Middelhavet og de 21 lande

Enogtyve lande deler det samme hav. Danskerne rejser til tre af dem

Spanien, Italien og Grækenland. Det er dem, vi tager til, og der er gode grunde til det alle tre steder. Men enogtyve lande har kyst mod Middelhavet, og afstandene mellem dem er mindre, end kortet får det til at se ud som. Fra Korfu til Sarandë i Albanien er der en halv times sejlads med færge. Man kan spise frokost i Grækenland og komme til et land, de færreste danskere har sat fod i, inden kaffen.

Det er den enkle idé bag denne side. Landene deler havet — klimaet, oliven, fisken, de lange aftener, den samme sol på den samme kalksten. Vi deler forslaget: prøv et af de andre.

Havet er næsten lukket, og det kan man se

Middelhavet hænger sammen med Atlanterhavet gennem Gibraltarstrædet, som på det smalleste sted er omkring 14 kilometer bredt. Det er hele forbindelsen. Alt det vand, floderne og regnen leverer, er ikke nok til at dække, hvad solen fordamper, så havet trækker konstant atlanterhavsvand ind gennem strædet for at holde niveauet.

Konsekvensen mærker man som rejsende, selv om ingen fortæller det. Tidevandet er næsten væk. De fleste steder i Middelhavet flytter vandet sig 20-40 centimeter i døgnet, hvor Vesterhavet flytter halvanden meter og mere. Derfor ligger havnene, som de gør, med bådene fortøjet med hækken ind mod kajen og bordet på kajen få meter fra vandet. Derfor ligger strandene samme sted hele sommeren. Og derfor kan man se ned gennem vandet: der kommer ikke nok næring ind til at gøre det grumset. Undtagelserne er værd at kende — i den nordlige Adriaterhav omkring Venedig og i Gabès-bugten ud for Tunesien er tidevandet mange gange større.

Havet har også været tørt. For mellem 5,96 og 5,33 millioner år siden lukkede forbindelsen til Atlanterhavet, og Middelhavet fordampede næsten fuldstændigt. Der ligger stadig saltlag på flere kilometers tykkelse under havbunden fra dengang. Så brød Atlanterhavet igennem ved Gibraltar igen og fyldte hele bassinet op. Geologerne diskuterer stadig hvor hurtigt, men nogle beregninger peger på år frem for årtusinder.

Prøv et land, du ikke har prøvet

Den korteste vej til en anden ferie er ikke et andet hotel. Det er en anden kyst.

Albanien har den strækning mellem Vlorë og Sarandë, som resten af Middelhavet lignede for fyrre år siden, og den romerske havneby Butrint står på UNESCO’s verdensarvsliste nede i sydspidsen. Montenegro har Kotor-bugten, som skærer sig 28 kilometer ind i bjergene og ligner en fjord, fordi den geologisk næsten er en. Slovenien har kun 46 kilometer kyst i alt, men Piran ligger på den, og byen er venetiansk hele vejen ned til vandkanten.

Længere østpå ligger Cypern, hvor man kan stå på ski i Troodos-bjergene om formiddagen og nå kysten til frokost, og hvor Nicosia stadig er Europas sidste delte hovedstad. Malta er tre beboede øer, Europas eneste semitiske sprog og en havn, der har været belejret to gange på alvor. Og på den afrikanske side har Tunesien Karthago liggende inde i sin egen hovedstadsforstad — det Karthago, der næsten vandt over Rom.

Og hvis det alligevel skal være de store

Så flyt dig et par hundrede kilometer inden for landet. Italien er ikke kun Amalfikysten; Puglia har den samme sol, halvdelen af trængslen og et køkken, der er ældre. Spanien er ikke kun Palma; Es Trenc på Mallorcas sydkyst er en ubebygget strand på en ø, alle tror de kender. Frankrig er ikke kun Rivieraen; kører man en time op i Provence, falder priserne og lavendlen begynder. Grækenland er ikke kun Santorini, og Tyrkiet er en hel egeisk kyst, som Danmark stort set kun kender fra Bodrum.

Man behøver ikke flyve to gange for at se to lande

Færgenettet er grunden til, at det overhovedet giver mening at foreslå naboen. Fra de italienske adriaterhavshavne — Bari, Brindisi og Ancona — går der ruter til Grækenland, Albanien og Kroatien, flere af dem som natsejlads, hvor kahytten erstatter en hotelovernatning. Fra Barcelona og València sejles der til Balearerne på få timer. Og fra Genova og Civitavecchia når man Sardinien, Sicilien og videre til Tunis.

Det ændrer, hvordan en ferie kan skrues sammen. To uger behøver ikke være ét sted og én lufthavn. Det kan være en uge i Puglia, en færge over og en uge på en kyst, ingen af naboerne har været på.

Sæsonen er meget længere end skolernes sommerferie

Det er her, de fleste danske middelhavsferier bliver dyrere og dårligere, end de behøvede. Havet omkring de østlige og sydlige kyster ligger på 18-19 grader allerede i april og er stadig omkring 24 grader i november. Juli og august er de to måneder, hvor det er dyrest, mest optaget og — inde i landet — hårdest. Nicosia, Sevilla og Athen rammer regelmæssigt over 40 grader.

Maj, juni, september og oktober giver det samme hav, en tredjedel færre mennesker og temperaturer, hvor man kan gå rundt i en by midt på dagen. Skal turen ligge i højsommeren, så bliv ved kysten, hvor havbrisen findes.

Det, der ikke står i brochuren

De mest besøgte steder ved Middelhavet er begyndt at tage betaling for trængslen, og det er nu store nok beløb til at høre med i budgettet. Venedig opkræver 5-10 euro af dagsgæster på de travleste dage og har henvist krydstogtskibe over 25.000 tons til industrihavnen i Marghera. Santorini og Mykonos tager 20 euro per krydstogtpassager, der går i land i højsæsonen fra 1. juni til 30. september, mod 5 euro i de øvrige græske havne. Santorini har oven i det lagt loft over antallet af krydstogtgæster på 8.000 om dagen og strammet det yderligere for 2026.

Det er ikke en advarsel mod at tage derhen. Det er en oplysning, der peger samme vej som alt andet på denne side: uden for højsæsonen, og gerne til nabolandet. De steder, der har måttet indføre adgangsgebyrer, er præcis de steder, alle andre også har valgt.

Havet som rejseform

Det manglende tidevand gør Middelhavet til et af verdens nemmeste steder at leje en båd. Man skal ikke regne med strømme og faldende vand for at komme ind i en havn, afstanden mellem øerne er kort, og der er en by med en kaj næsten overalt. Derfor ligger charterflåderne, hvor de ligger — i Kroatien, Grækenland og Tyrkiet.

Vi samler den del af Middelhavet på sejlerferie, og de større skibe på krydstogt. Begge dele er en måde at se fem lande på en uge uden at pakke ud fem gange.

Køkkenet står på UNESCO’s liste

Middelhavskosten blev optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv i 2010 med Grækenland, Italien, Marokko og Spanien, og i 2013 kom Kroatien, Cypern og Portugal med. Det, der er fredet, er ikke en opskriftssamling. Det er måden: hvordan der høstes, fiskes, konserveres, tilberedes — og især at der spises sammen.

Det er også den mest konkrete grund til at rejse uden for de tre sædvanlige lande. Olivenolien smager forskelligt fra Puglia til Peloponnes til Sfax, og det er ikke nuancer, man kan læse sig til. Mere om den vej ind i regionen på mad og vin.

Kort over Middelhavet

Middelhavet kort fortalt