Darting to Glasgow, Skotland for at joine 13.000 andre dart fans i en mega fest

Glasgow, vil du læse om et anderledes rejsemål og en tur uden fodbold?

Hvem tager egentlig til Glasgow i  Skotland? Fodboldklubber som Celtic F.C. og the Rangers, der ellers har 9 millioner fans worldwide  for Celtics alene,  laver ikke de største resultater mere, men bragte tidligere virkelig mange besøgende til øen.  Celtics  er en klub fra 1887 med største respekt i landet, men rangerer ikke længere helt så højt på internationalt niveau, så der kommer færre rejsende til hjemmekampene fra andre lande nu om dage.

Golfrejsende kommer, naturelskere kommer, whisky kendere kommer og mange andre, men konkurrencen er hård og vejret er lidt skiftende, hvis vi skal være helt ærlige. En charme ekstra ?

Glenfinnan Railway Viaduct in Scotland with a steam train

Glenfinnan Railway Viaduct in Scotland with a steam train

Skotland, dejlige mennesker i en smuk og barsk natur, men god til golf

London sluger langt størstedelen af de rejsende, der begiver sig over til Europas største ø. Men den gamle morale om bogen og dets omslag advarer os mod at feje Skotland til side som  set med turistens øjne. Det er det smukkeste, mest barske og kærlige land, og spiller du en anden sport (ja golf) eller en en tredie, (læs herunder) så er det fantastisk. Efter en weekendtur til landets næststørste by, Glasgow, stod det klart, at skotterne måske ikke er de værste værter for en weekendtur på den anden side af Nordsøen. Snarere tværtimod.

Bonus info: Glasgow er Skotlands største by og den tredjestørste i Storbritannien. Den er beliggende ved Clyde-floden i det vestlige Skotlands Lowlands. Now you know.

Trainspotting in Glasgow and beyond…

Glasgow er tydeligvis en arbejderby. Man fornemmer det straks på de korte distancer mellem steder, der serverer Shepherd Pie og Pints til frokost til en yderst overkommelig pris. De fleste bygninger i- og uden for byen har også et råt, urbant udtryk og byggeriet langs byens flod fuldender det industrielle look. Den gamle kultfilm, Trainspotting maler et notorisk gråt billede af byen og ungdommen fra den skotske underklasse i Edinburgh ved slutningen af det 20. århundrede. Stofmisbrug og negligerede nyfødte på film brændte sig fast i nethinden på mange, og skønt filmen udelukkende foregår i Edinburgh kom den også i nogen grad til at stå som billede på en generel skotsk underklasse, som var umulig at slippe ud af, når man først var inde. Heldigvis er der sket meget siden dengang, og de mange studerende på byens universitet giver byen et frisk pust og en livlig atmosfære. Gråtonerne fra Trainspotting synes et levn fra fordums tid efter et par timer ude i byens små gader. Så fik vi den fordom aflivet.

Glasgow, også en grøn by

Glasgow, også en grøn by

Lær skotterne at kende – gennem dart!

Kulissen for den pågældende weekendtur til Glasgow stod i høj grad i sportens tegn. Der blev aflagt besøg i SEE Hydro-arenaen, der med sine 13,000 publikumspladser huser alt fra koncerter med nutidens popstjerner til store sportsbegivenheder. Selve SEE-Arenaen er et syn for sig selv. Havde Stanley Kubrick skulle designe Noahs ark var det kommet til at se sådan ud; en stor plastikboble med en mat, halvgennemsigtig facade prydet med lys i alle regnbuens farver. I denne omgang var anledningen noget så skotsk som Premier League Darts – ja, professionelt, Tv-transmitteret dart. Så da dartfans fra hele Europa mødte op i horder en time før første pil skulle kastes, kunne man næsten fristes til at tro, at vi var på vej ud i rummet for at undslippe Syndfloden. Men det skulle vise sig, at synden fulgte med på skibet – der blev i hvert fald blæst til fest fra første pilekast.

Glasgow-dart-temple

Glasgow-dart-temple

Vil man rigtigt opleve skotsk kultur skal man booke turen til Glasgow, når dette cirkus er i byen. Skotland har nogle af verdens absolut bedste dartspillere. Hjemmepublikummet tager imod dem som de største boksestjerner eller popikoner, når de gør deres entré op ad den grønne løber mod dartskiven. Hjemmepublikummets modtagelse af deres landsmænd efterlader imidlertid en med et virvar af følelser i kroppen. Nationalfølelsen flyder som øllet i de gennemsigtige plastikkrus, og man begejstres over skotternes begejstring. Og indimellem fanges man så kort af tanken om absurditeten i, at 13 000 skotter står med styrtblødende hjerter over et par midaldrende herrer med ølmave. Men væbnet med ølkrus i den ene hånd og pommes frittes i den anden er der ingen grund til at vurdere om modtagelsen er for meget eller for lidt; det er bare om at tage del i festlighederne.

Glasgow, dart for 13000 tilskuere. This is huge!

Glasgow, dart for 13000 tilskuere. This is huge!

Mere end dart og sindssygt meget øl: Det kunne være Glasgow Royal Concert Hall?

Dartoplevelsen er en fest, som de fleste kan deltage i. Men det står klart efter en aften på tribunerne, at en smag for fadøl og lidt snasket mad er en fordel, hvis man skal hygge sig for alvor. Skal man have lidt finere kultur må man altså andetsteds. Inde i midtbyen kan det som en start anbefales at tage et smut forbi Glasgow Royal Concert Hall, der blev rejst i forbindelse med Glasgow’s tid som European City of Culture i 1990. Der er regelmæssigt koncerter med klassiske orkestre og andre musikalske indskag. Lidt uden for byen mod vest finder man West End, det fine kvarter i Glasgow. På vej derud fra centrum kører man forbi Kelvingrove Art Gallery and Museum, som er bygget i nydelig rødsten. Her kan man blandt andet spotte værker af legender som Van Gogh og Monet. Man startede med at bygge hovedvejen i West End, Great Western Road, i 1836 under Queen Victoria I. Da hendes regeringstid sluttede i 1901 var det et område i opblomstring, og den dag i dag kan man se de karakteristiske viktorianske bygninger fra den tid tårne op rundt om Great Westeren Road. Det er også her byens botaniske have gemmer sig. I sommertiden er der masser af liv i haven, som også byder på en imponerende population af statuer inde i selve bebyggelsen, Kibble Palace.

Glasgow, en moderne storby

Glasgow, en moderne storby

En dejlig, overkommelig tur til Glasglow

Sidst men ikke mindst skal det også nævnes, at turen til byen er ganske overkommelig; der er en lufthavn i byen, men turen fra København kan som regel laves billigere, hvis man flyver til Edinburgh. Herfra tager det en time med bus eller tog, hvilket giver muligheden for at se lidt af landet. Buchanan Bus Station ligger inde midt i Glasgow, hvorfra det er nemt at komme videre, hvis man skal på oplevelse eller direkte til et af de mange gode hoteller i byen. Skotterne er et venligt folk med både kærlighed og selvironi omkring deres land og folk, så der er altid hjælp at hente, hvis man har fortabt sig i Skotlands næststørste by.

Besøg Skotland

Skotland byder på så meget oplevelse i et helt andet rejseformat end sol og strand. Her er slotte og eventyr, historie, storladen natur og så på golfbanerne og naturligvis også storbyer som Glasgow.  Skyl det hele ned med lokal øl, mens du får nye skotske venner.

Golf i Skotland fra Carnoustie til St. Andrews

Kort oversigt

Nyeste Rejseartikler