Slotte i Italien - TravelTalk

Slotte i Italien fra nord til syd

Slotte i Italien er en væsentlig del af den italienske historie, som bekendt går langt tilbage og generelt er meget rig på arkæologiske fund og udgravninger og etruskiske, romerske og romanske bygninger såvel som vidnesbyrd om mange andre epoker i et Italien, som ikke var eeet land, men mange små og større fyrstedømmer i den tid, de fleste slotte blev bygget.
Så slottene har deres egen historie. Takket være omfattende renovering og genopbygning er nogle af dem blevet historiske hjem for deres ejere og generelt utrolige mindesmærker. Slotte kan nu også være eksklusive steder at besøge og bo på for en fascinerende ferie i Italien. Italienerne værner om deres fortid og nyder livet idag.

At tilbringe en ferie i et slot er en magisk oplevelse. Sovende, hvor konger engang var bosat, i slotte og palæer i hele Italien, hvor deres historiske charme, stil og charme gør italiensk historie og kultur til en meget personlig og levende oplevelse.

Slotsferie er flere ting: Det er at besøge de smukkeste og mest interessante te slotte I Italien og få et indblik i den rige italeinske historie fra før landet blev “ITalien” men bestod af et utal af fyrstedømmer.

Det kunne også være at overnatte på et slot i kortere eller længere tid. En slags slotshotel. Det er også en fantastiske ferieoplevelse. Kongelig for en dag eller uge. Tilbring en ferie eller en weekend i et slot, gå ind i en “verden af drømme”. Stop det daglige hektiske tempo og gå tilbage i tiden for at opdage gamle traditioner, kunst og arkitektur, interiører med antikviteter, malerier og gobeliner blandt de mest dyrebare i verden. Men også drama og romantik. Disse slotte eller hoteller i nærheden tilbyder den mest moderne komfort og afslapning, sport og sundhed. En romantisk flugt, en tilbagevenden til fortiden, en opdagelse af middelalderens Italien, ferier som ingen anden.

Men først de mest interessante slotte i Italien.

Castello Scaligero in Sirmione on Lake Garda, Lombardy, Italy, Europe

Castello Scaligero i Sirmione ved Gardasøen

Scaligero-slottet er oplagt på jagt efter interesante italienske slotte. Den er en fæstning fra Scaliger-tiden og adgangspunkt til det historiske centrum af Sirmione. Det er en af de mest komplette og velbevarede af Italiens slotte. Stadig ejet af Scaliger-familien. Utroligt.

Scaligero-slottet er også det eneste adgangspunkt til det historiske centrum af Sirmione. Det er samtidigt et af de mest komplette og bedst bevarede slotte i Italien samt et sjældent eksempel på middelader befæstning af de italienske søer. Man skal bruge den officielle indgang til slottet, (der er ingen anden indgang), der passerer broen. Fæstningen har mure hele vejen rundt om Gardasøen. På en af disse sider blev “kajen” eller dokken til adgang og forankring af både lavet kort efter opførelsen af slottet, der engang var et tilflugtssted for den stolte Verona-flåde. Væggene og de tre store hovedtårne er kendetegnet ved de svalehalede former, der findes i hver Scaligeri-konstruktion. Bag de tre tårne fremkommer det imponerende tårn, 47 meter højt, under hvilke fange cellerne ligger. Gennem døre, der er udstyret med effektive låsesystemer, kommer du ind i den store patio,i hvilken der er en trappe, der fører til en trækbro. Derfra, op af hele 146 trin, kan du nå udsigten over søen og kajen. Opførelsen af fæstningen begyndte i midten af det trettende århundrede, muligvis på ruinerne af en romersk fort. Dens konstruktion blev bestilt af borgmesteren i Verona, Mastino I della Scala. Slottets funktion var forsvars- og havnekontrol, da byen Sirmione, der befandt sig på et grænseområde, var mere udsat for angreb. Cirka et århundrede senere blev to gårdspladser og en selvstændig befæstning tilføjet. I 1405 kom Sirmione under kontrol af den venetianske republik, der begyndte at arbejde for at styrke de defensive strukturer. Det var på dette tidspunkt, at dokken blev lavet, som du kan se i dag. I den store indre portiko af slottet blev der oprettet et romersk og middelalderlig Lapidarium samt en kort udstilling, hvor nogle af panelerne viser den vigtigste information om fæstningen.

