“Tajikistan var mål for en af Danmarks store opdagelsesrejsende Ole Olufsen. Han var den første europæer næstefter russerne, der foretog ekspeditioner i disse egne i slutningen af 1800-tallet.Viktors Farmor følger i hans fodspor på vores rejser til Tajikistan.
Landet er slet ikke udviklet til almindelig turisme endnu – de fleste er bjergbestigere eller trekkere. Så en rundrejse i Tajikistan er en ekspedition, der giver helt usædvanlige oplevelser.
Det centralasiatiske bjergland Tajikistan nord for Afghanistan og øst for Kina er på mange måder et helt særligt land i regionen. Sproget er farsi eller persisk som i Iran, hvor folkene i de fire andre centralasiatiske lande taler oldtyrkiske sprog.
Bjergene er de højeste i det tidligere Sovjetunionen. I næsten.7.500 meters højde knejser bjerget, der tidligere hed Kommunism Peak, men nu har skiftet navn til Ismoil Somoni Peak.
Men selv om der findes Himalaya-lignende bjerge er der også helt golde sand- eller rosafarvede sletter i mellem. Nok er de ikke grønne og frodige som i nabolandet Kirgisistan mod nord, men alligevel utroligt smukke i deres egen stil.”
Kilde: viktorsfarmor.dk (tak!)
Mangler du inspiration til din næste ferie så gå på opdagelse i traveltalks mange rejsemuligheder.