Møns Klint er UNESCO verdensarv, men ikke på grund af kridtet

De fleste danskere har stået deroppe. Man parkerer, går de sidste hundrede meter gennem bøgeskoven, og så åbner det sig: hvidt kridt, grønt løv og et hav, der er turkis på en måde, Østersøen ellers ikke er. Billedet bliver taget. Man kører hjem igen.

Siden juli 2025 er der en grund til at blive lidt længere. Møns Klint verdensarv står nu på UNESCO’s verdensarvsliste, og begrundelsen er ikke den, de fleste gætter på.

Danmark har to kridtklinter på listen, og de står der af hver sin grund

Stevns Klint kom på listen i 2014. I kridtet dér ligger et tyndt, mørkt bånd, fiskeleret, som markerer det øjeblik, en asteroide ramte Jorden og gjorde det af med dinosaurerne. Stevns er altså verdensarv på grund af en katastrofe, der varede et sekund.

Møns Klint kom på i juli 2025. Her er kridtet ikke pointen. Pointen er, hvad isen gjorde ved det.

Isen tog fat i kridtet og rejste det op

Kridtet blev aflejret på en havbund for omkring 70 millioner år siden. Milliarder af mikroskopiske kalkskaller sank til bunds og blev til et lag, der normalt ligger fladt. Lag på lag, som sider i en bog, der er lagt ned.

På Møn står siderne op. For omkring 15.000 år siden, sidst i istiden, skubbede et isfremstød ind i kridtet, brækkede det i stykker og pressede flagerne opad. Derfor viser klintens snitflade foldninger og forkastninger i stedet for pæne vandrette striber. Geologer kalder det glaciotektonik, og det er netop det ord, UNESCO bruger i sin begrundelse.

Det beskyttede område er 4.123 hektar med en stødpudezone på yderligere 3.628 hektar. Det er ikke kun selve klintevæggen. Det er også bakkerne bagved, dødishullerne og smeltevandssletterne, altså hele det landskab, isen efterlod. Se UNESCO’s egen beskrivelse af området.

Klinten skrider, og derfor ligger der fossiler på stranden

Møns Klint er 128 meter på det højeste og strækker sig over cirka seks kilometer. Den er også i bevægelse. Kridtpillen Sommerspir styrtede i havet i 1988, og mindre skred sker hele tiden.

For en geolog er det hele pointen. Hver gang et stykke falder, kommer nyt kridt frem, og med det fossilerne: vættelys, som er de spidse, kegleformede rester af forhistoriske blæksprutter, søpindsvin og muslinger fra en havbund på 70 millioner år. UNESCO nævner det udtrykkeligt. Erosionen er ikke en trussel mod stedet. Den er en del af det.

Der er en pris, man skal kende, før man kører. Stormfloden i oktober 2023 rev trapperne ned til stranden i stykker. Naturstyrelsen har genåbnet tre af dem, nemlig Grårygtrappen med 468 trin, Jydelejetrappen og Maglevandstrappen med 497 trin, mens trapperne ved Liselund og Røde Udfald ikke er kommet tilbage. Naturstyrelsens egen formulering står stadig: al færdsel sker på eget ansvar, og afspærringer skal respekteres. Tjek status, før du sætter dig ind i bilen, og husk at trinene skal gås op igen bagefter.

Er stranden lukket, er turen stadig værd at tage. Udsigtspunkterne på toppen er de bedste, og resten af øen har strande, der er nemmere at komme ned til.

Orkideerne, og sommerfuglen der lever af myrernes yngel

Oppe på kanten ligger overdrevene Høvblege og Jydelejet. Kalkbund, tørt og lysåbent, og en af de artsrigeste flader, landet har. UNESCO’s begrundelse nævner 18 orkidéarter. Horndrager, en af de sjældneste af dem, har sit bedste danske voksested her.

Og så er der sortplettet blåfugl. Den lever kun ét sted i Danmark, og det er her. Dens livshistorie er værd at kende, før man går turen.

Hunnen lægger sine æg på timian eller merian. Larven æder et stykke tid af planten, lader sig så falde ned i græsset og bliver liggende. Den venter på en rød myre. Når myren finder den, udskiller larven en sukkerholdig væske, som myren tager til sig, præcis som myrer henter honningdug hos bladlus. Myren bærer larven med ned i tuen. Der bliver den liggende sommeren, efteråret, vinteren og foråret over, og den lever af myrernes egne larver.

Det forklarer også, hvorfor overdrevene bliver græsset og ikke bare får lov at passe sig selv. Uden lav vegetation ingen timian, uden timian ingen røde myrer i den rette tæthed, og uden myrerne ingen sommerfugl. Bliv på stierne. Det er en af de danske naturoplevelser, der faktisk kan slides væk af fødder.

Mørket er også en seværdighed på Møn

Siden 2017 har Møn og Nyord været Nordens første Dark Sky Park og Dark Sky Community. Den udnævnelse kommer fra International Dark-Sky Association og har intet med UNESCO at gøre, men den ændrer besøget. På en klar, måneløs nat kan man se Mælkevejen fra parkeringspladsen.

Møn er desuden UNESCO-biosfæreområde, 450 kvadratkilometer land og vand. Øen bærer altså tre forskellige udnævnelser, som peger samme vej.

Praktisk, hvis du kører derned

GeoCenter Møns Klint ligger på Stengårdsvej 8 i Borre, hundrede meter fra kanten. Bygningen blev åbnet af dronning Margrethe den 29. maj 2007, og på facaden står der «Oplev Danmarks fødsel». Centret har åbent fra påske til slutningen af oktober. Voksne betaler 155 kroner, børn mellem 3 og 11 år betaler 100 kroner, og børn under 3 kommer gratis ind. Parkering koster 45 kroner. Centret arrangerer fossiljagt med guide nede på stranden.

Uden bil kører bus 678 direkte fra Stege til GeoCenteret, men kun i perioden fra 29. marts til 31. oktober.

Kom i maj eller juni, hvis orkidéerne er grunden. Kom i september eller oktober, hvis himlen er. Og tag turen ned ad de 497 trin, hvis benene siger ja. Det er dernede, klinten holder op med at være et postkort.

Møns Klint er nummer 12 på Danmarks liste over verdensarv. Nummer 13 kom til i år: molerklinterne på Mors og Fur, som fylder syv hektar og handler om fisk, der døde for 55 millioner år siden. Vil du se mere af landet imens, har vi samlet de smukkeste steder i Danmark et andet sted.