Besøg Scaligero

Engelsborg eller på italiensk Castel Sant’Angelo

Engelsborg eller Castel Sant’Angelos historie er lige så kompliceret som selve slottets bygning på flere niveauer. Det er måske det mest dramatisk af alle slotte i Italien målt på historien og dets indflydelse. Væggene har set mere end 1800 år med blod, krige og kærlighed, had og dødsfald. Det blev bygget mellem 123 og 139 e.Kr. til at tjene som et mausoleum for den romerske kejser Hadrian og hans familie. Sagnet fortæller, at slottets navn blev givet, efter at ærkeengelen Michael dukkede op på toppen af slottet med sin sværd og dermed sluttede pesten i 590, som plagede Rom. Og tak for det.

Du kan se en imponerende statue af Engelen øverst på slottet. I det 14. århundrede overtog Castel Sant’Angelo rollen som en militær fæstning forbundet til Vatikanet ved en forhøjet passage, der stadig findes, “Passetto di Borgo”. Det blev derefter brugt som fængsel. Et sted, hvor henrettelser fandt sted, og fanger blev efterladt sultende, til de døde. I 1901 blev det omdannet til et vidunderligt rigt museum, der fremviser den utrolige fortid. I dag pryder den Roms horisont med sine gyldne lys og besøges af mange turister under deres ophold i Rom.

Mausoleum, fæstning, tilflugtssted, museum … hvad skal vi kalde det? Den måde, en borg har påtaget sig et sådan utal af roller gennem hele sit liv, er et fascinerende emne indtil i dag. Rom er fuld af monumenter og seværdigheder, rige på historie, historier og sagn, men Castel Sant’Angelo er den bygning, der virkelig fanger selve essensen af byens transformation gennem århundreder. Hver besøgende oplever sit besøg forskelligt; nogle vil blive forbløffede og henrevne over Engelsborgs skatte, mens andre vil blive påvirket af de mange liv, der er slået ihjel og mistet her på den ene eller anden måde. Uanset hvilken oplevelse det er, er det en oplevelse for livet for den der har øjne at se og et hjerte at føle med.

En af de seværdigheder, du finder i Castel Sant’Angelo, er Nationalmuseet i Castel Sant’Angelo og dens eklektiske samling af malerier, skulpturer, militære memorabilia og middelalderlige skydevåben.

Engelsborgs 5 etager

Slottet har fem etager. Den ene mere interessant end den anden. Det tager begrebet italienske slotte til et nyt niveau. Her bedrev man en ret så omfattende “forretning”.

Anden sal indeholder fængselsceller og et torturkammer. Tredje sal har gårdspladser og et kapel. 4. sal huser pavelige lejligheder og femte sal huser skatten og biblioteket. Indrettet til at tilfredsstille de fleste daværende behov.

Øverst er der en enorm terrasse samt en café med storslået udsigt over Rom og Vatikanstaten. Hvis du ankommer tidligt til frokost, kan du muligvis “claime” et bord med en storslået udsigt over St. Peters Basilika.

Sant’Angelo-broen er en af de smukkeste romerske broer, der stadig fungerer. Kejser Adrian byggede den for at forbinde Campo Marzio til hans mausoleum. Det stammer fra år 135.

I det 16. århundrede placerede pave Clement VII statuer af de hellige Peter og Paul for enden af broen. I 1688 blev 10 engle-statuer designet af Gian Lorenzo Bernini monteret på parapeterne.

Bernini selv udskar figurerne af Engelen iført tornekrone og Engelen med INRI-kartouche (1668-71). Da paven så dem, fandt han dem for smukke til at blive udsat for elementernes påvirkning.

De to statuer blev derfor endelig anbragt i kirken Sant’Andrea delle Fratte, hvor du stadig kan se dem, mens Berninis assistenter har renoveret de to statuer, der stadig er står ude på Ponte S. Angelo i stedet for de originale. Det kan man kalde forskelsbehandling.

