kommer flere af de nye perfekte lifter.  Svenskerne har store planer for området, som allerede er sat i værk og kan ses udfldde sig de kommende år.
Valle som eksempel er en børnemaskot, som også er den centrale figur ved FIS Alpine World Ski Championships in Åre 2019. Valle er også i St. Johann i Tirol. Børnene elsker ham, han er med i flere arrangementer om dagen og løber selv forbavsende godt på ski. Skulle ikke undre, om han havde taget en skilærer eksamen i en ung alder.
Skiskolerne er delt i forhold til de tre stationer for skiløbet, og der er frit valgt på 3 hylder. Tag den der er nærmest, alle er kvalificerede eller vælg efter anbefalinger eller dem dit bureau måtte bruge og foreslå.

Angerer-Alm-St.-Johann-in-Tirol-morgenmads buffet

Angerer-Alm-St.-Johann-in-Tirol-morgenmads buffet

Charmerende Angerer Alm på bjerget i St. Johann i Tirol

Midt på bakken i 1300 meters højde lige over mellemstationen på den  midterste af af hovedlifterne fandt vi en usædvanligt charmerende bjerghytte Angerer Alm,  som er noget så usædvanligt som både restaurant, bar, event-sted, vinkælder og herberg i den gode forstand.

Annemarie Foidl Angerer Alm St. Johann

Annemarie Foidl Angerer Alm St. Johann

Ejerinden er Annemarie Foidl,  som foruden at passe godt på sine gæster og byde dem uimodståelig mad og superb hvidvin direkte fra den store kælder, også er præsident for det østrigske sommelier forbund, så vi hørte godt efter i timen, da vi fik lektion 1 i østrigsk hvidvin. Det er som bekendt noget af verdens bedste.

Vi så også den utrolige vinkælder skåret ind i bjerget og derfor med den helt rette temperatur.

Angerer-Alm-St.-Johann-in-Tirol-den labyrintiske vinkælder i bjerget

Angerer-Alm-St.-Johann-in-Tirol-den labyrintiske vinkælder i bjerget

Som referencemåtid og med skyldig hensyntagen til vi skulle videre på ski  uden styrtløb tog vi  een ret: en wienerschnitzel, der var lige i skabet. Befriende at få denne klassiske ret perfekt tilberedt.  Tyndt banket, mørt og lækkert kalvekød, velsagtens inderlår, sprøde brødkrummer/ rasp. Ingen ansjos i midten eller kapers og peberrod med 1/8 citron i midten. Vi prøvede at forklare, at det var det danske, primært æstetiske bidrag til retten, og blev mødt med smilende skepsis. Velsagtens som at garnere frikadeller  med sauerkraut. Do not go there.

Angerer-Alm-St.-Johann-in-Tirol-rustikke værelser

Angerer-Alm-St.-Johann-in-Tirol-rustikke værelser

Vi så alle værelserne, og de er yderst bjerg-rustikke, ganske romantiske og alle vidt forskellige. Der er håndvaske og rigeligt med privat bad og toilet på gangen, ja flere at vælge imellem.

Annemarie Foidl Angerer Alm St. Johann

Overnatninger kan bookes på linket herunder,  og du kan så spise en god aftensmad og sove som en sten i den klare alpeluft for at vågne udhvilet om morgenen i en dejlig 200 år gammel bjerghytte med ild i pejsen, se solen står op over Kitzbüheler Alpen og få den store østrigske morgenmad,  før du træder direkte ned i skistøvlerne på pisten og kører mod dalen. Sådan begynder en rigtig god dag på skiferie.
Se Angerer Alm´s hjemmeside:

Angerer Alm link

 

Hotel Post im St. Johann, lækker bar og virkelig gode drinks

Hotel Post im St. Johann i Tirol, lækker bar og virkelig gode drinks

Afterskiing for voksne på Hotel Post

Afterskiing kunne sagtens foregå  i en af barerne på  “Hotel Post”, der blev totalt renoveret for i 2016 og er et imponerende godt hotel. Her sidder du med folk fra mange lande og mange lokale og nyder din Gin & Tonic, der er lavet med en bartender viden, du skal lede længe efter. Stemningen og musikken er lounge og chill-out. Priser på drikkevarer er meget præcist de 1/2 af i Danmark. Så vil du spare 1/2 af din barregning eller drikke det dobbelte. Decisions, decisions.

Hotel-Post-Appartment-med-soveværelse-og-opholdsafdeling

Hotel-Post-Appartment værelse-med-soveværelse-og-opholdsafdeling i St. Johann i Tirol

Det var nemt at finde hjem, da vi boede på hotellet. Under en gennemgribende renovation i 2016-2017 blev intet sparet. Og hotellet imponerer fra den underjordiske parkeringskælder til fitness center og 3 slags sauna og badstue.

Hotel post restaurant

Hotel Post, en af flere lækre restauranter på hotellet

Værelserne er store, luftige, mange med balkon med udsigt over skiterrænet. Der er flere restauranter og barer, og der er vinkælder og konference faciliteter.

St. Johann roastbeef på tirolsk på Hotel Post

St. Johann i Tirol roastbeef på ægte tirolsk på Hotel Post

Intet mangler. Heller ikke en hjertelig og personlig betjening. Det koster naturligvis noget at blive så seriøst  forkælet, men regningen er i den fornuftige ende af skalaen, alt taget i betragtning.

