Find din skiferie ud fra dine børns alder med Danski

Find din skiferie ud fra dine børns alder

Skiferie udfra dine børns alder? Skiferien er rigtig mange danskeres årlige ferievalg. En god ide at sørge for at valget af ski rejsemål følger børnenes behov, som de vokser og i øvrigt bliver dygtigere på ski, så er hele familien mest glad og får måske også prøvet nogle nye ski destinationer sammen. Her er nogle god råd til at optimere valget af skiferie og ikke mindst rejsemål ud fra børnenes alder.
Hvis familiens skiferie skal være så god som mulig ikke mindst for de mindste medlemmer, kan det være svært at hitte rede i, hvor det er smartest at tage hen.

Så her kommer en god guide til hvilke skirejse destinationer, der egner sig bedst alt afhængig af alderen på børnene. Der er nemlig forskel på om ungerne er 3 år gamle, om de er 8 år eller teenagere. Derudover spiller den generelle skiløbserfaring naturligvis også ind i overvejelserne. Danski er specialister i skiferie med børn, hvor hele familiens samvær kommer i forreste række.

Vi har inddelt skiferie forslagene i disse tre aldersgrupper: 3-6 år, 7-12 år og 13-18 år.

Skiferie ud fra dine børns alder mellem 3 og 6 år

Er børnene fra 3 til 6 år gamle er det en god idé med destinationer der har fokus på at der er dansk skiskole, at skiområderne er børnevenlige med gode muligheder for at de små kan komme hurtigt op i og ned ad terrænet.

Alpendorf, Wagrain

Alpendorf, WagrainØstrig er som skabt til en skiferie for familien med små børn. Alpendorf er nemlig et velegnet skiområde til nybegyndere, hvor de kære små har godt med blå pister, at slå sig løs på. Liften går direkte op til den danske skiskole, og så er det enormt nemt at komme ned fra det store område, når trætheden melder sig.

Obertauern

I Obertauern i Østrig er der masser af børnevenlige ting ved skiområdet. der gør det til et meget børnevenligt område. Her finder I gode og brede blå nedfarter, et børneland, sjove tunneller, små træklifter og slalom-baner, der i den grad kan holde ungerne beskæftigede. Det er også i Obertauern, at de har Bibo-Bär Skipark for familier med børn fra 3 til 10 år.  Også i Obertauern er der dansk skiskole.

Livigno

Livigno i Italien er også en god skidestination til skiferien med små børn. Der er også en mulighed for dansk skiskole i Livigno. Skiområdet byder desuden på dejlige, brede blå pister, som er ideelle for små børn. De kan i øvrigt også boltre sig på det børnetilpassede legeområde med transportbånd som lift.  Livigno er en lille og hyggelig destination, med rigeligt med shopping-muligheder i byen, hvor det er nemt at få mange timer til at gå, hvis de kære små ikke er i humør til at stå på ski en af dagene. Desuden er Livigno et toldfrit område, og den slags er med til at holde priserne på et særdeles fornuftigt leje.

Skiferie ud fra dine børns alder mellem 7 og 12 år

Når børnene bliver lidt større, er det en god idé at udse sig skiområder med flere aktiviteter, fun parks og med skiløb for alle niveauer. Se vores tre bedste forslag her.

Alpe d’Huez

Alpe d’Huez i Frankrig er velegnet for her er der plads til alle, og især til familien med lidt større børn. Blandt andet finder man funparken Marcels Farm, som er et stort børneområde fyldt med sjove forhindringer. Der er mulighed for dansk skiskole i Alpe d’Huez. Byen i sig selv er også ret hyggelig, og den er opdelt i en nyere og en gammel bydel. I centrum af Alpe d’Huez ligger et stort indendørs sportscenter smækfyldt med aktivitetsmuligheder såfremt der er stemning i familien for en skifri dag.

Schladming

Hvis skituren med ungerne går til Schladming i Østrig, er Planai-bjergets børneområde Hopsi’s Kinderwinterland et absolut must. Her flyver tiden afsted ved hjælp af de mange sjove baner med forhindringer og andre børns selskab. Der er også mulighed for dansk børneskiskole i Schladming. Området er lidt mindre, men i den grad hyggeligt. Schladming er et mindre men hyggeligt område med en fordeling af pisterne med 50 kilometer blå, 91 kilometer røde og 15 kilometer af de sorte pister. Selve byen er hyggelig og autentisk med mange lokale fastboende østrigere. Det er oplagt at tage en tur rundt i byen sammen med børnene.

Saalbach-Hinterglemm

I østrigske Saalbach-Hinterglemm er der godt med blå pister, som er passende til lidt ældre børn. Hele skiområdets moderne liftsystemer er virkelig godt sammenhængende. Det er noget, der gør det nemt og enkelt at have ungerne med på ski. I alt er der 408 pistekilometer at give den gas på, og de 36 af dem er sorte, mens resten er nogenlunde ligeligt fordelt mellem røde og blå nedfarter. Her er vitterligt noget for alle. Skulle det ikke være nok, kan de fem belyste kælkebaner få enhver til at grine helt ned i maven.

Skiferie ud fra dine børns alder mellem 13 – 18 år

Det er andre ting, der fokuseres på med teenagere som rejsedeltagere i Alpernes sne. Nu må der gerne ske lidt mere på pisterne og byen er ikke længere helt ligegyldig.

Følgende tre destinationer er fremhævet på basis af at de unge har stiftet bekendtskab med konceptet skiløb mindst et par gange før. Er det ikke tilfældet, vil vi anbefale at finde inspiration i kategorien 7-12 år ovenfor, hvor der er skiløb for alle niveauer.

 

Tignes

Denne skisportsby i de franske Alper er ikke for nybegyndere, og vi anbefaler derfor denne destination til teenagere med et par skiferier i bæltet. Til gengæld er det her, I finder spændende, udfordrende og alsidigt skiløb. Tignes er et snesikkert skiområde med gletsjeren La Grande Motte, i et enormt skiområde med et af de mest moderne liftsystemer, der findes. I Tignes kan man stå på ski helt ned til byens centrum, der byder på skibutikker, spisesteder og shopping.

Val d’Isère

Mon det er svært at overtale din teenager til at tage med til et af verdens absolut bedste skiområder? Vi tvivler. Det er lige præcis det, der venter i Val d’Isère i Frankrig. Ganske som med Tignes er det først efter lidt mere skierfaring, at Val d’Isère giver fuld valuta for pengene. Hvis der er pudderhunde med en forkærlighed for off-piste blandt jer, vil denne destination ikke skuffe, for her er masser af blød sne. Byen Val d’Isère er en lækker og autentisk by, med et eksklusivt og chic byliv, samt rigelige aktivitetsmuligheder.

Sölden

I Sölden er der masser af fedt skiløb. Fordeling af pistefarver i det store terræn er godt fordelt på alle niveauer. Systemet af lifter er desuden i topklasse, og dermed bruges det meste af tiden på pisterne og ikke i liftkøen. Er der være brug for at fyre overskydende energi af, er der i byen et godt sportscenter med masser af aktivitetsmuligheder. Er det mere afslapningen, der trækker, er Aqua Dome et godt bud. I det store wellnessområde kan de voksne slappe af mens den unge generation giver den gas i badelandet under samme tag.

Uanset om ungerne er helt små eller på nippet til at være voksne, er der masser af eventyr at finde i de herlige Alper med Danski.

På skiferie med Danski

Danski anbefaler Alpendorf til børnefamilier

Book din skiferie her

Kort oversigt

Nyeste Rejseartikler