At besøge Castel Sant’Angelo er en vej til hjertet af Rom. Castel Sant’Angelo er et sted, der indeholder historier, som fortjener at blive kendte, og som giver et glimt af den evige by, som andre monumenter måske ikke giver. De overdådigt dekorerede pavelige lejligheder er turen værd, og du vil ikke fortryde at have betalt den beskedne billetpris for et blik ind i forståelsen af Rom og Italien, når du forlader slottet og glæder dig over udsigten over Rom, måske ledsaget af solnedgangen.

Castel Sant’Angelo, et historisk monument i Rom, kan let genkendes på sin unikke form og den elskede statue af Ærkeengelen Michael, der vogter tagterrassen. Slottet er beliggende tæt på Vatikanstaten og lige overfor Sant’Angleo-broen (Castel St. Angelo-broen). Broen, der er forbeholdt fodgængere, er en af de mest berømte i Rom og blev bygget i 239 e. Kr.

Besøg Engelsborg

Unik 8 kantet borg Castel del Monte, Puglia, Italien.

Castel del Monte, slotte i Italien, her Apulien

På afstand giver dette 24 meter høje slot et uhyggeligt indtryk og ville ikke se malplaceret ud i en gyserfilm film, især når der er lyn på himlen og torden i luften. Ikke mindst af alt på grund af dets pragtfulde farver, der kamæleonagtigt skifter med vejr og lys. Bygget af lokal kalksten fra forskellige dele af regionen kan slottet ses i alt fra en gråhvid til rosa tone, afhængigt af tidspunktet på dagen og vejret.

Den middelalderlige borg, der blev bygget i 1240, er muligvis den mest berømte i Puglia, der tilbyder besøgende en unik og forskelligartet sans for historie. Det er en stolt 1000 meter runde og er en af mange slotte bygget i Puglia af kejser Federick II. Registreringer viser, at det i 1246 blev brugt som fængsel, men blot tre år senere var det stedet for en ægteskabsfeiring mellem kejserens uægte datter Violante og greven af Caserta. I 1326 var han vært for et andet bryllup, denne gang til Hubert de la Tour, Frankrigs Dauphin og Maria del Balzo. Denne modstridende brug af slottet, fra et fængsel til bryllupper, slutter dog ikke der. Århundreder senere under pesten i 1656 var det et husly for adelige familier i nærliggende byer, og derefter fra det 18. århundrede blev det temmelig tragisk forladt for at blive en ruin. Selvom der ikke er noget, der tyder på, hvordan slottet blev brugt mellem disse perioder, ser nogle af værelserne ud til at være planlagt som badeværelser, soveværelser og servicelokaler, måske for Federick II selv.

Del Monte blev 1996 optaget på UNESCO´s verdensarvsliste

Takket være den italienske stat, der tog ansvaret for et restaureringsprojekt, er slottet Del Monte for længst blevet bragt tilbage til livet og tiltrækker nu svimlende 150.000 besøgende om året. Når man først er inde i slottet, med dets komplicerede og detaljerede arkitektur, bliver det klart hvorfor her er så attraktivt. Det er af denne grund, at UNESCO i 1996 inkluderede slottet på sin verdensarvsliste, der opfyldte kriterierne for at være et monument af universel værdi. Interiøret har en fantastisk blanding af gotisk, romansk og klassisk arkitektur samt kalkstensbreccia-søjler. Når man ser sig omkring, når historien om slottet udspiller sig, er man klar over, at der er en markant brug af tallet 8. Der er 8 værelser i stueetagen, hver er trapez formet firkant, hvor det ene par modstående sider er parallelle og af forskellig længde, der er placeret omkring en ottekantet gård. På hvert hjørne er der 8 tårne, der også er ottekantede i form. Med dette i tankerne er det let at blive forvirret over de dele af slottet, du allerede har set. Men når du først har overblikket tilbage, giver det mening med den spiralformede trappe, der fører op til første sal, de store franske vinduer, der oplyser rummet, der giver en naturskøn udsigt over det omkringliggende og til store landskab.

Det er den gentagne anvendelse af tallet 8, der fører til en anden teori om borgens formål; at den er blevet bygget som en ottekantet, matematisk symbol, eller at 8 taller repræsenterer evigt liv. Så åndelig som disse teorier kan være, kan ingen tvivle om Castel Del Montees magtfulde tilstedeværelse.

Rummer slottet del Monte spøgelser?

