Friferie – den bedste ferie nogensinde

Friferie – den bedste ferie nogensinde

Friferie er Danmarks ældste kør-selv rejsebureau og med mere end 30 års erfaring, trækker vi på en stor viden om danske familiers ønsker og drømme til familieferien. Hos Friferie er det vores mål, at I får den bedste ferie nogensinde og vores rejsekonsulenter gør altid deres yderste for at finde den rette ferie til netop jeres familie. Har I brug for hjælp, sidder de klar til hjælpe jer på 70154141 og online@friferie.dk

Alle årets familieferier

På friferie.dk tilbyder vi ferier til hele Europa hele året rundt. Når I skal på sommerferie, har vi alt det bedste indenfor luksuscamping og ferieboliger. Til efterårsferien foreslår vi en skøn badelandsferie, og til vinterferien kan I finde de bedste skiboliger på skiferie.dk. Når foråret nærmer sig, skal I helt sikkert opleve magiske Disneyland® Paris.

Ens for alle årets ferier er, at I bor i familievenlige ferieboliger med fuld tryghed og sikkerhed, når I bestiller hos Friferie. Samtidig får I naturligvis prisgaranti, så I er altid sikret ferien til den absolut bedste pris.

Luksuscamping ved Gardasøen

Luksuscamping ved Gardasøen

Luksuscamping på mere end 500 af Europas bedste campingpladser

Hos Friferie tør vi godt kalde os eksperter i luksuscamping og med mere end 500 af Europas bedste campingpladser, finder I helt sikkert den plads, der passer til netop jeres drømme og ønsker for sommerferien. Friferie tilbyder et bredt udvalg lige fra de helt store, moderne campingpladser med kæmpe poolområder og sjove vandrutsjebaner til små, hyggelige campingpladser omgivet af natur og vinmarker.

Vores mest populære campingpladser ligger ved Gardasøen og Adriaterhavskysten i Italien, men også camping i Kroatien er en klar favorit, når danskerne tager på kør-selv ferie. Indenfor de senere år har vi udvidet med flere pladser og især udbuddet af toplækre campingpladser i Frankrig er øget betragteligt.

Når I vælger luksuscamping til sommerferien, bor I i moderne mobilhomes og hyggelige bungalowtelte med god plads til afslapning. Børnene ELSKER luksuscamping, fordi der er så meget frihed. De kan løbe rundt og lege foran jeres telt eller mobilhome og de finder lynhurtigt nye kammerater. I kan samtidig læne jer tilbage og nyde, at børnene hygger sig, mens I slapper af på terrassen med et godt glas vin.

Se alt om Luksuscamping

Danmarks bedste udvalg af ferieboliger

Hos Friferie kan I vælge blandt et stort udvalg af ferielejligheder, hoteller og ferieboliger i Europa, hvor der er god plads til hygge i familiens skød. Ferieboligerne ligger typisk på feriesteder med pool, ved stranden og tæt på byer, oplevelser eller natur, så I finder helt sikkert noget for enhver families smag.

Vores mest populære ferielejligheder ligger i badebyen Bibione ved Adriaterhavskysten i Italien, som er en af de større badebyer, I hurtigst kan nå på kør-selv ferien fra Danmark. Bibione er perfekt for børnefamilien med mange restauranter, butikker og aktiviteter. Samtidig er stranden meget børnevenlig, og I skal langt ud, før der bliver dybt.

Er I til aktiv ferie, har vi et spændende udvalg i bl.a. Østrig, Tyskland, Schweiz, Holland og Tjekkiet. Områderne byder på alt fra vandreture og cykelture til sejlads og anden vandsport. Efter en dejlig dag i naturen, kan I trække jer tilbage og slappe af i de skønne ferieboliger. Mange af dem ligger på feriesteder med pool og wellness, så I rigtig kan blive forkælet.

Se alt om ferieboliger

Fort på Christiansø Bornholm Denmark

Bornholm har det hele med Friferie

I kan også blive i Danmark og holde sommerferie på Bornholm – Solskinsøen, der har det hele! Her får I ekstraordinære naturoplevelser, hyggelige byer, lækker gastronomi og Nordeuropas fineste sandstrand, Dueodde. På Bornholm har vi mange børnevenlige feriesteder med pool, hoppepude, trampolin og legeplads. Ferieboligerne er velindrettede, hyggelige og med alt hvad I behøver til familieferien.

