Økologi i Berlin med café på toppen af et ellers kedeligt parkeringsanlæg
Økologi i Berlin? Og så med navnet Klunkerkranich – malerisk. Warum nicht. På toppen af shoppingcentret Neukölln Arcaden har nogle berlin-ildsjæle forvandlet en gold parkeringsetage til en økologisk byhave med café, bar og beach-stemning. Læs mere om Berlin og Tyskland.Ud over selve projektet er udsigten fra tagterrassen over Neukölln og store dele af Berlin blandt byens bedste.Det, der for år tilbage begyndte som illegale rave-fester på et tomt parkeringsdæk, blev i 2013 etableret som bar og café. I dag er stedet et fælles projekt med byhave, café og kulturelt samlingspunkt.En Klunkerkranich – udtales stort set som det staves – er en afrikansk traneart, på dansk kendt som en vortetrane. En stor fugl, der helst bygger rede i grønne omgivelser. Et meget passende navn.Klunker Garten
En del af projektet handler om byøkologi og bæredygtighed. Her eksperimenteres der med CO₂-reduktion, planters livsbetingelser i storbyen og registrering af biodiversitet.Der avles bier og dyrkes krydderurter, grøntsager og frugter til caféen. Haven drives som en forening med princippet om, at den er for alle – og at ingen ejer deres egne planter eller afgrøder.Et par dage om ugen kan man deltage i fælles havedage, og projektet søger jævnligt frivillige. Det er derfor også muligt selv at bidrage til mere økologi i Berlin.Zum Fetten Finken
Caféen Zum Fetten Finken serverer økologisk brunch med frisklavede retter. Aftenkortet er enkelt og rustikt med fokus på sandwich og pommes, hvilket passer godt til stedets stemning.Om eftermiddagen og aftenen er der ofte musik – alt fra jazz til elektronisk – og stedet fungerer som et uformelt mødested med klubstemning.Sådan finder du Klunkerkranich
Tag elevatoren op til parkeringsetagen P5 i Neukölln Arcaden. Gå ud på parkeringsdækket og følg skiltene mod rampen op til det tidligere P6. Her åbner sig en helt anden verden med udsigt over Neukölln og Berlin.Relaterede artikler
- Berlin – alternative oplevelser
- Brlo Brwhouse, Berlins eget ølmærke: Craft Beer og Biergarten
- Tysklands storbyer
- Forår i Europa
Læs også
🎬 Se rejsen på film — 365 måder at rejse verden rundt på Se vores film →
The Leisure Family
Otte sites, én familie — rejser, vin, sport og skarpe tanker. Udforsk resten af universet.
Rejser · DK
Traveltalk.dk
Rejser med dybde — for den nysgerrige rejsende.
Travel · Intl
Traveltalk.travel
Travel with depth, the world over.
Inspiration
Vacation-Talk
Travel inspiration, destinations & ideas.
Vin
Winetalk.dk
Vin som hverdagens luksus.
Sport
WorldSportTalk
Global sport, up close.
Ideas · AI
Think Smarter
Clearer thinking — and AI in particular.
The Group
Leisuretalk
The whole family, in one place.
For business
Gadvisory
Is your business AI-ready? Take the test.