Det er ikke kun arkitekturen og historien, der kan give anledning til diskussioner blandt sine besøgende. Det gør rygterne om spøgelsesmæssige observationer og støj også. “Når slottet er lukket for offentligheden hver dag, har nogle ansatte sagt, at de har hørt fodtrin fra gulvet, når der umuligt kunne have være nogen der,” forklarede en rejseguide. Det hævdes også, at disse fodspor kun kan høres den 17. i hver måned, den uheldige dato i Italien. Klart der er spøgelser, konkluderer vi.

The medieval castle of Maschio Angioino or Castel Nuovo (New Castle), Naples, Italy.

Castel Nuovo, slotte i Italien mod syd

Der er få steder i Napoli så genkendelige som Castel Nuovo i hjertet af byen. Slotte i Italien er så forskellige, det er charmen. De stammer fra forskellige perioder og fra forskellige fyrstedømmer. Slotsfæstningen blev bygget, da de franske Angevins bosatte sig i byen for at vise deres styrke ved at opføre nye imponerende monumenter. Angevins var et kongeligt hus af fransk oprindelse, der regerede England i det 12. og det tidlige 13. århundrede; dens monarker var Henry II, Richard I og Kong John.

Slottet blev bestilt af kong Charles/Karl I af Napoli og overdraget opgaven at designe det til arkitekten Pierre de Chaules. Det blev taget i anvendelse i 1279 og afsluttet i 1284. På grund af krigen forblev den nye borg ubeboet indtil 1285, året for Karls død. Hans søn, Charles II, efterfulgte ham. Han blev efterfulgt af sin søn Robert, som føjede Giottos dekorationerne til Palatinats kapel, som nu er forsvundet (kunstnerens tilstedeværelse i Napoli registreres mellem 1329 og 1331). Da Angevin-rige blev besejret af den spanske Aragon-familie, blev fæstningen meget beskadiget. Alfonso fra Aragon modificerede og restaurerede slottet efter hans sejrrige indrejse i byen. Vidnesbyrd om denne begivenhed er den storslåede triumfbue ved indgangen, et af de mest fremtrædende kunst fra renæssance i det sydlige Italien. Mange arkitekter og billedhuggere fra hele Italien og Spanien kom for at dekorere buen. Det var et symbol på Aragonesisk magt (Donatello blev også kaldet, men han kunne ikke begå).

Slottet husede gårdspladsen, hvor den besøgende kongelige var og kulturelle dignitærer, såsom Boccaccio, Petrarch og Giotto, der havde dekoreret rummet og det freskerede kapel, selvom der kun er nogle få fragmenter af hans arbejde tilbage. Det er blevet forstørret og prydet gennem århundreder med en triumfbue tilføjet til den skulpturelle pragt af renæssancen, en kontrast af hvid marmor med tunge cylindriske tårne. Der var en beskyttelsesgrøft, og legenden siger, at en af kongerne holdt en krokodille der. Kapellet er charmerende, og den store Sala Grande, også kendt som Sala dei Baroni, har et spektakulært hvælvet loft 92 meter højt (300 fod).

Når du går gennem slottet, kommer du først ind i den store gårdhave. Barons Hall stiger op ad trappen og kan prale med hvælvede hvælvede lofter og ædle siddepladser. Værelset bærer dette navn, fordi baronerne i 1486 konspirerede mod kong Ferdinand I af Aragon, men de blev arresteret i dette rum, efter at de blev inviteret af kongen til at fejre hans barnebarns bryllup. Rummet bruges stadig til borgerlige møder.

Gamle ruiner er også blevet opdaget under slottet, og du kan gå gennem Armory Hall, hvor gulvet er af glas. Under dine fødder kan du se murbrokkerne, der kunne have været poolen i en romersk villa.

Italienske slotte: Besøg Museo Civico på slottet Castel Nuovo

Der er også en bronzedør i værelserne på øverste etage i Museo Civico, som stadig indeholder den integrerede kanonkugle. Dette er den oprindelige port til slottet, der stammer fra det 15. århundrede, som blev taget som krigsbytte af franskmændene, der derefter vendte tilbage.

Og til sidst skal du kigge efter den mytiske fælde, hvor dronning Jeanne II lade hendes elskere spises af “havmonstre”, måske krokodiller. Dronning Joanna boede også inde med Robert the Wise. Petrarch var også en del af de kongeliges .