Bornholm er et overflødighedshorn af oplevelser! I kan besøge borgruinen Hammershus og det flotte Besøgscenter på den anden side af kløften. Besøgscentret er bygget i pagt med naturen og er en unik oplevelse. Vovehalsene kan rappelle ved den smukke Opalsø, de stærke kan prøve at skubbe til Rokkestenen, hele familien vil elske en tur i hestevogn i Almindingen og for sukkergrisene byder solskinsøen på masser af is, bolsjer og lakrids!

Bornholm er også en oplagt destination til en af forårets miniferier eller i efterårsferien, hvor I bl.a. kan opleve Halloween i Gudhjem.

Se alt om Bornholm

Badelandsferie tæt på Danmark

Tag familien med på badelandsferie tæt på Danmark og få 100% badegaranti. Friferie tilbyder fantastiske og store, tropiske badelande i hele Nordeuropa, som byder på timevis af sjov i vilde vandrutsjebaner, børnepools, bølgepools, sauna og spa. Samtidig er der ofte store legelande og sjove udendørs aktiviteter, så I kommer helt sikkert ikke til at kede jer.

Alle badelande ligger i smukke omgivelser tæt på strand, skov eller sø, så der er rig mulighed for at komme ud i naturen.

Vores mest populære badelande ligger i Nordtyskland, hvor gæsternes evige favorit er Weissenhäuser Strand kun ½ times kørsel fra færgen i Puttgarden. Her kommer mange gæster tilbage igen og igen, både pga. beliggenheden tæt på Danmark, men også fordi prisen ganske enkelt er rigtig god.

Det er oplagt at tage i badeland til påske, i sommerferien og i uge 42 – ja faktisk året rundt, så det er perfekt til en miniferie eller en forlænget weekend.

Se alt om badelande

ZIllertal ski på toppen

Kør-selv skiferie til de bedste destinationer

På skiferie.dk tilbyder Friferie et bredt udvalg af de bedste kør-selv skiferier til bl.a. Østrig, Norge, Sverige, Tjekkiet, Italien og Tyskland. I kan vælge mellem populære skiboliger til den bedste pris både over jul, nytår og i uge 7 og 8. Med både skihytter, lejligheder, chaletter og hoteller er der mange muligheder for at finde en bolig, der passer til netop jeres familie.

Skiferie til Østrig

I Østrig har vi skiferier for enhver smag – både med børn, nye skiløbere og vennerne, der vil have sene nætter på den lokale afterskibar. Temperaturen er generelt højere end nordpå, og samtidig er terrænet højere oppe, hvor snesikkerheden er stor.

Skiferie til Norden

Sverige og Norge er stadig blandt danskernes absolutte favoritdestinationer og derfor finder I naturligvis de bedste og mest familievenlige skiboliger på skiferie.dk. Nordpå er der meget børnevenligt, pister til alle og det er oplagt både til en miniskiferie og en hel uge på ski.

Flere destinationer

Skiferie til Tjekkiet er bedst til prisen og er især velegnet til nybegyndere og familieskiture, fordi området er meget overskueligt. Når I tager på skiferie til Italien, kan I spise lækker mad, nyde godt af de billige priser og få højt skiløb og mange solskinstimer! Tyskland er oplagt til mini-skiferie, da det ligger tæt på Danmark og kan nås på 4-5 timer fra grænsen. Her kan familiens mindste lære at stå på ski eller I kan få finpudset formen, inden årets store skiferie.

Se alt om skiferie.dk

Disneyland Park nær Paris. Voila

Disneyland Park nær Paris. Voila

Magiske Disneyland® Paris

Skal børnene ekstra forkæles, er magiske Disneyland® Paris den ultimative drøm for de mindste. Bestil opholdet inkl. parkbilletter med Friferie, hvor I både får prisgaranti og rabat med det aktuelle tilbud. Disneyland® Paris byder på fortryllende hoteller og vil I opleve parken som en del af kør-selv sommerferien, er Disney’s Davy Crocket Ranch det oplagte valg. Her bor I roligt midt i skoven i lækre bungalows ca. 15 minutters kørsel fra parken. Så kan I trække jer tilbage, geare ned og grille på terrassen efter en sjov dag i forlystelserne.

Disneyland® Paris byder hele tiden på overraskelser, og hvert år blændes der op for nye og spændende sæsoner. Mød Mickey, Anna & Elsa, Simba, Baloo og alle de andre, når I tager til Europas mest populære forlystelsespark.

Se alt om Disneyland® Paris

Find jeres næste familieferie på friferie.dk

Mere friferie på traveltalk

Gode råd til din bilferie

Rejser til Luxembourg, midt i Europa

Camping i Italien, bedste rejsetips til camping

Camping ferie i Kroatien er super populært

Campingferie i Tyskland

Istrien i Kroatien

Kort oversigt

Nyeste Rejseartikler