Beggar’s Chicken serveret i Hong Kong

Den utrolige historie om en signature ret i Hong Kong Beggar´s chicken

Der lyder et forsigtigt “knæk” i dét sekund hammeren ender sit fald mod den mystiske kugle. vi er på en traditionel Hong Kong restaurant med sans for de gamle fine retter. Eller rettere gamle simple retter. Flager af ler, der indtil nu har beskyttet og hemmeligholdt kuglens indhold, en lerkugle på størrelse med en bowling kugle mindst, løsnes ved slaget og falder af i små bidder. Det er et underligt syn, og denne ret ser måske ikke ud af meget, når den først bliver serveret foran den sultne gæst. Det er kuglens indhold, der ventes på: en kylling, tilberedt så lækkert og mørt at kødet nærmest falder af knoglerne bare man kigger på kyllingen. Så udover Peking Duck, som man kan få mange steder i Hong Kong, findes der en række andre traditionelle og lækre retter på spisekortet.

Tiggeren stjal en kylling, blev forfulgt, men var snarrådig

Vi går helt i historie “mode” her: Ifølge sagnet om denne interessante ret var det en sulten tigger, der under Qing-dynastiet kreerede retten ved et uheld. Tiggeren skulle efter sigende have stjålet en lille kylling fra en bondegård, men blev grebet i handlingen af ejeren, der straks løb efter den skyldige. Den vrede bondemand jagtede tiggeren, der til sidst befandt sig ved en flod, som var for bred til at krydse. Det lykkedes den sultne tigger at gemme kyllingen i flodbreddens mudrede jord, før bondemanden kom, og tiggeren slap dermed af sted med forbrydelsen, da der ingen beviser var.

Senere gik tiggeren tilbage til flod breden, hvor kyllingen lå begravet. Han gravede sit bytte op, tændte et bål og lagde kyllingen, der stadig var indsmurt i mudder, oven på flammerne. Leret blev til en sprød skorpe, der omkransede kyllingen, og da tiggeren slog hul på skallen, kom det lækreste, møre kød til syne.

I samme øjeblik kom kejseren forbi, og han blev forført af den skønne duft. Tiggeren delte kyllingen med ham og den smagte så dejligt at kejseren insisterede på, at få retten tilføjet til den kejserlige hofmenu.

Tiggerens kylling blev til en god forretning

Efter mødet med kejseren besluttede tiggeren sig for at dele sin nyopdagede opskrift. Han solgte sin ret under navnet “Tiggerens kylling” til lokale landsbyfolk og kom på den måde ud af fattigdom. Den berømte kyllingeret laves i dag med fyld af svinebrystflæsk, skinke og forskellige svampe. Den fyldte kylling marineres og pakkes ind i blade, før den dækkes af et lag rent ler og langtidsbages i omkring tre timer. Derefter er det tid til den ceremonielle åbning – denne spændende del kan med fordel foregå foran de sultne gæster. Velbekomme!

Beggar´s  Cnicken fås også i resten af Kina.

Rejs til Hong Kong

Michelin streetfood i Singapore for under 20 kr.?

Felix, en af 9 top restauranter på Peninsula Tower Hotel i Hong Kong

 

Lækker casado i Costa Rica og 20 andre store artikler om mad fra hele verden

Casado! – Lækker Costa Rica mad

Nyeste Rejseartikler