Krydstogt er et relativt nyt begreb. Det at sejle som en snegl med hus på ryg kun for pleasure er en nyere ferieform i kraftig vækst. I de gode gamle dage kunne man sejle fra Europa til “hvor som helst”med et kommercielt skib, der medbragte varer eller som primært transport. F.eks. til New York eller til Sydspanien for at komme videre til Afrika. Det var situationen så sent som i det 20. århundrede, men tiderne skifter, men du kan stadig booke en kahyt på et kommercielt fragtskib for en helt anderledes transport på havet, hvor sjælen er med hele vejen. Og der er stadig en del direkte ruter, der ikke er bukket under for flytransportens dominans.
krydstogter
Enhver der har prøvet et krydstogt vil nok skrive under på, at mixet af behagelig transport, daglige nye oplevelser, nye venner og frisk havluft udgør en afhængighedsskabende cocktail. Nogle gør krydstogter til en livsstil, og bor bogstavelig talt på et krydstogskib. De siger det er billigt, der er fantastisk mad og natklub hver aften. Der er shows, optræden, sport, ja et utroligt rigt og underholdende rejseliv. Der er tilmed god medical care, hospitalet er 100 meter væk, tandlægen det samme, og der er en masse nye venner, du kan hygge dig med. Party on!
Andre vælger at flyve til f.eks. Miami og så se det meste af Caribien på een uforglemmelig tur eller flyver til Polynesien for den ultimative island hopping experience eller til Rom og derfra besøger de udvalgte og fantastiske byer langs Middelhavet i 3-4 lande på en uge eller 2.
Amazon flod Cruise
Endelig er der en række fantastiske og mere usædvanlige turmuligheder. Vi tager bare et par stykker: Amazonfloden på lille lux floddamper ? De norske fjorde, som Hurtigruten er specialister i inklusive Sydpolen med afgang fra Buenos Aires eller den for danskere så populære fest af en tur til Oslo og tilbage igen med DFDS. Den flotteste måde at ankomme til Oslo på i skærgården, og så har du haft en fest fra a-z både frem og tilbage. Og kommer lige så flot tilbage!
Intet slår at se et rejsemål tone frem i horisonten og langsomt tage form, mens du står ved rælingen af et skib. Spørg Troels Kløvedal, og forventningen til at gå i land for det næste eventyr vokser og vokser.
Det er den oplevelse og den dybt tilfredsstillende fornemmelse, traveltalk.dk vil fokusere på i denne del af vor rejseportal.
Vi bringer meget mere cruising og krydstogter i 2017. Happy sailing!
Se også Hurtigruten.dk her
I afsnittet Drømmerejsen kan du “lege med” supernemt at kombinere rejsetemaer og rejseinteresser med konkrete rejselande og rejsemål og se, om ikke din drømmerejse dukker op.
Mangler du inspiration til din næste ferie så gå på opdagelse i traveltalks mange rejsemuligheder.