Aragonese Castle, et af de italienske slotte, der er en rejse værd

Hvis du synes, at slotte i Italien er fængslende, er Aragonese slot Ischia det perfekte besøg. Det er endnu mere mystisk, fordi det er løsrevet fra resten af øen. Men det opretholder en forbindelse med øen via broen.

Slottet blev oprindeligt kaldt Castrum Gironis: ifølge nogle uddrag fra Girona (Hiero) fra Syracuse (den første koloni, der stammer fra det femte århundrede f.Kr.), ifølge de “runde mure” befæstede omkring den trakytiske klippeø.

I middelalderen blev det stadig kaldet Insula Minor for at skelne det fra Insula Major (øen Ischia), som gradvist blev befolket.

Det er på dette tidspunkt, der går op den nuværende kryptning af katedralen Notre-Dame of the Assumption med dens dyrebare freskomalerier

Dets nuværende navn (CHATEAU ARAGONAIS) stammer fra dynastiet, der har mest påvirket øens karakteristiske udseende: Alphonse I i Aragon i det 15. århundrede e.Kr. Den allerede eksisterende Maschio Angiono, bygget med kraftige forsvarsmure, har gjort det muligt at grave en tunnel ned i klippen for at give adgang til fodgængere.

Chiesa dell’Immacolata

Du stiger op via en elevator eller går en række stier, der løber gennem bygningerne og frodige haver. Den afmærkede rute begynder med den relativt moderne og flade Chiesa dell’Immacolata, bygget i 1737 oven på en gammel kirke. Tæt på naboen Convento delle Clarisse (kloster for nonner Clarisse) blev Chiesa dell’Immacolata efterladt i sin ufærdige og beskedne tilstand efter midlerne til konstruktionen var opbrugt lovligt tidligt. Desuden bidrog nonnerne til den mest bisarre og makabre udsigt over slottet. Da de gamle søstre døde, blev deres kroppe ført til Cimitero delle Monache Clarisse uden vinduer og uden luft, hvor de blev støttet på stole i form af toiletsæde. Levende nonner måtte bede hver dag for lig i nedbrydning, en smertefuld påmindelse om deres egen dødelighed. Det er ikke overraskende, at mange af dem har været ofre for sygdomme, nogle gange dødelige. De tomme stole forbliver synlige i kældrene som en skræmmende påmindelse.

De solskoldede ruiner fra Assunta-katedralen fra det 14. århundrede, som kollapsede under kanonbrand i 1809, var meget lysere, på det tidspunkt briterne forsøgte at bombardere Napoleons besættelseshær. I det 11. århundrede byggedes en krybbe, der nu er hjemsted for fragmenter fra det 14. århundrede fresker inspireret af Giotto.

Fortsæt indtil du når den elegante og sekskantede Chiesa di San Pietro i Pantaniello og den mørke Carcere Borbonico, tidligere fængsel af personligheder i Risorgimento (italiensk foreningsbevægelse i det nittende århundrede), såsom Poerio, Pironti, Nusco og Settembrini. Der er en lille og skræmmende Museo delle Torture, med en samling af middelalderlige torturinstrumenter og imponerende rustninger og våben.

Andre steder kan du gå ud på slottets terrasser eller dykke ned i små kapeller eller se udsigten fra Terrazzo degli Uliovo (Terassen med oliven træerne, italiensk er nemt)

Doge’s Palace, i toppen af slotte i Italien

Doge’s Palace er en af de mest imponerende og let genkendelige bygninger i Europa og burde måske indlede er artikel om slotte i Italien, men der skal jo også være noget at glæde sig til. (Palazzo Ducale) fungerer som centrum for regeringen for Venedig, og også Dogens opholdssted. Dogen havde det højeste kontor i Republikken Venedig.

I over 1.000 år blev byen og senere Republikken Venedig ledet af en doge, en titel som er afledt af det latinske dux – anfører. Dogerne i Venedig blev valgt for livstid af bystatens aristokrati. Som regel var den udpegede person en af de kløgtigste blandt byens ældste. Den venetianske kombination af kunstfærdig pragt og republikansk (om end aristokratisk) forfatning med omhyggelig udtænkt magtdeling gør Venedig til et lærebogs eksempel i konstitutionelt monarki.

