Raffles Hotel lukkede i næsten to år – og åbnede som næsten det samme
Da Raffles Hotel i Singapore tog imod gæster igen i august 2019, havde huset stået lukket siden slutningen af 2017. Næsten to år uden en eneste overnatning på en af Asiens mest berømte adresser. Det bemærkelsesværdige er, hvad pengene og tiden gik til: et hotel, der ligner sig selv.
Det lyder som et antiklimaks. Det er tværtimod hele pointen, og det er grunden til, at Raffles stadig er værd at gå ind i – også hvis du ikke overnatter.
Fire brødre byggede det. Manden på facaden havde intet med det at gøre
Hotellet åbnede i 1887 og blev bygget op af de armenske brødre Sarkies, der på det tidspunkt drev flere hoteller i regionen. Navnet er derimod lånt: Sir Thomas Stamford Raffles, manden der gik i land i Singapore i 1819 og gjorde stedet til britisk handelsstation, havde været død i mere end 60 år, da hotellet åbnede.
Det er værd at holde fast i, fordi det siger noget om huset. Raffles er ikke en families hjem eller en kolonimagts repræsentationsbygning. Det var fra første dag en forretning, bygget på at sælge en bestemt fornemmelse af Asien til rejsende, der kom langvejsfra. Den forretning kører stadig.
Gæstelisten gjorde resten. Somerset Maugham skrev på hotellets grund, Rudyard Kipling anbefalede maden – og ikke sengene – og Joseph Conrad og Noël Coward lagde vejen forbi. Fortællingen vil også vide, at den sidste vildtlevende tiger i Singapore blev skudt under gulvet i Bar & Billiard Room i 1902. Historien er blevet pudset undervejs, men den fortælles stadig i baren, og den er en del af det, man betaler for.
Da rygtet sagde, at Raffles skulle lukke for altid
I 2017 løb der overskrifter gennem asiatiske medier og videre ud på nettet: Raffles Hotel lukker. Det var rigtigt i den forstand, at hotellet faktisk lukkede. Det var misvisende i alt andet.
Mark Twain svarede i 1897 på rygterne om sin egen død med en sætning, der siden er blevet forkortet til ukendelighed: »The report of my death was an exaggeration.« Det samme gjaldt her. Huset lukkede for at blive sat i stand, ikke for at forsvinde.
Tre faser, to år og en Singapore Sling i en pop-up
Restaureringen blev kørt i tre etaper, så hotellet kunne holdes delvist åbent så længe som muligt. Anden fase begyndte i august 2017 og tog fat på suiterne. Ved udgangen af 2017 lukkede huset helt.
Det interessante er, hvad de ikke lukkede. Gavlbutikken på 3 Seah Street holdt åbent gennem hele forløbet, og Long Bar blev flyttet i en midlertidig udgave ved siden af hotellet, så man stadig kunne få en Singapore Sling. En drink, der tilskrives bartenderen Ngiam Tong Boon omkring 1915, blev altså vurderet for vigtig til at holde pause i to år. Det er en præcis illustration af, hvad huset mener, det sælger.
Vil du have den fulde gennemgang af baren, suiterne og hvad et ophold faktisk koster, ligger den i vores guide til Raffles Hotel i Singapore. Denne artikel handler om, hvordan huset overlevede.
Det, de valgte ikke at lave om
En restaurering af et hus fra 1887 er en række valg om, hvad der skal blive. Raffles er fredet som nationalmonument – status kom i 1987, hundrede år efter åbningen – og det binder ejerne til facaden, de hvide søjlegange og de store træbeklædte rum. Man kan ikke bare rive en væg ned.
Resultatet er et hotel, hvor det meste af det, gæster husker, står, hvor det stod: gårdhaverne, de høje lofter, palmerne, den lange hvide facade. Det, der blev fornyet, er det, ingen skriver hjem om – teknik, bad, køkkener, klimaanlæg.
Hotellet har udelukkende suiter, ikke almindelige værelser, og flere spisesteder og barer kom til ved genåbningen. Men grundplanen er den samme, og det er den, der gør, at et ophold stadig føles som Raffles og ikke som et nyt femstjernet hus med gammel facade.
Hvorfor bevaring er blevet forretningsmodellen
Singapore river normalt ned og bygger nyt. Byen er et af verdens tydeligste eksempler på, at plads er dyrere end nostalgi, og skyline’en skifter i årtier, ikke i århundreder. Netop derfor er Raffles værd at bemærke: det er et af de få steder i byen, hvor man kan gå ind i noget, der har stået siden 1800-tallet og stadig bruges til det, det blev bygget til.
Den samme spænding findes i resten af byen, hvor kvartererne fra Raffles Town Plan i 1822 stadig ligger, hvor de blev lagt. Chinatown, Little India og Kampong Glam er ikke bevaret af sentimentalitet, men fordi de virker.
Det gælder også nabohuset. Hotel Fullerton er byens gamle posthus, bygget om til luksushotel efter samme logik: behold skallen, skift indmaden. To huse, samme øvelse, hver sit årti.
Sådan oplever du Raffles uden at overnatte
Du behøver ikke booke en suite for at komme ind. Long Bar er åben for alle, og det er den billigste måde at stå inde i huset på. Gårdhaverne og arkaderne kan ses, og butikkerne i Raffles Arcade ligger frit tilgængeligt.
Skal det kombineres, ligger hotellet i gåafstand af det meste af kolonikvarteret, og Singapores barscene begynder få minutter væk. Er du mere til byens andre topadresser, har vi samlet dem i oversigten over de bedste hoteller i Singapore.
Og skal Singapore være mere end et stopover, starter du bedst i vores gennemgang af Singapore som grøn by – kontrasten til det koloniale Raffles er en stor del af det, der gør byen interessant.
🎬 Se rejsen på film — 365 måder at rejse verden rundt på Se vores film →