Heliski i Lech, hængebro over kløften på Dachstein og Bond-kulissen Ice Q på toppen af Sölden
Kære læser
En af de ting, jeg elsker ved de moderne skiområder er, at man hurtigt kan krydre sin skiferie med anderledes og ekstra actionfyldte oplevelser. Oplevelserne kan være både med og uden ski, men fælles for dem alle er, at de giver minder for livet. Jeg husker for eksempel tydeligt, da jeg tog min kone med på en af Ski amadés “made my day”-pakker, og vi startede dagen med morgenmad i panoramarestauranten på toppen af Dachstein. Vi havde heldet med os, og vejret var godt. Udsigten var mildest talt imponerende, og vores guide udpegede bjergtoppe så langt væk som Tjekkiet!
Østrig har mange muligheder for både de helt store adrenalinsus og de mindre, men knapt så actionfyldte, men mindst lige så fortryllende oplevelser på skiferien. I dette nyhedsbrev giver jeg og teamet tips til nogle af vores yndlingssteder- og actionoplevelser til skiferien i Østrig.
God læselyst!
Actionfyldte hilsener
Anders og dit austria.info-team
Østrig – kom og oplev
Vinternyheder fra Østrig
Hvert år investerer Østrig mange penge i at opgradere sin skiinfrastruktur for at kunne give dig den bedst mulige oplevelse – i år er naturligvis ikke anderledes. Blandt årets højdepunkter er fx den nye lift zellamseeXpress, som forbinder skiområdet Zell am See-Kaprun med Skicircus Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn samt nye og flere flyforbindelser fra København og Billund til Østrig.
Se alle højdepunkterne denne vinter
Få liftkortet til en ekstra god pris
8 skiområder & 130 km pister
Prisgaranti ved online booking
Vintertilbud fra Kleinwalsertal
Book din skiferie til Kleinwalsertal i udvalgte uger i december, januar og marts og få dit liftkort til en ekstra god pris. Liftkortet gælder også i Oberstdorf på den tyske side af grænsen, og dækker dermed 130 km pister og ren skiglæde.
Læs mere og book
Det sker!
- WOW Glacier Love, Zell am See-Kaprun
- Sæsonåbning i Gurgl, Ötztal
- Julemarkeder i Rheintal
- Sternadvent, Zell am See-Kaprun
- Krampus-løb, Schladming-Dachstein
Fuld fart på actionen i Zell am See-Kaprun
I Zell am See-Kaprunhar du masser af muligheder for at krydre skiferien med action. Hvis du er på udkig efter mere fart, længere nedkørsler og stejle hældninger, er de kulsorte pister “Trass” og “Black Mamba” lige noget for dig. Trænger du derimod til en pause fra skiene, kan du prøve ekstraordinære luftsporter, som fx paragliding, en flyvetur i helikopter eller en ballonfart. Husk at nyde udsigten!
Oplev pisterne fra et anderledes perspektiv i Zell am See-Kaprun
Vilde panoramaudsigter i Tiroler Zugspitz Arena
Er fede panoramaudsigter action nok for dig, så er du ikke helt forkert på den i Tiroler Zugspitz Arena. Her finder du nemlig Østrigs (måske) smukkeste panoramapiste. Pisten ligger på Grubigstein, hvor du kan nyde udsigten over hele 4 bjergmassiver – og ikke mindst det næsten 3.000 m høje Zugspitze. Udsigten er mildest talt fascinerende.
Få de vildeste panoramaudsigter i Tiroler Zugspitz Arena
Heliskiing og vinterklatring på Arlberg
Arlberg er kendt for sin lidenskab for det alpine skiløb. Det er et sted, hvor selv de mest erfarne skiløbere aldrig behøver at kede sig. I Lech Zürs am Arlberg finder du fx Østrigs eneste heliski-platform, og i St. Anton am Arlberg finder du Tirols eneste vinterklatresti. Arlberg er desuden kendt for sine yderst lækre freeride-områder og de kulsorte pister med op til 40 % og 80 % fald.
Fart på skiene på Arlberg
- Heliskiing i Lech Zürs am Arlberg
- Vinterklatring i St. Anton am Arlberg
- Run of Fame
- Paragliding i Lech Zürs am Arlberg
- Nyd udsigten fra toppen af Valluga
- Freeriding i Stuben am Arlberg
Agent 007-stemning i Ötztal
I Ötztal er der i den grad dømt Agent 007-stemning med gourmetrestauranten Ice Q, der er verdens højest beliggende gourmetrestaurant, og udstillingen 007 Elements, hvor du kan boltre dig i James Bonds verden. Udstillingen fokuserer på filmen Spectre, som netop blev optaget i Sölden, det største skiområde i Ötztal. Ved hjælp af en lang række interaktive, high-tech-udstillinger kan du udforske de enkelte elementer, som er kendetegnet ved en James Bond-film.
Find din indre hemmelige agent frem i Ötztal
Freerideparadiset Flachau
Hvis ikke du allerede er bidt af turskiløb, freeriding og freestyling, er der i hvert fald mindst 2 ting i Flachau, der kan få dig til det: Den første er en guidet tur til Schilchegg, hvor du får udsigt og puddersne for alle pengene. Den anden er et besøg i Absolut Park, som er en af verdens største snowparks, og hvor du, uanset niveau, kan boltre dig på jibs, jumps, boxes og de utallige andre forhindringer.
Mærk følelsen af frihed og puddersne i Flachau
Actionfyldt gletsjerskiløb i Schladming-Dachstein
I Schladming-Dachstein kan du få masser af action for pengene på toppen af Dachstein-gletsjeren. Har du prøvet at stå på “Treppe ins Nichts” – trappen, som fører ud i luften – og kigge langt ned i dybet? Eller hængebroen, som svæver over kløften i 400 meters højde, og nemt kan få det til at krible i maven? Du kan også slappe af og lade andre planlægge en actionfyldt dag for dig. Med Ski amadé “made my day”-pakkerne kan du fx prøve skiyoga eller freeriding på Dachstein-gletsjeren.
Udforsk Schladming-Dachsteins mange facetter
Vær hurtig og vind en skiferie til Ski amadé!
Er du hurtig, kan du til og med den 3. november svare på et enkelt spørgsmål på Skisport.dk og deltage i konkurrencen om en skiferie til Ski amadé – Østrigs største skiparadis. Præmien inkluderer en uges skiferie for 2 personer, ophold på 4-stjernet hotel inkl. halvpension og et 6-dages liftkort til hele Ski amadé.
Deltag i konkurrencen her
