Castelmezzano og Pietrapertosa

Castelmezzano og Pietrapertosa, det updagede Syditalien

Castelmezzano og Pietrapertosa kræver lidt at finde. Det er faktisk  en kunst generelt at finde frem til de små uspolerede rejse perler, der gemmer sig rundt om i Italien. Castelmezzano og Pietrapertosa er to af den slags byer, som man føler sig heldig at befinde sig i, når man betragter deres skønhed i forhold til den lille mængde turister, der har fundet vejen dertil. Du føler dig priviligeret.

Brænder bjerget i Castelmezzano?

Hvad der kan se ud til at være ild ved siden af ​​et bjerg, er faktisk middelalderlandsbyen Castelmezzano, der betragtes som et af Italiens smukkeste og mest uopdagede steder, indtil nu. Byen ligger langs den vestlige side af San Martino-bjergene i den sydlige del af den italienske halvø.

Befolkningen i Castelmezzano har fundet beskyttelse på disse forrevne klipper, siden den først blev bosat af grækere for omkring 2.500 år siden. Landsbybeboerne, der bor der i dag, taler en distinkt, men døende variant af italiensk, og med en aldrende befolkning håber landsbyen, at den kan finde nyankomne, der værdsætter de gamle måder.

Intro til Castelmezzano

Castelmezzano,´s sorte klipper og smukker sommer

Castelmezzano,´s sorte klipper og smukker sommer

Basilicata, det bjergrige Syditalien

Byerne ligger i Basilicata i det sydlige Italien. Det første, der adskiller disse to byer fra de hundredvis af andre små charmerende byer, der findes i Italien, er deres beliggenhed. I og med de at befinder sig i en af de mest bjergrige regioner i Italien, er det uundgåeligt at dette er med til at forme byernes eksistens. Begge byer er placeret på bjergsider, hvor små huse pibler frem blandt de rå klipper og den natur der også præger området. Allerede ved første syn forsvinder al tvivl om, hvorfor lige disse to byer skal besøges, fremfor de mange andre muligheder i Italien. Selv er italienerne da heller ikke i tvivl om byernes særlige kvaliteter; de er begge to med i I Borghi più belli d’Italia, den prestigefyldte klub for de smukkeste landsbyer i Italien.

Når man ankommer til Pietrapertosa gælder det først og fremmest om at parkere bilen. Gaderne er så små, at det er tæt på umuligt at køre rundt i dem, og byen er derfor lukket for udefrakommende biler. Heldigvis er byen så lille, at den sagtens kan ses til fods. Der er kirker, udsiger og gode vandreture i området, samt ruinerne Castrum Medianum, en gammel borg med fantastisk udsigt over den smukke natur i området. Byens største attraktion opleves dog ikke til fods!

Castelmezzano Angels flight

Castelmezzano Angels flight

Englene flyver zipline  i Castelmezzano og Pietrapertosa

Netop som man tænker, at der må være en bedre måde at suge områdets skønhed til sig på, er det, at man opdager de små prikker, der skyder på tværs af dalen, som adskiller Castelmezzano og Pietrapertosa. Akkompagnementet bestående af en dyb snurrende lyd og måske et hvin får enhver tvivl til at forsvinde: De små prikker på himlen er mennesker – de to byer er forbundet af en svævebane, en zipline.

Kendt som en af de længste og hurtigste svævebaner i verden, er Englens Flyvning, eller Volo Dell’angelo ikke for sarte sjæle. Det hele starter, når man opdager den, og, uden tanker om de forpligtelser udsagnet medfører overfor sine medrejsende, siger, at det kunne være sjovt at prøve. For det kunne det da – men også voldsomt angstprovokerende. Men med tanken om, at det sandsynligvis er den eneste mulighed for at flyve som englene her i Syditalien, skal det selvfølgelig prøves. En lokal bus fører én et stykke op ad det bjerg, Pietrapertosa er placeret på, og derfra står det på en rask gåtur op mod spidsen af den yderste klippe, hvorfra afgangen sker – solo, eller med en partner hvis man er så heldig.

Ziplining via San Martino Pietrapertosa til Castelmezzano

San Martino, som turen fra Pietrapertosa til Castelmezzano kaldes, er en tur på 1415 meter med en topfart på 110 km/t, et par hundrede meter over jorden. Ved ankomsten i Castelmezzano bliver man samlet op af en lille bus og kørt til byen, hvor man skal gå en kort tur. Selvom det ikke er tænkt som et højdepunkt, er gåturen fantastisk. Castelmezzano er meget charmerende, og med sine kirke, små butikker og masser af finurligheder, kan man nemt få en god tur ud af sit korte besøg her. Og så kan man jo altid komme tilbage senere, hvis man ikke har fået nok.

Turen tilbage til Pietrapertosa foregår på Peschiera-linjen, hvor turen rammer sin topfart. Med op til 120 km/t tilbagelægges turens sidste 1452 meter – igen selvfølgelig med fantastiske udsigter over naturen og Pietrapertosa.

castelmezzano, også kaldet Basilicata´s Dolomitter, da vinteren kan bringe sne i de høje bjerge

castelmezzano, også kaldet Basilicata´s Dolomitter, da vinteren kan bringe sne i de høje bjergecastelmezzano, også kaldet Basilicata´s Dolomitter, da vinteren kan bringe sne i de høje bjerge

Syditalien rykker i disse år

Det kan altså lade sig gøre at aflægge begge byer et besøg på en enkelt dag, og det er oplagt at inddrage disse perler i sin ferie i de sydlige Italien. Det kan fx blive en del af et besøg til den europæiske kultur hovedstad i 2019, Matera, som du kan læse om her. Sammenlagt har de to byer små 1800 indbyggere, så det er selvfølgelig begrænset, hvor mange dage, man kan få til at gå her, hvis man gerne vil have nye aktiviteter hver dag. Hvis man derimod vil skrue tempoet helt ned i naturskønne omgivelser, kan Castelmezzano og Pietrapertosa sagtens være stedet at gøre det.

Matera er den tredie perle, men bedre kendt i Basilicata

Matera er den tredie perle, men bedre kendt i Basilicata

Besøg Italien

Italien er et af Traveltalk´s absolutte favorit rejsemål. Her er flere links til forhåbentlig stimulerende rejseartikler. Du kan også booke dine rejser direkte på Traveltalk´s Bookingside for gode rejser, også skirejser

 

 

Kort oversigt

Nyeste Rejseartikler