Polen

Polen byder på nye spændende rejsemål tæt på Danmark


Polen
har været et spændende rejseland helt tilbage fra før jerntæppet faldt. Et land med en nyere historie som storebror i  EU og før det en sort periode  i russisk skygge. I dag er Polen en fri og  stolt nation med overkommelige rejsemål for enhver fra decideret luksus til backpacker budget. Det var den alt for korte version. Lad os gøre det samme med geografien:
Østersøkysten i Polen er helt ærligt flottere end vor Nordsjællands kyst, det er et bredt og skovklædt bagland med flot strand det meste af vejen. Den hedder Ravkysten og rummer bla. Gdynia, Gdansk, og Miedzyzdroje. Sidstnævnte med absolut 1. klasses hotel nærmest i vandkanten og en golfbane, der kan måle sig med de bedste. Det hele er meget tæt på Danmark, vi kan næsten vinke,  og Polen er klart en rejse værd.

Jamen så hopper vi lidt: Der er virkelig nice skiløb og vandreferie i Polen. Stedet er Kapaterne. Der er jagtrejser bla. mod øst med store dyr i kikkerten, og der er storby ferie i mange byer som f.eks. Krakow, som  er UNESCO smuk og historisk og bevaringsværdig, eller der er trendy Warszawa med en total genopbygget gammel by, og så lærer vi lidt polsk, hedder nemlig Stare Miasto, ja den gamle by. Lad os se lidt på Warszawa:

Warszawa vil med stor sikkerhed fortrylle dig med sin blanding af kulturelle strømninger fra Vest-og Østeuropa. Her mødes national historie og tradition med det moderne Europa.
Byen er fuld af kontraster, hvor historiske monumenter og moderne arkitektur ligger side om side. Monumentale paladser, historiske bygninger og arkitektoniske perler, der blev ødelagt under Anden Verdenskrig, er rekonstrueret med så stor omhu, at det er umuligt at skelne dem fra de autentiske bygningsværker. Byen er rig på åbne rum med grønne pladser og offentlige parker. Her er faktisk hyggeligt. Byen er loaded med brand stores og stories  fra hele verden, så har du et udviklet shoppe-gen, be my guest. Michelin stjerne restauranter og natklubber vil også friste nogle af os. Andre fristes af de utroligt billige “almindelige” restauranter i Polen generelt.  Dit betalingskort vil blive passende motioneret, men ikke lide overlast. Det er en kunst i sig selv. Warszawa er for os alle.

Polen har rigtigt meget at byde på!

Warszawa

Se Warszawa her (video) og læs om hvordan unge øjne ser på byen.

Vil du længere væk i det spændende Østeuropa end Polen, så er Vilnius i Litauen, en fin gammel (1200 tallet) europæiske hovedstad  eller 3 timer væk Moskva dit rejsemål ?

Rejseinspiration

TravelTalk - White suitcaseKort over Polen

Nyeste Rejseartikler

Traveltalk Partnere

Vi har altid partnere på de feriemål du kunne tænke dig at besøge. Klik på et logo for at læse mere om destinationer og muligheder.

Traveltalk - Partner Singapore Airlines
Traveltalk - Partner Copenhagen Airports
Traveltalk - Partner Vacanceselect
Traveltalk - Partner Østrigs Turistbureau
Traveltalk - Partner Adventure Tours UK
Traveltalk - Partner Vindrose Rejser
Traveltalk - Partner Nortlander
Traveltalk - Partner Danski
Traveltalk - Partner Slopetrotters
Translate »