Emirates flyver igen !

TravelTalk - Rejsemal Icon
Rejsemål  
TravelTalk - Rejsemal Icon
Arrangør  

Emirates flyver igen og genåbner ruten mellem København og Dubai

Emirates flyver igen, men før du hopper lige ind til computeren og bestiller en tur, så check lige, om du opfylder kravene. Det er den der med et anerkendelsesværdigt formål for rejsen. Nyheden er god nok. Det har også stor symbolværdi, at det flyves igen mellem København og Mellemøsten. Så må vi se, hvornår turismen dertil fra Danmark følger med.

Boeing 777-200 of Emirates Airlines preparing for landing in Doha, Qatar.

Boeing 777-200 of Emirates Airlines preparing for landing in Doha, Qatar.

I pressemeddelsen udsendt primo juni 2020 hedder det i udvalgt citat:

“Emirates er tilbage i Københavns lufthavn.

Et af verdens største luftfartsselskaber har netop meddelt, at man genoptager flyvninger med passagerer mellem København og Dubai fra 19. juni.

Siden verden lukkede ned på grund af corona, har der været meget, meget stille i lufthavne over hele kloden – inklusive Københavns Lufthavn. Nu melder det Dubai-baserede flyselskab, Emirates, imidlertid ud, at de genoptager deres flyvninger mellem København og Dubai og gør lufthavnen til en foreløbig hub mellem Skandinavien og Dubai. En udmelding, der især er længe ventet blandt expats – altså UAE-statsborgere i Skandinavien og de mange skandinaver, der bor og arbejder i Dubai, som plejer at tage på en sval sommerferie i Skandinavien i juni og juli. Første afgang fra Dubai mod København er 19. juni. I første omgang lægger verdens største internationale flyselskab ud med at flyve to gange om ugen, nemlig fredag og lørdag. Rejser kan bookes på emirates.dk samt gennem agenter og rejsebureauer.

Business Class bliver så nok lidt senere?

Business Class bliver så nok lidt senere?

To ugentlige flyvninger på vej til Dubai

– Vi er begejstrede for igen at kunne byde vores kunder ombord på to ugentlige flyvninger mellem Dubai og København. De Boeing 777-fly, vi indsætter, har fragtet gods mellem København og Dubai gennem det meste af krisen, og efterhånden som restriktionerne rundt om i verden løftes en smule, kan vi også udnytte den kapacitet til at hjælpe expats og andre passagerer med et anerkendelsesværdigt formål.” Det siger Morten Balk, Country Manager Emirates i Danmark.

Så Emirates flyver igen. Traveltalk skal nok holde et vågent øje med udviklingen, når Danmark åbner op for alvor.

Læs mere om Emirates her

Se Dubai her (flere artikler)

https://www.traveltalk.dk/dubai-duer/

 

Kort oversigt

Nyeste Rejseartikler