Bryggen i Bergen

Scroll

Bryggen i Bergen

Den gamle hansestad Bergen stolt bærer tilnavnet “Porten til fjordene”. Men Bergen er meget mere end en havn og port. Byen kan prale af en stolt historie, et rigt kulturliv og en intim bymidte – smukt omgivet af syv bjerge og flere øer.

Hansestaden Bergen

Som gæst i byen må man ikke gå glip af Bryggen. Rækken af træhuse blev bygget i middelalderen og er senere blevet ombygget flere gange efter brande. Bryggen er på UNESCOs verdensarvliste og minder om Bergens historiske forbindelse til Hanseforbundet, en organisation, der blev grundlagt af nordtyske byer og tyske handelsselskaber for at beskytte deres gensidige handelsinteresser. Bergen var Norges førende handelsby og eksporterede varer fra de vestlige og nordlige kystsamfund. Bergen var Norges største og mest internationale by indtil det 19. århundrede.

Våger over hverdagen

Bryggen ligger smukt langs bugten Vågen som byens centrum. Herfra kan man følge med i, hvilke skibe, der kommer ind og sejler ud, man kan se folk gå på fiskemarkedet, gå på arbejde og indkøb, og man kan se Fløibanen køre op og ned ad fjeldet. Efter den sidste store brand i 1955 var Bryggen var genstand for arkæologiske undersøgelser, der dokumenterede det tidligere handelssamfunds eksistens. Bryggen er fredet og brandsikret og har endda sit eget museum.

Book din rejse her

Rejseforsikring med Europæiske

Populære rejseartikler