Juvelen blandt Tirols skiområder

Scroll

Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau med en række nye og spændende attraktioner

Med over 100 kilometer velpræparerede pister i alle farver og en højdeforskel på mere end 1.000 meter hører Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau til blandt Tirols ti største skidestinationer. Og der investeres hele tiden store summer i at gøre skiområdet endnu bedre. Op til denne sæson er antallet af snekanoner øget så meget, at størstedelen af pistenettet nu er snesikkert, og de 46 forskellige liftanlæg kører så effektivt, at der sjældent er kø ved liften. Som en ekstra service har man etableret et gratis WIFI-system, og via et enkelt blik på Smartphonen anvises nærmeste genvej i terrænet.

Autentisk østrigsk miljø
Alt ånder fred og ro i det idylliske område, der er kendt for sin ægte østrigske charme. Selv om Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau naturligvis byder på masser af skiløb, er der stor fokus på det autentiske og det familievenlige. Et ophold her er ren nydelse, og de lokale vil gerne have, at det forbliver sådan. Derfor har man ingen planer om at udvide skiområderne og invitere masseturismen indenfor. Man går tværtimod så stille med dørene, at mange gæster betragter Ski Juwel som ”deres egen lille hemmelighed”. Den hyggelige by Alpbach, som er en af områdets skibyer, er flere gange kåret til Østrigs smukkeste landsby, og når de originale bindingsværkshuse er dækket af et tykt lag sne, mens hestetrukne kaner kører forbi på gaderne, forstår man hvorfor. Alpbach er noget af det mest romantiske, man kan forestille sig, og byens gæster kommer igen år efter år.
Men trods idyllen er der hverken langt til motorvej eller lufthavn. Nærmeste motorvejsafkørsel ligger blot 15 minutter væk, og på under tre kvarter kan man være i Innsbrucks internationale lufthavn.

I World Cup-vinderens skispor
Som en af Tirols største destinationer har Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau høj klasse. Det østrigske alpine landshold er ofte forbi for at prøve kræfter med det udfordrende terræn, og en af landets største stjerner, den 28-årige Eva-Maria Brem, har trukket sine allerførste skispor ned ad Ski Juwels hvide nedfarter. Som barn startede Eva-Maria Brem, der i 2016 vandt World Cuppen i storslalom, med at øve sig på områdets blå pister, men som professionel foretrækker hun nu Ski Juwels mange røde og sorte nedkørsler. Har man lyst, kan man udfordre World Cup-vinderen virtuelt på de permanente storslalom-pister ved Schatzberg og – nyt i sæsonen 2016/17- ved Reither Kogel.

For skiløbere med fart i blodet, er der masser af udfordringer at komme efter i Ski Juwel. Et populært sted er ”Race ’n’ Boarder Arena” i Niederau, hvor der er installeret permanent tidtagningsanlæg. Her måles topfarten i bunden af pisten, og de modige kan enten konkurrere mod sig selv eller andre på den stejle nedfart. I området finder man også specielle carving-pister samt slalomspor, hvor teknikken kan pudses af.

Uanset om man er begynder, øvet eller ekspert, tilbyder skiskolen skræddersyede kurser til ethvert niveau. Erfarne og veluddannede skilærere står klar til at undervise i alt fra basisteknik og parallelsving til pukkel- og dybsnekørsel. På skiskolen har børnene deres helt eget område, hvor de kan boltre sig, og ønsker et forældrepar eftermiddagen for sig selv på pisterne, kan der arrangeres pasning af de alleryngste.

Også for freeridere og off piste-entusiaster
Søger man lidt væk fra det etablerede pistenet, venter flere spændende oplevelser, og freeridere mødes især i de to snowparker, som ligger ved Schatzberg og Wiedersberger Horn. Og alle er velkomne, for begge parker tilbyder niveaudelte spor, hvor hop, rails og bokse har forskellig længde og størrelse. Familier kan øve sig på de lette nedkørsler, mens eksperterne kan gå løs på de helt store hop og mere end 100 meter lange halfpipes.

Heller ikke dybsne-specialister og powder-freaks kommer forgæves. Der er særdeles gode off pistemuligheder i området ved Alpbachtal Wildschönau, og skal terrænet rigtig udforskes, kan man booke stedkendte guider og leje lavineredningsudstyr på skiskolerne.

Nye skihytter
Et af skidagens højdepunkter er, når jagten går ind på det helt rigtige spisested. På solrige dage er de store panoramaterrasser populære, og er det køligt, nydes maden i en af de hyggelige skihytter, hvor ilden knitrer i pejsen. I alt finder man 25 spisesteder i bjergene, og udvalget spænder fra små beskedne hytter til gourmet-restauranter, der serverer det ypperste fra både det østrigske og det internationale køkken.

Denne vinter kommer der yderligere tre nye spisesteder til. Ved områdets højeste skibjerg – det 2.128 meter høje Wiedersbergerhorn – åbner den lille, men hyggelige Horn Alm, og ved Schatzberg byder den nye Wurmegg Hochleger-hytte på en fantastisk udsigt. Endelig åbner den ny skihytte Norderbergalm ved Markbachjoch i Niederau.

Flere gratis glæder
Overnattende gæster i Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau udstyres enten med et Alpbachtal Seenland Card eller et Wildschönau Card. Begge kort følger med opholdet, og de giver adgang til en lang række gratis arrangementer og faciliteter. Med kortet i hånden kan man fx deltage i sneskovandringer og komme på guidede ture, ligesom skibussen og nettet af langrendsløjper er gratis at benytte.

Læs mere om skiferie

Se her Kitzbüheler Alpen – verdens bedste legeplads

Kort oversigt

Book din rejse her

Du kan købe dine rejser her på Traveltalk. Både til sol og sne. Se vort kæmpe udvalg af skirejser direkte her på Traveltalk i samarbejde med førende danske skirejse bureauer som Danski, Nortlander og Slopetrotters, se mere end 100,000 rejsekombinationer. Løbende flere rejsemål på vej

Book direkte her til Livigno, Sestriere, Sauze d’Oulze, Bad Gastein og mange andre.

Se seneste tilbud og priser, mere end 100.000 rejsekombinationer.

Rejs med Nortlander, Danski og Slopetrotter.

NEWS TRAVELTALK

Populære rejsemål