Sierra Nevada tilbyder en skiferie under solens stråler med udsigt til Middelhavet.
Med sin privilegerede geografiske beliggenhed byder Sierra Nevada, dette unikke spanske skisportssted, på et stort antal solskinsdage selv midt om vinteren. Men ikke nok med det, for efter en lang dag i sneen fortsætter mulighederne for underholdning og aktiviteter næsten ubegrænset.
Alle skientusiaster, både begyndere og øvede, kan glæde sig til til Sierra Nevada. Et enkelt besøg er nok til at finde ud af, at Sierra Nevada hører til blandt de bedste skisteder. Kunne du tænke dig at stå på ski ned ad en bakke, mens du mærker solens stråler i ansigtet og nyder de smukke landskaber i en naturpark? Så tag en tur til dette granadinske vintersportssted, hvor du kan se frem til disse og mange andre spændende oplevelser.
Sierra Nevada, det sydligste skisportsted i Europa ligger 3000 meter over havet.
Med sin beliggenhed i det sydlige Andalusien, i en højde af 3.000 meter over havet, er Sierra Nevada det sydligste skisportssted i Europa. Dette særlige geografiske kendetegn har givet området de bedste meteorologiske forudsætninger for en perfekt skiferie: en stor del af sæsonen består af skønne solskinsdage. Hvis du hører til de mere vovede, anbefaler vi løjperne på La Laguna og El Veleta. Herfra er der, på de åbne dage, en fantastisk udsigt over havet og kysten på begge sider af Middelhavet. En enestående udsigt, som det bestemt er værd at opleve.
Tilhængere af den mest populære af vinterens sportsgrene vil endvidere blive glædeligt overrasket over den storslåede natur. Skisportsstedet ligger midt i naturparken Sierra Nevada, der er optaget på Unescos liste over biosfærereservater og nationale jagtreservater. Alt sammen perfekt integreret med moderne og hyggelige faciliteter, som både er velegnede til begyndere (der er 400 skiinstruktører) og øvede skiløbere, der gerne vil more sig med anderledes og mere intense udfordringer. Dette gælder for eksempel de populære natteskiløb, som er en fantastisk måde at opleve den stjernespækkede nattehimmel på.
After skiing på spansk i Sierra Nevada
Sierra Nevadas attraktioner hører dog ikke op, når løjperne lukker efter en lang dag. Det store udbud af Apreski-aktiviteter er med til at forlænge morskaben efter en perfekt dag i sneen. Biografer, skøjteløb, kaneture, butikker, diskoteker, barer og caféer, hvor man kan mødes med de andre sportsglade besøgende, er blot nogle af de mange muligheder. Der er ingen undskyldning for ikke at deltage i festlighederne, som finder sted overalt på dette skisportssted.
Der er et hav af gode grunde til at besøge Sierra Nevada. Både store og små vil finde måder at få det bedste ud af opholdet på. Benyt lejligheden til at besøge Alhambra, da der kun er 32 kilometer til Granada på din ferie til Sierra Nevada. Og skulle du få lyst til en dukkert i havet, er også dette muligt, da der kun er lidt over 100 kilometer til kysten. Og de mere end 150 golfbaner frister måske også?
Du vil næppe fortryde denne helt anderledes form for skiferie.
Det kunne også være en golfferie til klassiske og altid lækre Costa del Golfhttps://www.traveltalk.dk/rejsemaal-i-hele-verden/europa/spanien/s-top-golfbaner/
Du kan book dine skirejser direkte fra Traveltalk.dk. Til alle Nortlander’ s, Danski’ s og Slopetrotter’ s rejsemål. Også afbudsrejser. Klik her og start din søgning.
Atlasbjergene er amazigh-territoriet, og at rejse gennem dem uden at engagere sig med den kultur er som at rejse gennem Norditalien uden at smage vinen.
Budapest i det “nye” Ungarn er oplagt for et city break Budapest i et nu mere EU venligt stort land
We use cookies and similar technologies. Functional cookies for essential site features are always active. For analytics and marketing cookies, please choose your preference. Learn more here
Når du abonnerer på Traveltalk, får du lige nu vores bog
“Traveltalk på solferie i 2026” – med de bedste solfyldte rejser i 2026.
Bogen leveres som PDF og sendes direkte til din mail.