Angola

Rejsen går til Angola og den ægte savanne

Angola er næppe for alle i dag, men for globetrotteren, der vil have et minde med hjem til en vinteraften med en cognac i jagtstuen og i gode venners lag ved den åbne kamin og andre moderate vovehalse er det en spændende mulighed. Angola er et af Afrikas største lande og har en kystlinje langs Atlanterhavet på ikke mindre en 1650 km. Afrika som rejse kontinent er i kraftig vækst. Traveltalk.dk vil følge udviklingen tæt og foreslå steder for enhver smag i Afrika.
Angola, Wild Impala
Angola, Wild Impala

Vækst i Luanda

Hovedstaden hedder Luanda og regeringen melder om en hurtigt voksende økonomi. Det trængte den gamle portugisiske koloni nu også til efter en post-kolonial borgerkrig, der varede i 25 år og ødelagde store dele af landet og først sluttede i 2002.Vær opmærksom på, at du skal have visa og det er klogt at søge i god tid.Hold øje med Udenrigsministeriets rejseanbefalinger.Find et rejsebureau, der tager dig til AngolaBook dine ferierejser generelt her.

Afrikanske rejseeventyr venter

  • Intro til Rejsetema Safarirejser
  • Intro til Afrika som rejsemål
  • 20 rejser til Afrika med Traveltalk

De enkelte rejselande i Afrika

Flere artikler om Angola

Hvornår man bedst rejser

Angola ligger så tæt på ækvator, at forskellen mellem årstiderne mærkes mere på regnen end på temperaturen. Kysten ved Luanda er påfaldende fugtig det meste af året, og den kølige havbrise gør ikke varmen mere fordragelig. Inde i landet bliver det tørt og varmt, og på højsletterne kan nætterne være overraskende kølige.

Regntiden falder grundlæggende i den varme sommer på den sydlige halvkugle, altså ca. november til april. I den periode bliver mange veje om ikke uigennemkørlige så dog langsomme, og det er svært at planlægge rejsen på dage med nedbør. Det er dog netop i de måneder, at landskabet er grønnest og mest frodigt.

Den tørre periode, der strækker sig fra omkring maj til oktober, er den mest praktiske tid at rejse i. Vejene er lettere at færdes på, og dyrelivet samler sig omkring vandhuller, når det øvrige vand forsvinder i landskabet. Det er den tid, hvor savannen virkelig viser sit ansigt. Man skal blot regne med, at tørre måneder også betyder støv og tørre, brændte græsarealer.

Sådan kommer man dertil

De fleste rejsende lander i Luanda, hvor den internationale lufthavn ligger et stykke fra centrum. Det er hovedindgangen til landet, og de direkte forbindelser fra Europa er få. Mange rejser derfor via et stort afrikansk eller mellemøstligt knudepunkt, og en omstigning på vejen er mere reglen end undtagelsen.

Flyveturen fra Europa er derfor ofte lang, og tidsforskellen og ventetiderne i transit bør regnes ind i planlægningen. Det er værd at tjekke forbindelserne grundigt, inden man køber billetter, fordi ruterne ændrer sig, og en forsinkelse kan give en ekstra overnatning i en transitby. Holder man sig til en enkelt billet, er det lettere at få hjælp, hvis noget går galt undervejs.

Ved ankomsten skal man være forberedt på en til tider langsommelig passagerkontrol og på, at dokumenterne bliver grundigt kontrolleret. Hold kopier af pas og visum adskilt fra originalerne. Det er også en god idé at have en plan for transporten fra lufthavnen, da taxaer uden aftale kan være uoverskuelige.

Transport i landet

Angola er stort, og afstandene mellem byerne er længere, end kortet antyder. Det mest almindelige er at bruge en bil med chauffør, som kender vejene og de lokale forhold. For de fleste besøgende er det den mest praktiske løsning, især uden for hovedstaden. At køre selv kræver både erfaring og god orientering.

Vejene er et af de forhold, man skal tage alvorligt. Hovedvejene i og omkring Luanda er i bedre stand end mange andre steder, men uden for de største byer kan asfalten være afbrudt af huller, og grusveje kan blive upassable i regnen. Mange steder er vejene ikke skiltet på en måde, man kender fra Europa, og man skal regne med længere rejsetider end planlagt.

Flyvning mellem større byer og til nationalparkerne er en mulighed, men flyene er afhængige af vejr og tilgængelighed. Tidsplaner kan ændre sig fra dag til dag. Den, der vil nå et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, bør derfor have en vis fleksibilitet i programmet.

Overnatning og mad

Standarden på overnatning varierer kraftigt. I Luanda findes der store internationale hoteller med den komfort, man kender fra andre hovedstæder, og de er som regel det tryggeste valg for en første nat. Uden for byen er udvalget mere begrænset, og enkelte steder er det mere enkle pensionater, der dominerer.

I savannen og i nationalparkerne bor mange gæster i lodges, der ligger afsides og ofte er bygget med respekt for landskabet. Her er standarden ofte høj, men forventningerne skal justeres efter omgivelserne. Strøm, vand og internetforbindelse kan svinge, og det er en del af oplevelsen, at man ikke har den sædvanlige bekvemmelighed hele tiden.

Den lokale mad bygger på fisk og skaldyr fra kysten, kassava og majsgrød, som kaldes funje, samt gryderetter med kylling og okse. Kysten er kendt for sine fisk, og i Luanda spiller portugisisk indflydelse en tydelig rolle i køkkenet. Har man et ønske om kulinariske eventyr, skal man være opmærksom på, at mange små steder har et begrænset udvalg, så man bør spørge om dagens ret.

Sikkerhed og praktiske forhold

Sikkerhedssituationen varierer fra område til område, og den bør følges tæt op til afrejse. Udenrigsministeriets rejseanbefalinger er det sted, man skal starte, og man bør løbende holde sig orienteret om udviklingen. I byerne handler forsigtighed især om småtyveri og om at undgå at vise dyre effekter frem. Uden for hovedstaden og i grænseområder kan forholdene være mere uforudsigelige, og det kan være klogt at rejse med en erfaren lokal chauffør.

Læger anbefaler, at man kontrollerer sine vaccinationer i god tid før afrejsen. Gul feber-vaccination er et krav for at komme ind i landet, og malariaprofylakse bør drøftes med egen læge. Det er også vigtigt at have en god rejseforsikring, der dækker lægehjælp og hjemtransport, da kvaliteten af sygehusene uden for hovedstaden kan være begrænset.

Valutaen er kwanza, og kontanter er stadig vigtige uden for de største hoteller og restauranter. Man bør ikke regne med at kunne betale med kort overalt, og det er klogt at medbringe nogle euro eller dollar som reserve. Priserne i de større byer er ofte højere end forventet, især for import, mens lokal transport og mad kan være billig. Et realistisk budget bør derfor afsætte en ekstra buffer til uforudsete udgifter.