Hotel-Post-Appartment-med-soveværelse-og-opholdsafdeling

Hotel-Post-Appartment-med-soveværelse-og-opholdsafdeling

Hotel Post hjemmeside

Kan du tilfældigvis lide mikrobryggeri øl? Sehr gut!

Du kunne også vælge at besøge St. Johann i Tirol’s mikrobryggeri som også er restaurant og hedder Øltårnet. Helt under taget  i   det flere etager høje bryggeri ligger en restaurant med udsigt til alle 4 verdenshjørner fra St. Johann i Tirol. Her serveres gedign og lækker mad, der matcher de forskellige, lad os kalde dem bjergøl fra mærket Huber lavet på stedet Huberbrau. Et ikke så lille mikrobryggeri med masser af atmosfære. Og de nørder øl til perfektion hele dagen lang. Er du til god øl, så er det besøg et must. Vær åben for nye måder at lave øl på er et godt råd. De mørke øl er typisk lidt lettere end vore. Renhed synes at være dna. De kan deres metier.

Huber Braeu haxe-mit-knodel-und-sauerkraut

Huber Braeu haxe-mit-knodel-und-sauerkraut

Øltårnets hjemmeside

I parentes bemærket fik vi i St. Johann i Tirol overvejende opdateret rustikt østrigsk køkken. Du kan sagtens få en karry pølse, ca. 2 gange en dansk i vægt med pommes fritter, man er ikke hellig her på den måde. Du skal dog faktisk lede lidt og gå en lille omvej for at få en pizza. Man er tro ved sin madkultur og sine traditioner, inklusive koncerter og optræden,  og det er med fuld føje. Fast food findes bogstavelig talt ikke. Du får også her den rene vare.

St. Johann roastbeef på tirolsk på Hotel Post

Frugtschnaps, der smager som naturen selv

En sen eftermiddag lagde vi vejen forbi  destilleriet Aggstein lige uden for selve St. Johann i Tirol,  der arbejder videre udfra en  5000 år gammel tradition: Destillering af frugtsnaps, men man laver også østrigsk grappa og den reneste gin vi har smagt i nyere tid. Ikke den mest komplicerede med et utal af botanicals, men 3 der var perfekte. Less is more. Destilleriet har en guidet tur, der er et must! Du sættes på en yderst behagelig prøve med hensyn til din lugte og smagssans og bliver meget klogere på den rene frugtsnaps og dobbeltdistillering og andre fagbegreber suppleret med videoer inde i en kæmpe vintønde som er indrettet som mini-bio.


Alt er udsøgt og ledet af Marc Aggstein og hans hustru, et familieforetagende siden åbningen i 1885, og der skænkes gæstfrie mængder af snaps, før du køber. Det kunne være en medvirkende årsag til vi kom derfra i fint humør på vej ind til St. Johann i Tirol med flere eksemplarer af de rene, men heller ikke gratis dråber. Til 1/2 liter destilleret frugtbrændevin går der fra 17 -40 kilo frugt og processen kræver omhyggelighed og tid og ikke mindst faglig dygtighed. Vi besøgte en af Østrigs dygtigste producenter, og er du på de kanter her i St. Johann i Tirol, så kig forbi, men find en “designated driver” 🙂

Wildschönau midt i Kitzbüheler Alperne byder også på snesko ekspeditioner

Læs og se mere skiferie

Intro til mere end 100 skiartikler og video

Book din skirejse her til bedste priser direkte via førende danske ski rejsebureauer som Danski, Nortlander og Slopetrotters.

Skiferie til Østrig

Freeride ValThorens

Freeride Val Thorens

Skiferie til Frankrig

Skiferie Livigno

Skiferie Livigno

Skiferie til Italien

Samnaun ski terrasse

Skiferie til Schweiz

Skiferie til Spanien

Skiferien til  Norge

Norge

Skiferien til Sverige

Sverige

Canada. A skier descends a trail on Whistler Mountain.

Skiferier uden for Europa:

(På vej 2019-20, det bliver reelt stort)

  • USA
  • Canada (Whistler bla.)
  • Argentina

Last minute skiferie ?

Du har en ferie uge, du ikke har brugt eller bare har rigtig meget brug for?

Last minute, afbudsrejser, afbuds skirejser, masser af muligheder:

Skiferie i Zillertal, Østrig præparede pisterSkiferie i Zillertal, Østrig præparede pister

Book din skiferie via Traveltalk.dk

Du kan book dine skirejser direkte fra Traveltalk.dk. Til alle Nortlander’ s, Danski’ s og Slopetrotter’ s rejsemål. Også  afbudsrejser. Klik her og start din søgning.

Kort oversigt

Book din rejse her

Du kan købe dine rejser her på Traveltalk. Både til sol og sne. Se vort kæmpe udvalg af skirejser direkte her på Traveltalk i samarbejde med førende danske skirejse bureauer som Danski, Nortlander og Slopetrotters, se mere end 100,000 rejsekombinationer. Løbende flere rejsemål på vej

Book direkte her til Livigno, Sestriere, Sauze d’Oulze, Bad Gastein og mange andre.

Se seneste tilbud og priser, mere end 100.000 rejsekombinationer.

Rejs med Nortlander, Danski og Slopetrotter.

Book din skiferie lige her med førende danske skirejsebureauer. Se afgange, priser, al skirejseinformation.

Tag bilen med eller tag med bilen? Turen er kort og den bjergkørsel, og du har friheden til at besøge de mange spændende byer i Tirol. Det er oplagt, for så får du set meget mere af smukke Tirol.

Populære rejsemål