Leonardo da Vinci – Fiumicino er Roms primære lufthavn og hjemmebase for ITA Airways
Leonardo da Vinci lufthavn, Fiumicino, blev etableret i 1961, fordi lufttrafikken allerede dengang oversteg kapaciteten i Rom-Ciampino, som lufthavnen aflastede.
I dag er Fiumicino knudepunkt for ITA Airways, Italiens flagselskab, der i 2021 afløste Alitalia. Omkring 100 flyselskaber flyver herfra til cirka 230 destinationer i 80 lande.
50 millioner passagerer — en ny rekord
Fiumicino rundede i 2025 for første gang 50 millioner passagerer og lagde dermed den gamle rekord fra 2019 på 43,5 millioner klart bag sig. Det gør lufthavnen til den fjerdetravleste i EU og til Sydeuropas største knudepunkt. En udvidelse til to milliarder euro med blandt andet en ny pir til interkontinentale afgange er på vej, med byggestart planlagt i 2026.
Fiumicino ligger 35 km vest for Roms centrum
Toget Leonardo Express kører direkte til Roma Termini på en halv times tid, og det er for de fleste den nemmeste vej ind til byen.
Da Vinci kommer ind i billedet, fordi han allerede i 1480 designede en prototype på både en helikopter og en flyvemaskine.
Her kan du se lufthavnens egen hjemmeside for forbindelser mv