Det første palads var en temmelig elendig træfæstning, set med vore øjne, men med enorme defensive tårne. Efter flere brande blev slottet omdannet til et byzantinsk stilpalads. Den udgave, du ser i dag, blev bygget i det 14. århundrede, og facaden med udsigt over Piazzetta stammer fra det 15. århundrede. Selvom paladset nu er et museum, blev disse malerier skabt specielt til at dekorere Dogen’s palads, men blev ikke tilføjet senere. Kunstværkerne, den ikoniske skønhed og den interessante historie med Dogens Palads gør det til en af de vigtigste turistattraktioner i Venedig.

Det Store Råds hus (Sala del Maggior Consiglio)

Denne kæmpesal var demokratiets scene i den tid og den udgave. Det er mænd, der hørte til de vigtigste familier af venetianske patriarker, der besluttede republikkens skæbne. Dogen var ganske vist leder af Venedig, men uden deres godkendelse kunne han ikke beslutte noget. Storrådets sal er dekoreret med freskomalerier af de første 76 doger, med undtagelse af Marin Falieros slørede sorte buste. Denne leder forsøgte at slippe af med Rådet i 1355. Dette førte ikke kun til dødsstraf, men blev også dømt til “damnatio memoriae”; den komplette udryddelse af hans hukommelse fra historien.

Retslokaler (Sala del Magistrato alle Leggi)

I modsætning til det meste af Italien, der var underlagt det romerske retssystem, som i betydelig grad danner grundlag for vort eget retssystem, kunne Venedig beslutte sin egen lovgivning. Som et resultat heraf ville deres handelssystem blomstre. Doge’s paladset tjente ikke kun som Doges hjem, men var også stedet, hvor love blev vedtagne og og deres overholdelse sikret. I dette rum er der også en smuk statue af Hieronymus Bosch.

Værelserne i Dogen´s palæ (Appartamento Ducale)

Selvom han blev betragtet som republikens øverste leder, var han også statsminister. Derfor er hans private værelser i paladset overraskende små og beskedne. Du kan se en samling af terrænkort, der viser hvor enorm Republikken Venedig var. Derudover er der også nogle smukke malerier og to gigantiske verdenskloder, der viser verdenssynet fra det 18. århundrede.

Våben arsenalet (Armeria di Palazzo)

For at sikre dominans på maritime handelsruter var det nødvendigt at have de nødvendige våben til at afskrække Venedigs mange modstandere. Den venetianske hær var til enhver tid klar til at afværge et muligt angreb. Derudover kan du finde sværd, korsbuer og seler, men også “djævelens bryst”. Det er en rigtig fælde, hvor fire kanoner og forgiftede pile blev fyret mod den uheldige kvinde, der åbnede dette “bryst”. Snedige var de også.

De hemmelige værelser (Stanze segrete)

Dette navn blev givet til flere værelser, hvor meget hemmelige og ofte mørke begivenheder fandt sted. Dette er hovedsageligt forhørslokaler og celler. Disse er sammensat af pozzi (små fugtige værelser til almindelige kriminelle) og piombi (celler lidt mere behagelige for mere “jomfruelige” fanger). Det er fra en af disse piombier, at den berømte forfører Casanova formåede at flygte. De hemmelige rum indeholder også et torturrum, hvor venetianerne får tilståelser fra fangerne ved hjælp af, det der nu skal til.

Det nye fængsel og Sukkenes bro (Prigione Nuovo og Ponte dei Sospiri)

I det syttende århundrede besluttede Antonio da Ponte, arkitekten for Rialtobroen, at flytte fangecellerne i Doge-paladset ind i en tilstødende bygning på den anden side af kanalen. For at forbinde dette hus med forhørslokalerne beordrede han sin nevø Antonio Contino at designe Sukkenes bro. Et par århundreder senere er denne bro blevet en af de mest berømte broer i verden på grund af dens arkitektur, navn og historie. Fangerne kunne få et sidste glimt af omverdenen og kun sukke for sidste gang.

Berømte slotte i Europa

Mere end 50 slotte i Europa, der er absolut en rejse værd

Besøg italien

Favorite