Aktiv sommerferie i Østrig: Fra bjergvandring til cykelferie

TravelTalk - Rejsemal Icon
Rejsemål  

Aktiv sommerferie i Østrig: Bjergvandring. Cykel. Smukke storbyer.

Aktiv sommerferie i Østrig er en af de mest populære ferieformer her i 20´erne og få steder er bedre end Østrig til formålet for hele familien, for dig der vil udfordre dig selv eller for dig der vil lære at bestige bjerge.

Bjergvandring er nok det vi har mest brug for efter en lang vinter for at nulstille, fylde lungerne med den reneste luft, og bare dyrke hinanden og måske børnene. Der er rigelig plads til alle. Frisk, ren bjergluft, god overkommelig motion for hele familien. Bjergvandring er populært som aldrig før. Du ser folk i Danmark træne på lange gåture med 15 kilo rygsæk måned efter måned, men mindre kan gøre det. Og det er optimalt  i Østrig med bjergvandring godt med præparerede stier,  og en fantastisk tilfredsstillende oplevelse at stå ved toppen af et bjerg, du selv og måske familien med har gået op til i flere timer. Lidt bjergbestiger er man vel altid! 

Nu er de østrigske alper tilgængelige for alle

Selv de højest beliggende dele af Østrigs kuperede terræn er ikke længere forbeholdt erfarne klatrere eller passionerede vandrere. I modsætning til tidligere er der i dag skabt mulighed for, at næsten alle kan komme i højderne på bjergvandring og opleve de fantastiske scenerier, den rene luft og den storslåede natur. Blandt de tiltag, som letter adgangen til Østrigs bjergverden, er en række lifte, som kører hen over sommeren. Der kan spares mange kræfter og megen tid, hvis man hopper om bord og lader sig transportere i højderne. Flere steder er liftkortet tilmed med i prisen, når du er på bjergvandring,  hvis man overnatter i lokalområdet. I alle Østrigs vandreregioner har man flere hundrede kilometer afmærkede ruter foran sig. Alle er opdelt i sværhedsgrad og længde, og man kan vælge mellem dagsudflugter samt længere etapeopdelte ture det gælder blot om at finde den rigtige.

Solen står op over bjergkammen, og du er deroppe allerede

Aktiv sommerferie i Østrig kunne også være at stå op, mens det endnu er halvmørkt, og derefter bevæge sig i højderne for at se solens første stråler krybe over bjergkammen. Det er simpelthen unikt. Og kombinerer man det med hyggelig morgenmad, er oplevelsen endnu større. I tirolske Mayrhofen, et smukt bjergområde i Zillertal i Tirol, er der mulighed for at prøve så forskellige ting som klatring, trailrunning, cykling, geocaching, golf og paragliding.

Sommerferie i Østrig

Sommerferie i Østrig

Men her arrangeres sommeren igennem solopgangsture for områdets gæster. Helt ekstraordinært kører liften op til Ahorn-plateauet hver torsdag mellem klokken fem og seks om morgenen i både juli og august, så arrangementet er for de morgenfriske. Vel ankommet på Ahorn-plateauet, der ligger i to kilometers højde, modtages gæster med en varm kop te. I samme øjeblik, solen kigger frem, oplever man, hvordan strålerne skifter farve fra svag lilla til let pink for at ende i en varm gylden glød. Sceneriet er intet mindre end fascinerende, og når solen er kommet fri af bjergkammen, venter morgenmaden. Det er svært at forestille sig en bedre start på dagen! Deltagelse koster 25 euro for voksne og 14 euro for børn, og det inkluderer en tur på Ahorn-plateauet samt besøg på topstationen ved Ahorn-banen, der er Østrigs største liftanlæg.

Bjergvandring i Nassfeld for hele familien, også for de yngste bjergvandrere

Børn og barnlige sjæle vil elske at besøge Nassfeld, som ligger i det allersydligste Kärnten få hundrede meter fra den italienske grænse. Med hele tre forskellige lifte, der kører sommeren over – Millenium Express, Gartnerkofel- liften samt Madritschen-banen – kan man komme i højderne, hvor eventyret venter. Går dagens ønske på vandring, fører Millennium Express direkte op til forskellige ruter i terrænet. Et af sporene – ”Aqua Trail” – er anlagt, så man kan komme ubesværet frem med barne- og klapvogn, og som navnet antyder, har ”Aqua Trail” fokus på vandets betydning i bjergene.

Sommerferie i Østrig.Nassfeld Østrig

Sommerferie i Østrig. Nassfeld Østrig

Gæster kommer blandt andet forbi et dæmningsanlæg samt en båd, der er søsat i 1.900 meters højde. Opholdet ved Millenium Express kan passende sluttes af med en sjov tur i sommerkælkebanen Pendolino, som er mere end to kilometer lang og falder med 400 højdemeter. Også ved Gartnerkofel-banens topstation venter en sjov og anderledes oplevelse for hele familien. Børnene har mulighed for at løse spændende opgaver, og sammen med maskotten Almrausch lærer de yngste en masse om, hvordan man bedst beskytter bjergenes dyre- og planteliv. Herudover venter en række fysiske udfordringer samt en Flying Fox-bane.

