Bilen er stadig den, vi tager
Næsten halvdelen af danskernes korte ferierejser til udlandet foregår bag rattet, og Tyskland alene tager knap en tredjedel af dem. For mange familier er turen sydpå en tradition, der er ældre end børnene: over Femern eller ned gennem Jylland, en overnatning et sted omkring Hamborg eller Hannover, videre næste morgen.
Alligevel er det sjældent den tur, der bliver planlagt grundigst. Og netop derfor kan den blive mærkbart bedre for meget lidt.
Den dyreste enkeltfejl på hele turen koster 200 euro. Den kan begås hjemme i sofaen aftenen før afrejse, af en bilist der gør alting rigtigt. Vi kommer tilbage til den. Først en anden nyhed, og den handler om elbiler i Tyskland.
Tysklands nye elbil-regel gælder ikke din elbil
I juli 2026 vedtog den tyske regering, at rene elbiler ikke længere behøver den grønne Umweltplakette i forruden for at køre ind i en tysk miljøzone. Nummerpladen er beviset i sig selv.
Beviset er bare det tyske E-Kennzeichen — den tyske plade med et E til sidst. En dansk nummerplade har ikke noget E. Kører du elbil til Berlin, Hamborg eller Leipzig, skal mærkatet altså stadig sidde i ruden, præcis som på en dieselbil. Bøden for at køre uden er 100 euro. Den grønne plakette er i øvrigt den eneste, der stadig giver adgang nogen steder; de gule og røde gælder ikke længere i en eneste tysk zone, og der er over 50 af dem.
Selve mærkatet koster nogle få euro og kan bestilles hjemmefra i god tid. Prisen er ikke problemet. Det er skiltet ved indkørslen til zonen, når man står der. Vi har samlet ruterne, byerne og stoppene på siden om Tyskland.
Hvert land har sit eget mærkat — og de ligner ikke hinanden
Der findes ingen fælles europæisk ordning. Otte lande på de mest kørte danske ruter har hver sin, de fungerer på fire helt forskellige måder, og det eneste, de har til fælles, er at ingen af dem opdager dig ved grænsen. Regningen kommer bagefter.
Østrig: mærkatet, der er ugyldigt i 18 dage
Og her er så fejlen, vi lovede.
Køber du den digitale østrigske årsvignet eller to-måneders-vignet online, træder den først i kraft 18 dage efter købet. Det er ikke en teknisk forsinkelse, men den fortrydelsesret, EU-reglerne giver dig ved onlinekøb af en digital tjeneste: så længe du kan fortryde, er varen ikke leveret. Bestiller du altså vignetten aftenen før afrejse — den mest fornuftige handling, man kan forestille sig — kører du ind i Østrig uden gyldig vignet.
Ersatzmauten, den østrigske erstatningsafgift, er i 2026 på 200 euro. Den blev sat op fra 120 ved årsskiftet. Den udløses også af en tastefejl i nummerpladen, for vignetten er knyttet til pladen og ikke til bilen.
Vejen udenom er banal: køb den digitale 10-dages eller 1-dags-vignet, som er gyldig med det samme ved onlinekøb, eller køb papirvignetten fysisk på en tankstation eller ved grænsen, hvor den også gælder øjeblikkeligt. Årsvignetten koster 106,80 euro i 2026, to-måneders 32 euro, 10-dages 12,80 euro og 1-dags 9,60 euro. 2026 er sidste år med klistermærke — ASFINAG går over til udelukkende digital vignet fra 2027. Årets udgave er ildrød.
Grossglockner og de øvrige alpine bjergveje ligger uden for vignetsystemet og koster hver sin bompenge oveni. Det er ikke et smuthul, det er en ekstraregning. Mere om landet på siden om Østrig.
Schweiz: ét mærkat, ét beløb, hele året
Schweiz har den enkleste ordning i Europa. Vignetten koster 40 schweizerfranc, gælder alle motorveje, og 2026-udgaven er gyldig fra 1. december 2025 til 31. januar 2027 — altså fjorten måneder. Der findes ingen korttidsvignet: skal du bare krydse landet på fire timer på vej til Italien, koster det de samme 40 franc.
Siden 2023 kan den købes som e-vignet knyttet til nummerpladen, og cirka hver anden køber vælger nu den digitale. Kører du uden, er bøden 200 franc, og du skal købe vignetten alligevel. Se ruterne på siden om Schweiz.
