En vinrejse til Moldova står formentlig ikke øverst på din liste. Det er der en grund til, og den er ikke vinen. Landet mellem Rumænien og Ukraine har den højeste tæthed af vinmarker i Europa, en underjordisk vinby med 120 kilometer gader, og verdens største vinsamling målt på antal flasker. Det er bare ikke det, nogen fortæller dig om Moldova.
Så lad os gøre det. Ikke fordi Moldova er et hemmeligt Toscana — det er det ikke — men fordi det er et af de få steder i Europa, hvor en vinrejse stadig koster det, den gjorde for tyve år siden, og hvor du bliver taget imod som en gæst frem for som nummer 40 i dagens tredje gruppe.
Tallene, der gør Moldova til et vinland
Moldova har omkring 147.000 hektar vinmark — i et land på størrelse med Jylland og Fyn tilsammen. Vinbranchen beskæftiger cirka 150.000 mennesker, og vineksporten alene svarer til omtrent 3 procent af landets BNP. Vinen når ud til 66 lande, men de ti største aftagere står for fire femtedele af værdien.
Til sammenligning: Danmark har cirka 150 hektar vinmark i alt. Moldova har tusind gange så meget, og landet er mindre.
Cricova er en by, hvor det aldrig regner
En times kørsel fra hovedstaden Chișinău ligger Cricova, og ordet »vinkælder« gør den ikke ret. Det er et tunnelkompleks på omkring 120 kilometer, udgravet i kalksten, hvor gaderne har vejnavne — Aligoté, Riesling, Codru, Fetească — og hvor man kører rundt i et lille tog, fordi man ellers ikke kommer nogen vegne.
Der ligger omkring to millioner flasker dernede. Temperaturen ligger på omkring 12 grader hele året, og luftfugtigheden passer sig selv. Det er ikke charmerende arkitektur — det er en kalkstensmine, der har fået en ny opgave — og netop derfor virker det. Ingen har designet stemningen. Den er en bivirkning.
Verdensrekorden ligger et andet sted
Tyve minutter syd for hovedstaden ligger Mileștii Mici, og det er her rekorden er. Guinness World Records anerkendte i august 2005 kælderen som verdens største vinsamling målt på antal flasker: over 1,5 millioner. De ligger i 55 kilometer galleri, også det gamle kalkstensminer, ved 12–14 grader og 85–95 procents luftfugtighed. Den første flaske blev lagt ned i 1968, og der kommer nye til hvert år.
De to steder forveksles konstant, også i rejseartikler. Cricova er den, der er bygget til at tage imod gæster. Mileștii Mici er den, der har rekorden.
Vinen, der mistede sit marked — og fandt et nyt
Her bliver historien interessant, og det er den del, de fleste ældre artikler om Moldova ikke har med.
I sovjettiden var Moldova vinkælder for hele imperiet. Produktionen var enorm og næsten udelukkende bulk. Da Rusland i 2006 og igen i 2013 lukkede for importen af moldovisk vin, forsvandt aftageren nærmest fra den ene dag til den anden — og et land, hvor vin er en strategisk industri, stod med marker, kældre og ingen købere.
Det, der skete derefter, er grunden til at rejse derhen nu. Moldova vendte sig mod vest, plantede om, gik fra mængde til flaskevin med navn på, og i dag går 60 procent af eksportværdien til EU mod 24 procent til de tidligere sovjetrepublikker. Landet fik EU-kandidatstatus i 2022 og åbnede optagelsesforhandlinger i 2024.
Anekdoten om, at Putin holdt sin 50-års fødselsdag i Cricovas kældre, står stadig i enhver guide. Den er sand, og den er fra 2002. Den fortæller om et marked, der ikke findes længere, og det er præcis pointen: de vine, du kan smage i dag, er lavet til nogle helt andre mennesker end dem, kældrene oprindeligt blev fyldt for.
Hvad du skal smage
Kig efter de lokale druer frem for de internationale. Fetească Neagră er den røde, der bærer landet — mørk, krydret, med en syre der holder maden ud. Fetească Albă og Rara Neagră hører til samme familie. Blandt husene er Purcari det mest kendte i udlandet, Château Vartely og Asconi tager imod besøgende, og Cricovas egne mousserende vine laves efter samme metode som i Champagne — flaskegæring, håndvending — til en pris der ikke ligner Champagnes.
Går du på en vinportal som Wine-Searcher hjemmefra, dukker der flere moldoviske vine op, end du regner med. De dyreste ligger på niveau med solide franske flasker. De fleste ligger langt under. Moldova hører til den kategori af vinlande, man opdager frem for at vælge — vi har taget ti af dem for sig i vinlande, der er værd at rejse efter.
Er det sikkert at rejse i Moldova?
Ja, med den forudsætning enhver rejsende bør have med: tjek Udenrigsministeriets aktuelle rejsevejledning før du booker. Landet grænser op til Ukraine, og udbryderregionen Transnistrien øst for floden Dnestr er et selvstændigt spørgsmål, som vejledningen behandler for sig.
Selve vinlandet — Chișinău, Cricova, Mileștii Mici, Purcari-området mod sydøst — ligger vest for floden og fungerer normalt. Moldova er blandt Europas mindst velstående lande, og det mærkes på infrastrukturen frem for på trygheden.
Praktisk
Kom udenom højsommeren. Maj og september-oktober er bedst; høsten falder fra sidst i august og ind i oktober, og Ziua Vinului, den nationale vinfestival i Chișinău den første weekend i oktober, er den ene weekend hvor hele landet handler om vin.
Book kældrene på forhånd. Både Cricova og Mileștii Mici kræver aftale, og de køres som rundvisninger med fast tid, ikke som en butik man kigger ind i.
Tag varmt tøj med ned. Der er 12 grader dernede, også i august, og en rundvisning tager halvanden time.
Danske indgange findes. MD Vine importerer moldovisk vin til Danmark, og enkelte danske rejsearrangører har Moldova på programmet — spørg efter det, det står sjældent i katalogets forreste sider.
Vil du have selve rejseformen — hvornår høsten falder, hvordan du bor på vingården, og hvad du må tage med hjem — ligger det samlet i vores guide til vinrejser.
🎬 Se rejsen på film — 365 måder at rejse verden rundt på Se vores film →
