Hanggliding eller paragliding?
Hanggliding eller paragliding? Vi har alle set de meneskelige fugle hænge i op til timevis i termiske vinde.
Det er den med en skærm, du kan pakke ned i en stor rygsæk.
Hanggliding er den med vinger. Principperne er de samme. Du ser dem på en skiferie, på en sommerferie i Sydfrankrig. I Brazilien eller Azorerne. I Frankrig, Norge eller ved Gilleleje. Sommer og vinter. Hvis du vil se nogle af de rejsemål fra oven, så er det her i den mest fantastiske video om sport. Jean-Baptise Chandlelier er en sand mester. Kudos.
Historie og fakta
Paragliding har sine rødder i udviklingen af faldskærmsteknologi. Moderne paraglidere var inspireret af militære faldskærme og opstod som en rekreativ sport i 1960’erne og 1970’erne. En paraglider består af en stofvinge med ophængningslinjer og stigrør. Piloten er ophængt i en sele under vingen. Det letter typisk fra bakker, bjerge eller andre høje steder. De kan lande i åbne marker eller udpegede landingszoner. En dygtig pilot kan også udføre “toplandinger” ved at lande tilbage på startstedet.
Træning og Sikkerhed
Korrekt træning er afgørende for paragliding. Nybegyndere piloter gennemgår typisk instruktion med certificerede instruktører for at lære de færdigheder, der kræves til start, landing og håndtering af svæveflyet under flyvning.
Det anses generelt for sikkert, når det praktiseres ansvarligt. Men som enhver adventuresport medfører det iboende risici, og sikkerhedsforanstaltninger, såsom kontrol af udstyr, overvågning af vejrforhold og flyvning inden for ens færdighedsniveau, er afgørende.
Kort oversigt