Frankrig: mærkatet, der skal med posten
Fransk Crit’Air er et luftkvalitetscertifikat, der placerer bilen i en klasse fra 0 til 5 efter alder og drivmiddel. Det koster 3,81 euro, og det er den eneste rigtige pris — bestil det på statens egen side, certificat-air.gouv.fr, og ikke andre steder.
Det springende punkt er ikke prisen, men posten. Mærkatet sendes fysisk til din adresse, og der er 42 franske byområder med lavemissionszone i 2026, heriblandt Paris, Lyon, Marseille, Bordeaux, Nantes og Rennes. Bestil det uger før afrejse, ikke dage. Bøden for at køre i en zone uden er 68 euro for en personbil, nedsat til 45 ved hurtig betaling og forhøjet til 180, hvis den ikke bliver betalt.
De franske motorveje har desuden almindelige betalingsanlæg, som er en helt anden regning end mærkatet. Læs mere om landet under Frankrig.
Sverige: der er intet at købe, kameraet ordner det
Sverige har hverken vignet eller mærkat. Til gengæld har Stockholm og Göteborg trængselsskat, og den omfatter også udenlandsk indregistrerede biler. Kameraerne fotograferer nummerpladen, og Transportstyrelsen sender regningen hjem til ejeren.
Skatten opkræves mandag til fredag mellem 06.00 og 18.29 og aldrig i weekender eller på helligdage. Maksimum i Stockholm er 135 svenske kroner om dagen i højsæson og 105 i lavsæson; i Göteborg 60 kroner. Beløbene er små sammenlignet med en østrigsk Ersatzmaut. De er bare lette at glemme, fordi regningen først kommer et stykke tid efter hjemkomsten.
Den ene detalje, der er værd at kende for en dansk sommerbilist: i Stockholm er hele juli fritaget bortset fra månedens fem første hverdage. Kører I gennem byen i uge 30, koster passagerne ingenting. Kører I 2. juli, gør de. Se strækningerne under Sverige.
Norge: regningen kommer hjem i postkassen
Norge har heller ingen vignet. Til gengæld er landet dækket af bomstationer, og de har ingen bomme. Der er ikke noget at stoppe for, ingen kø og ingen kontanter: kameraet læser pladen, og udenlandske bilister får siden en opkrævning fra inkassoselskabet Euro Parking Collection.
Man kan komme det i forkøbet ved at oprette en AutoPASS-aftale hjemmefra, hvilket typisk giver en rabat. Vil man ikke det, sker der ikke noget forkert — men så ved man heller ikke, hvad turen har kostet, før brevet ligger der. Mere under Norge.
Polen: næsten hele landet er gratis
Polen har hverken vignet eller mærkat for personbiler, og det polske e-TOLL-system, der ofte bliver nævnt i samme åndedrag, gælder køretøjer over 3,5 tons. Med en almindelig bil er landet stort set betalingsfrit.
Der er tre undtagelser, og de er konkrete strækninger: A1 mellem Gdańsk og Toruń, A2 mellem Świecko og Konin og A4 mellem Katowice og Kraków. Her betaler man ved anlæg undervejs — kort, kontanter i zloty eller euro, eller en app med automatisk pladegenkendelse. A2 fra grænsen ved Świecko er den dyre af dem.
Polen er dermed et af de billigste lande i Europa at køre igennem, og det ligger på ruten mod både Baltikum og Kraków. Se Polen.
Italien: zonen, der ikke er en zone
Italien har ingen vignet, men næsten alle historiske bykerner har en ZTL — zona a traffico limitato. Den er markeret med et skilt og overvåget af kamera, og den gælder i tidsrum, der varierer fra by til by og ofte fra hverdag til weekend.
Der er ingen bom og ingen kontrol at køre op til. Skiltet er hele advarslen, og hvis hotellet ligger inde i zonen, skal nummerpladen meldes til kommunen af hotellet på forhånd — spørg om det ved bookingen, ikke ved ankomsten. De italienske motorveje betales i øvrigt ved bom som i Frankrig. Mere under Italien.
Hvor danskerne faktisk kører hen
Tyskland er langt den største kør-selv-destination for danskere og står for omkring en tredjedel af alle korte udenlandsferier. Derefter kommer Sverige med knap en fjerdedel, og først et godt stykke nede følger Norge, Polen, Frankrig og Italien.
Billedet vender, når turene bliver lange. Italien fylder mest på de lange ferier, hvor det på de korte ligger langt nede, og Spanien er næsten udelukkende en flydestination. Det siger noget om, hvad bilen bruges til: den korte tur er nabolandene, den lange tur er Alperne og Middelhavet.
