Ta’ på en solo skiferie til Alperne

TravelTalk - Rejsemal Icon
Arrangør  

Begrebet “Solo skiferie” er et godt bud på at få nye venner på din skiferie

Elsker du sne, hvide Alpetoppe, powder, aperol sprits og generelt alt ved en skiferie? Er du træt af at se lækre billeder af folk, som står på ski, når du ikke selv er afsted? Føler du også, at det er din tur?

Solo skiferie løsningen løser det her scenarie: Mobilen i hånden. Instagram. Facebook. Skibilleder på stribe. Det kan være hårdt at følge med på sidelinjen og se på billeder af alle de, der deler deres skioplevelser overalt på de sociale medier. Især hvis landet ligger sådan, at du ikke er en af de heldige, der har nogen i dit netværk at rejse på skiferie med af forskellige årsager.

Men skal du så bare ligge på sofaen og være misundelig på alle skiløbere i Alperne? Nej, det skal du da ikke! For det er nemlig muligt at rejse alene på skiferie som en del af en stor gruppe. Det jyske skirejsebureau Danski har i mange år sendt danskere “alene” på skiferie, og erfaringen er, at du slet ikke er så alene. Det kalder de solo skiferie.

Danski-solo skiferie, nye venner ?

Danski-solo skiferie, nye venner ?

BRYD DIN GRÆNSE PÅ EN SOLO SKIFERIE

At tage beslutningen om at rejse alene på solo skiferie med en stor gruppe af hidtil ukendte mennesker, kan være meget grænseoverskridende. Det er helt naturligt, at du oplever en vis nervøsitet og spænding. Der er mange spørgsmål, som vil plante sig i hovedet, når du går de sidste skridt mod bussen, der skal føre en ned til de sneklædte bjerge i Alperne.

Det er nemlig helt naturligt at være nervøs, men erfaringerne og beretninger fra tidligere solo skiferie rejsende viser, at så snart du møder den gruppe, som du skal tilbringe den næste uges tid med, så bliver du lynhurtigt en del af fællesskabet og snakken begynder lystigt at køre med det samme. Du er altså kun alene de sidste skridt hen mod bussen, med det samme du er i bussen, er du ikke alene mere.

FEDT SKILØB OG GODE OPLEVELSER

Fuld fart ned ad pisten. Store brede sving. Du føler dig flyvende og glemmer alt andet end bare at nyde lyden dine ski, der skiftevis skærer højre og venstre ned i sneen. Skiløb er i fokus på en solo-skitur. Det kan siges så kort. Når du kommer afsted på en tur, finder du hurtigt en gruppe af mennesker, som har cirka samme niveau som dig selv. Og det kan måske ende ud med, at du ender med at stå på ski med den gruppe af mennesker hver eneste dag.

Om du er en skiløber, der kun holder korte pauser på pisten – og hver dag forsøger at ramme minimum 40 kilometers skiløb, eller du mere er den type, der tager et par gode turer ned af bjerget for derefter at holde hyggelige pauser med en god weissbier i solen, så er der plads til alle på solo-skiturene – uanset ski-niveau.

På en solo skferie kommer du til at møde singler, gifte, unge og gamle. Alle mulige deltager, og alle har hver deres historie for at rejse alene. Du skal altså ikke være single – og det er ikke en score tur! Men med det sagt, så er der også nogen der har fundet deres livs kærlighed på en af turene.

Danski-solo-paa-ski-2

Danski-solo skiferie, et fantastisk alternativ

GLÆDEN VED AT DELE

Der er en helt bestemt glæde ved at dele sine oplevelser med andre. Det er bare sjovere. Tænk på, hvordan det ville være IKKE at have en at grine sammen med over det voldsomme styrt, som du lavede tidligere på dagen. Eller hvis du efter en lang dag på pisten ikke har nogen at dele en øl eller varm kakao med.

Selvom skiløbet er den højeste prioritet på en solo-skiferie, så skal du ikke glemme, at du bliver en del af en fantastisk gruppe og sammenhold, hvor du kan dele dine oplevelser på pisten eller om aftenen. Ved at rejse alene på skitur med en gruppe, er du sikker på at få nogle at dele sine skøre, sjove og fede oplevelser med, og det gør bare det hele lidt sjovere.

EN SOLO OPLEVELSE FOR LIVET

Det er svært at sætte pris på en fantastisk oplevelse, men fordelen med en solo-skitur er, at du ikke kommer til at betale det omtalte ‘tomsengs-gebyr’ på et værelse, så udover du får en oplevelse for livet, så er der også penge at spare.

Hvis du rejser med Danski på solo-skitur, bliver du ikke bare sat sammen med en gruppe mennesker, hvor du skal stå for resten selv. Der er et nøje planlagt program for hele ugen. Hyggelige fællesarrangementer, spilaften, afterski og meget mere er i vente. Så der er masser af overskud til, at du kan bruge alt din energi på fantastisk skiløb og være social med og få snakket med en masse mennesker fra rundt omkring i hele Danmark.

Der er altid noget at snakke om, for at alle har i hvert fald én ting tilfælles – alle deltagere på en solo-skitur elsker ski. Så hvis du er en af dem, som hvert år brokker sig over ikke at have en at tage på ski med, så husk, at der ikke er nogen undskyldninger – du kan nemlig sagtens rejse alene, uden at være alene. Der er nemlig masser, der gerne vil rejse med dig! Du kender dem bare ikke endnu.

Læs mere solo skirejserne her.

Last Minute skirejser

Har du god tid i kalenderen de nærmeste par uger og lyst til en skiferie, så se vor skirejser Last minute og afbudsrejser

Kort oversigt

Nyeste Rejseartikler