
La Rosière leverer en skiferie med fransk charme og italiensk varme
Scroll
La Rosière giver dig La Thuile i Italien med i købet på din skiferie
La Rosière i Frankrig på grænsen til Italien er et yderste charmerende skirejsemål. Det smukke La Rosiere ligger på et sydvendt bjerg, hvor dsolen skinner meget mere end gennemsnitligt, hvilket for os er et væsentligt kriterie. Det er faktisk ét af de skisportssteder med flest soldage i Frankrig. De lokale kalder byen for Tarentaisedalens terrasse på grund af de mange solrige timer.

LA THUILE, ITALY. som du kan løbe til
En lille perle i Frankrig
La Rosière er i Danmark lidt af en ukendt perle i de franske alper. Et sted som ikke er voldsomt turistet, og det er faktisk et sted franskmændene holder meget af at besøge i enten vinterferien eller weekenden. Franskmændene er i overtal her i denne unikke by, og de er meget gæstfrie. De værner om dig, der vælger at tage på skiferie her i La Rosière, så du måske får lyst til at vende tilbage en dag. Men når du først har været her, er vi ret sikre på, at du har lyst til at vende tilbage.
La Rosière byder på et liftkort – to lande
Når du tager på skiferie til La Rosiere, så har du mulighed for at prøve kræfter med skiløb i både Frankrig og Italien. Skiområdet strækker sig nemlig over San Bernado-passet, der deler området i en fransk og en italiensk side. Et godt råd herfra er at spise frokost på den italienske side – priserne er helt anderledes end på den franske.
Som noget nyt kan vi i den kommende sæson tilbyde pistevisning på den italienske side af bjergpasset – så du kan godt glæde dig.
Snesikkert skiløb i 1850 meters højde
Med franske La Rosière i 1.850 meters højde og italienske La Thuile i 1.441 meters højde er snesikkerheden meget stor på en skiferie hertil.
Pisterne er af høj standard med udfordringer for både børn og voksne. De 152 pistekilometer er velpræparerede, og de byder på alt fra blå til sort. Er du til udfordringer, tilbyder skiområdet heliski på den italienske side. Her kan du, til en overkommelig pris, nå 1-2 løft på en dag.
Fransk madkunst til rimelige priser
La Rosière er en lille hyggelig by med gode franske restauranter, hvor du kan prøve nogle af de franske klassikere som fondue, raclette og tartiflette. Er du mere til det internationale køkken, så klarer de også det. Det er ikke en stor by, så hvis I er flere, der skal ud og spise, så er det en god idé at bestille bord.
Afterski i La Rosiére
Lad os være ærlige: Afterski i La Rosiere er ikke som i Østrig eller andre steder i Frankrig. Afterskien her er hyggelig, afslappende – men hvis I er mange der rejser sammen, så kan I sagtens starte jeres egen fest, for mulighederne er der. Der ligger nemlig nogle hyggelige barer i rundt om i byen og på pisten.
Meget for pengene i ægte bjergby
I La Rosière får du meget for pengene. Her er bygget mange flotte chaletlejligheder de seneste år, og i La Rosiere er der virkelig mulighed for at få en kvalitetsrejse til en overkommelig pris.
Næsten alle lejligheder og hoteller i La Rosiere har en fantastisk udsigt over dalen, og ingen steder i byen ses satellit-bygninger, der ville skæmme byens hyggelige arkitektur i sten og træ.
Danski anbefaler, at du bor på Chalethotel Oliver. Her er virkelig hyggeligt, det ligger godt, du er aldrig langt fra noget – og så er det god til prisen. Vi driver selv hotellet med skandinavisk personale, halvpension og den hyggelige stemning, som du måske kender fra vores Danski Klubhoteller.
Ses vi på en skiferie til La Rosiere?
Du kan bla. tage til La Rosière med Danski og Nortlander på årets skiferie. Du booker din rejse lige her, se priser og rejsemuligheder.
Hvis du vil vide mere om La Rosiere, så gå til byens officielle hjemmeside.
Du kan booke La Rosiere her
Se også Val Thorens, den franske storebror med 600 km pister at lege på.
Kort oversigt
Book din rejse her
Du kan købe dine rejser her på Traveltalk. Både til sol og sne. Se vort kæmpe udvalg af skirejser direkte her på Traveltalk i samarbejde med førende danske skirejse bureauer som Danski, Nortlander og Slopetrotters, se mere end 100,000 rejsekombinationer. Løbende flere rejsemål på vej
Book direkte her til La Rosiére. Livigno, Sestriere, Sauze d’Oulze, Bad Gastein og mange andre.
Se seneste tilbud og priser, mere end 100.000 rejsekombinationer.
Rejs med Nortlander, Danski og Slopetrotter.
Populære rejsemål
TEMAREJSER
ALLE LANDE
Mangler du inspiration til din næste ferie så gå på opdagelse i traveltalks mange rejsemuligheder.