Et par timers omvej kan føre til steder, der ligger uden for begge mønstre:
- Sächsische Schweiz, Tyskland – dramatiske sandstensklipper og udsigter, der minder mere om amerikanske nationalparker end om Tyskland. En times kørsel fra Dresden.
- Moseldalen, Tyskland – snoede vinmarker på stejle skrænter og middelalderbyer som Bernkastel-Kues, langt roligere end den mere kendte Rhindal.
- Julianeralperne og Bled-søen, Slovenien – alpint landskab uden Alpernes priser og trafik, og en overraskende nem kørsel gennem Østrig.
- Normandiets kyst, Frankrig – klipper, D-dags-historie og fiskerbyer, betydeligt tættere på end Rivieraen.
Skal turen over Alperne, ligger passene, stoppene og elbil-spørgsmålet samlet i vores gennemgang af at køre selv til Alperne.
Hvilken slags bilferie er jeres?
Den samme rute er tre forskellige ferier alt efter, hvem der sidder i bilen, og hvad der hænger på krogen. Det afgør etaperne, overnatningerne og i et enkelt tilfælde også hvilke afgifter I skal betale.
On the road again: bilferie for to
Nogle ture er ikke for børnene. Kør sydpå fra Danmark, og efter omkring 700 kilometer rammer I Rhindalen ved Koblenz, hvor borge som Marksburg og Burg Eltz troner over floden. Det er en af Europas mest fotograferede strækninger og et oplagt sted at overnatte, hvis I ikke vil køre det hele i ét hug.
Videre mod Bayerns Romantische Straße og Neuschwanstein, eventyrslottet der inspirerede Disney, eller mod vest mod Paris. Begge dele ligger omkring 1.200 kilometer fra København. De fleste deler turen over to dage. Men der er noget ved at gøre det i ét stræk — musikken højt, kaffen på termokanden og hele Europa foran forruden — der gør netop den slags rejse til en, man husker længe efter.
Camper eller campingvogn? Så flytter vægten reglerne
Bilferien holder sjældent op ved bilen. Vil du sove tættere på landskabet, end et hotelværelse tillader, er campingferie i Europa den naturlige forlængelse, mens glamping giver samme nærhed til naturen uden at du skal slå telt op.
Husk at vægten flytter reglerne. En camper eller en bil med campingvogn på krogen kan overskride 3,5 tons, og så gælder andre takster, andre fartgrænser og i flere lande et helt andet betalingssystem — det polske e-TOLL for eksempel. Tjek totalvægten, før I bestiller vignetter.
Med børn i bilen er etapen vigtigere end ruten
En lang køretur med børn kræver en anden slags planlægning end en voksentur. Korte, faste etaper virker bedre end få lange stræk — en pause for hver halvanden til to timer. Mange tyske Raststätten langs motorvejen har legepladser, hvilket gør pausen til andet end et toiletbesøg.
Et klassisk dansk familiemål er Disneyland Paris, omkring 11-12 timers kørsel fra København og typisk delt over to dage med en overnatning i Tyskland undervejs. Skal turen ikke længere end til Jylland, har vi samlet mulighederne under kør selv-ferie i Danmark.
Lej en bil i USA?
Road trip hedder det derovre, og amerikanerne opfandt stort set kør-selv-ferien. Fra Route 66 til Highway 1 langs Californiens kyst er friheden den samme. Planlæg en grov rute, men lad der være plads til de spontane stop. Afstandene er af en anden orden end i Europa — Highway 1 løber godt 1.000 kilometer langs Californiens kyst — og der er hverken vignetter, mærkater eller miljøzoner på hele strækningen.
Er du og bilen klar?
Tjek bilen igennem før afrejse, og tag et nødkit og et fysisk kort med som backup — mobilnettet er ikke til at stole på overalt. Sæt jer ind i trafikreglerne i de lande, I krydser. Påbudt sikkerhedsudstyr — advarselstrekant, refleksvest, førstehjælpskasse — varierer fra land til land, og det er føreren, der hæfter, uanset hvor bilen er indregistreret. FDM har en gennemgang land for land, hvis I vil have den samlet ét sted.
Og bestil mærkaterne, mens I stadig sidder derhjemme. Ikke aftenen før — det var jo hele pointen med de 200 euro.
Resten af forberedelsen, fra forsikring til pakning, har vi samlet i gode råd til din bilferie. Skal turen gå længere ud i Europa end planlagt undervejs — og det gør den ofte — starter alle vores destinationer under Europa.