Sommerferie i Østrig: Bjergvandring mellem bjerge og hytter i Wagrain-Kleinarl

Nettet af vandreruter i Wagrain-Kleinarl er så stort og varieret, at man kan planlægge lige netop den tur, der matcher ens evner og behov. Hvor nogle foretrækker de hyggelige og lette ture, som ikke kræver den store anstrengelse, vil andre have udfordrende ruter med masser af højdemeter i uspoleret natur. Mange kommer til området for at vandre en dag eller to, og så fyldes resten af ferien ud med andre aktiviteter, men der er også vandrere, som opholder sig i bjergene flere dage ad gangen, og mellem hver etape overnattes i en bjerghytte. En rigtig god introduktion til Wagrain-Kleinarl er den kun fire kilometer lange tur fra Kleinarl til Jägersee. En smuk og overkommelig spadseretur, som meget passende kan afsluttes på restauranten ved Jägersee, hvor man kan nyde et måltid mad med flot udsigt over søen.

Sommerferie i Østrig. Mondsee

Sommerferie i Østrig. Smukke Mondsee

Aktiv ferie i Østrig: Bjergvandring med 700 højdemeter .Vil man ”rigtig” ud at vandre, kan man starte sin vandretur ved Jägersee og forcere de næsten 700 højdemeter op til Tappenkarsee, hvor udsigten til de smukke bjerge og den flotte sø er hele turen værd. Sommeren igennem tilbyder turistkontoret guidede vandreture hver uge i området ved Wagrain-Kleinarl, og disse ture er forskellige og meget varierede. Der arrangeres vandreture til de mange søer i området, mens andre ture fokuserer på de traditionelle bjerghytter og landbrug. Fælles for alle bjergvandring arrangementer er dog, at man vil få god motion, nyde den rene bjergluft og opleve smukke natur.

Kitzsteinhorn, Østrig

Kitzsteinhorn, Østrig, aktiv ferie i Østrig

Kitzsteinhorn: Bjergvandring  i mere end tre kilometers højde på sommerferie i Østrig

På det majestætiske Kitzsteinhorn-bjerg er der sommeren igennem liftforbindelse til topstationen i 3.029 meters højde. I hele Salzburger Land er der ingen andre steder, man kan komme så højt via lift, så der venter de besøgende et fantastisk vue over de omkringliggende alpetoppe. Fra udsigtsplatformen kan man blandt andet se nationalparken Hohe Tauern samt Østrigs mest kendte bjerg, det 3.798 meter høje Grossglockner. Ud over den flotte udsigt lokker også “Gipfelwelt 3.000”, som er en samling af spændende udstillinger og aktiviteter, der alle ligger tæt på topstationen. Gå på opdagelse inde i selve Kitzsteinhorn-bjerget, hvor en 360 meter tunnel fører forbi seks forskellige stationer med hver sit tema. Hvor én station fokuserer på bjergkrystaller, informerer en anden om de klimatiske forhold i bjergene. Tag også en sneboldkamp eller en rutsjetur i den udendørs “Ice Arena”, og kig ind i “Cinema 3.000”, hvor der vises action- og naturfilm på et otte meter bredt lærred.

Hvad skal du prøvespise i Østrig?

Østrig har et fremragende køkken. I dag i tidens trend inspireret af lokale traditioner, opskrifter og råvarer. Det er langt fra ringe. Så vi har lavet en hel serie om Østrigs mad fra dal til bjergtop, som begynder her. Vi dækker alt fra Wienerschnitzel til Sachertorte og næsten alt indimellem. Se de første 6 indlæg (midt 22)  i en serie, der ender på langt over 20 bud på Østrigs mad og vin i alt. Måske vi bare fortsætter med emnet.

Gør dine rejsedrømme til virkelighed

Du kan søge på 1, 2 eller 3 kriterier:

Rejseinteresse
Rejsemål, der matcher din rejseinteresse
Rejsearrangør der kan levere din drømmerejse

Hvad slags ferie kunne du tænke dig?

Hvilket land kunne være dit rejsemål?

Rejsebureauer


Vidste du, at Traveltalk har over 1000 rejsetips og vokser hver dag. Klik Bookdinrejse.dk for at se mere fra danske rejseleverandører. Se også flybilletter mv fra Skyscanner.

Sommerferie med tog til Østrig

På sommerferie i Østrig med tog

Østrigs madkultur, traditionelt bjergkøkken i ny tolkning

Kilde: Med tak til Østrigs Turistbureau, læs mere om Østrig her.

Læs alt om Østrig her på traveltalk, over 100 artikler

Besøg smukke og musikalske Wien

Wien i Østrig, meget mere end Sachertorte

Book din rejse her til Østrig

Rejseforsikring her

Mere om Sommerferie i Østrig?

Se her Fra kold gletsjer is til varm badesø i Østrig, Zell an See, Kaprun

Fra kold gletsjer is til varm badesø i Østrig, Zell an See, Kaprun

 

Bjergvandringer i Østrig er godt for sjæl og krop

Bjergvandringer i Østrig er godt for sjæl og krop

Østrig er åben igen!

Vandreferie i “hele verden”

Rejser med temaet vandreferie

Vandreferie i Østrig

Zillertal – bjergtoppe, vandfald og uberørte bjergsøer

Caminoen i Nordspanien, 775 km til fods til Santiago

Vandreferie i Spanien, Caminoen

Caminoen i Nordspanien, 775 km til fods til Santiago

Vandreferie i Tramuntana bjergene,  Mallorca

Serra de Tramuntana, Mallorcas magiske bjerge 

Vandreferie i Japan, den japanske Camino

Shikoku 88, den japanske pilgrimsrute

 

Kort oversigt

Nyeste Rejseartikler