Slopetrotter – Fem tips sådan får du den billigste skiferie

Fem tips – Sådan får du den billigste skiferie

Billigste skiferie og den bedste ? En god skiferie behøver ikke koste en udskrivning, der får din bankrådgiver til at gå i spagat. En skiferie kan nemt blive en dyr omgang, men ikke nødvendigvis.

Der er en lang række parametre, du selv kan justere på, for at undgå at budgettet løber løbsk. Slopetrotter er eksperter i at finde de bedste skiferier til pengene, og de akkumulerede erfaringer peger mod flere ting, du kan tage højde for i dit valg af skiferie.

Grundlæggende handler det om at se på hvor, du tager hen og i særdeleshed hvornår, du rejser. Her er fem nemme ting, du bør tage højde for, hvis du vil billigt til Alperne på ski.

1. Sæsonens udsving er din ven

Ganske som med sommerferierne er der perioder med mere efterspørgsel end andre. Højsæson er på tidspunkter, hvor alle de andre også gerne vil på skiferie. Dybest set handler det om udbud og efterspørgsel. Hoteller, lejligheder og liftkort koster mere i de klassiske vinterferie-uger og i perioder med højsæson.

Rejsebranchen arbejder i uger, og priserne kan variere fra den ene til den anden uge. Hvis du kan rejse uden for skolernes ferieuger, er du allerede godt på vej til en billigere skiferie.

Dermed er det smartest at du undgår nytår, påske og ugerne 7, 8 og 9.

Tricket er at gå efter ugerne umiddelbart inde i det nye år. Uge 2, 3, 4 og 5 er gode. Især plejer uge 4 at være særligt billig.

Som en særlig sidegevinst er der på disse tidspunkter også færre mennesker på pisterne og i byen, hvilket betyder mindre kø og mere plads. Sneen? Den er der i rigt mål!

Se hvornår det er billigst at tage på skiferie her.

2. Overvej din transportform for at opnå den billigste skiferie

Bilen er ikke nødvendigvis billigere end flyet. Det varierer alt afhængigt af flere kriterier, og det er værd at lave et regnestykke, der sammenligner omkostningerne for at få den billigste skiferie muligt.

Overordnet set skal du tage disse ting i betragtning.

Hvor mange rejsedeltagere er I, og hvad koster flybilletterne?

Udregn de samlede kørselsudgifter såsom forbrug af brændstof (husk, at bilens lastede vægt og et kørselsmønster med motorveje og bjergveje influerer på forbruget.), vejafgifter, snacks, måltider og pit stops på turen. Der er også afskrivningen på bilens værdi, med en køretur på et par tusinde kilometer eller tre.

Hvor mange dage på ski vil du have? Vil du ofre to skidage på køreturene frem og tilbage?

Ofte er der penge at spare ved at køre selv, når I er fem mennesker i bilen, men prisforskellen er sjældent voldsomt stor i forhold til flyet og den inkluderede bustransfer fra lufthavnen til destinationen.

Desuden er det værd at huske på, at I skal sidde mellem 10 og 14 timer i en bil, hvilket kan være ret udmattende. Med den halve rejsetid, som flyet og transferbussen giver dig, er du frisk og veludhvilet, når du ankommer.

Hvordan foregår det så, når man rejser med fly på skiferien? Se mere om transfertider, baggageregler og meget mere om skiferie med fly her.

3. Vær fleksibel og hurtig på aftrækkeren

Jo tættere på afrejsedato, desto lavere pris. Igen er det markedskræfterne, der er på spil her.

Hvis du kan rejse med kort varsel, er der ofte særdeles store rabatter at hente, for det hænder, at der er nogen, der må aflyse deres rejse. En afbudsrejse er billig, hvis du er hurtig og klar!

Desuden vil rejseselskaberne naturligvis hellere sælge det, de har tilbage på hylderne end slet ingenting.

Se Slopetrotters afbudsrejser og skirejser i sidste øjeblik her.

4. Tjek efter om det hele er med i tilbuddet

Når du har udset dig et godt tilbud på en skiferie, er det vigtigt at du gennemlæser det grundigt, for at være sikker på, hvad der er med i prisen.

Se gerne efter om bustransfer, liftkort, gebyrer og skatter er indeholdt i prisen.

Det er er nemlig ikke garanteret at disse ting er inkluderet, når du ser prisen i første omgang. Du kan med visse rejsebureauer godt komme ud for, at disse tillæg skal betales ved ankomst til destinationen. Sådan en overraskelse er ikke altid lige rar at få ved ankomsten.

Er der halv- eller kvartpension med i prisen? Ofte er det en billig løsning ikke at skulle sørge for selv at lave morgen og aftensmad i løbet af ugen. Desuden er der mere tid til at nyde pisterne, hvis ikke man skal planlægge madlavningen med indkøb osv.

Skileje, forsikringer, skiskole, liftkort, transport, indkvartering… Der kan opstå mange spørgsmål vedrørende de praktiske detaljer omkring en skiferie. Vi har samlet svarene på de oftest stillede spørgsmål her.

5. Italien er ofte billigere

En ting er prisen for selve skiferien med liftkort, indkvartering, bustransfer evt. forplejning og så videre, men noget andet er alle de andre udgifter, der er forbundet med at være på skiferie.

Det er ingen hemmelighed, at eksempelvis Norge ikke er et billigt land at købe en øl og en pizza til frokosten. Det løber nemt op i hundredvis af kroner. Og så taler vi slet ikke om kvaliteten af disse, for hvem tror du, laver de bedste pizzaer? Nordmændene eller italienerne?

I Italien rækker pengene lidt længere end i Østrig og Frankrig. For eksempel er en billig og ordentligt serveret espresso jo nærmest en menneskeret i Italien.

Oven i ligningen er det værd at fremhæve destinationen Livigno, som ligger i et toldfrit område, hvilket ikke er en helt skidt ting. Særligt hvis du overvejer at købe nyt skiudstyr er kombinationen af sidst på sæsonen og toldfrit område ikke at kimse ad.

Se skiferier i Italien her.

De fem billige tricks til din budget-skiferie er altså

  • Tag afsted, når de andre ikke gør.
  • Vær hurtig og klar til at rejse med kort varsel
  • Overvej nøje om bilen nu også er billigere end flyet.
  • Er det hele med i prisen?
  • Italien!

For at blive billig gælder det om at være villig. Som man siger…

God tur på ski med Slopetrotter!

 

Book din skiferie her

Kort oversigt

Nyeste Rejseartikler