I dag spiller lidt over 10.000 islændinge golf, og selv om sæsonen er kortere end herhjemme, så sørger naturen såmænd for, at den alligevel er lige så lang. I sommermånederne, juni, juli og august kan man nemlig spille døgnet rundt i midnatssolens skin. Så selv om klokken bliver 21, kan man sagtens nå at gå 18 huller, hvis man da ikke foretrækker at stå op kl. 3 og nå 18 huller inden dagens sure slid.
Som på så mange andre områder i Island spiller den smukke, men barske natur hovedrollen, og de fleste golfbaner er anlagt i pagt med naturen helt i samme ånd som de oprindelige Links langs de skotske kyster. Naturen bruges som gud og vulkanerne har skabt den og det er med til at give de forhindringer, som jo er en vigtig del af spillet. Så husk at tage et gammel 7-jern med, hvis bolden f. eks. lægger sig på den nøgne lavaklippe, for så skal den spilles derfra.
»Roughen« består nemlig for mange baners vedkommende i enten lavablokke, hvorfra man dog kan slå bolden tilbage på fairway, eller den tætteste tundra, der nærmest »sluger« bolden, og hvor kun en bøn til golfens skytsengel St. Andrew, gør det muligt at spille ud igen.
De fleste af landets 50 golfbaner er 9-hullers – indtil videre. Flere klubber er ved at udvide til 18 huller, men det er dyrt. Jorden skal hentes andetsteds fra, men er der blot et par centimeter muld, vil der i løbet af en sæson vokse først mos, så græs og efter et par sæsoner har man de blødeste fairways.
De omkring ti 18 hullers baner findes i og omkring hovedstaden Reykjavik. Man behøver ikke bil, men kan køre dertil i taxa, så tæt ligger de ved byen. Reykjavik Golf Club er øens ældste – fra 1934 – og har gennem årerne huset mange store turneringer – såvel internationale – som nationale mesterskaber.
Allerede fem minutter fra lufthavnen i Keflavik venter den første bane, Sudurnesja Golf Club. Den blev anlagt i 1964 som en 9-hullers bane, men blev i 1973 redesignet , så klubben fik en 18-hullers mesterskabsbane og en 9-hullers par 3 bane, hvori flere af de oprindelige huller indgår. Det flotte anlæg, er den bedste indgang til de islandske golfbaner.
Den er nærmest en Links, men hvor hullerne langs Skotlands kyster er kranset af klitter og sand, er det her klipper og kæmpesten, der fanger et skævt drive på 3., 4. og 7. hul. På 3. hul – et par tre hul – er den lige vej hen over vandet, men hullet kan også spilles safe, hvis man sigter venstre om green.
Lidt tættere på Reykjavik ligger Keilir-banen, der med sine 27 huller, er Islands største.. De første 9 huller er lagt ud i et stort lava-område. Her kan de kvindelige golfspillere for en gang skyld komme til at give »Tee-øl«. Jeg taler af erfaring: Mit drive på 2. hul ramte nemlig en lavaklippe og bolden sprang tilbage over både dame- og herre-teestedet for at lægge sig på en anden lavaklippe tæt ved 1. green.
Kan man holde sig på den mosbevoksede fairway er det som at gå på ægte tæpper, mens de omkringliggende lava-klipper kræver det før omtalte gamle 7-jern, når der skal slås tilbage på mostæppet. Det er ni svære, men utrolige spændende huller. De næste 9 er links-huller af meget høj kvalitet. Selvfølgelig er greens ikke som på Old Course of St. Andrews, men mindre kan vel også gøre det. Hullerne plus andre 9 ligger på et næs, så havet er næsten hele tiden i spil. Den første del af banen har flotte let kuperede fairways, og er man så heldig at have vinden i ryggen, de rigtige steder er der gode chancer for at komme i præmierækken.
Et tredje bud på en god golf- og naturoplevelse er Oddur-banen, der også kun ligger 20 minutter fra Reykjavik. Hele banen er omkranset af lavablokke, men knap så faretruende som på Keilir. På Oddur-banen er flere greens skåret ud i den vulkanske klippe, men der er alligevel lidt plads langs siderne og bag green, hvis man ikke lykkes med et af de høje præcise indspil, som ellers ser så lette ud på TV. Landskabet er smukt og let kuperet, med masser af udfordringer i form af dogleg-huller og tætte buske langs fairway. Foruden de 18 huller er der en 9 hullers par 3-bane og en stor driving range.
Greenfee på de islandske baner er fra 200 til 300 danske kroner. Nogle steder er det billigere at spille i de tidlige dagtimer indtil kl. 15.00. Udover det findes der rabat-systemer flere steder. Der er sjældent kø på tee-stederne, måske lidt trængsel omkring 16-17 tiden, men ingenting i forhold til skrækscenarierne visse steder i det sydlige Europa. Og er man morgenmenneske, ja så kan man – som jeg prøvede – tee af kl. 4.00 på Oddur-banen. Men husk at være lidt stille: Både fuglene og islændingene sover nemlig endnu.
</p.childnodes.length;e++){var>