Gauguins flugt fra Frankrig – På sporet af det tabte paradis i Tahiti

I kunsthistorien findes der næppe en mere kompromisløs og radikal skæbne end den franske maler Paul Gauguin (1848–1903). Mens 1800-tallets europæiske kunstnerelite flokkedes om Roms ruiner og Firenzes renæssancepaladser på den klassiske dannelsesrejse, valgte Gauguin at vendte ryggen til hele den vestlige civilisation.

Han forlod sin succesfulde karriere som børsmægler i Paris, vendte sit borgerlige familieliv ryggen og drog mod verdens ende. Gauguins rejse var en desperat søgen efter “det oprindelige” (le sauvage) – et ufordærvet paradis, hvor lyset, farverne og menneskene endnu ikke var blevet kvælt af den europæiske industrialisering og moral.

Om Paul Gauguin´s liv og kunst

Hans rejser til Bretagne og senere Fransk Polynesien forandrede ikke blot hans eget liv; de sprængte rammerne for den moderne kunst og gav os nogle af de mest farvemættede og mystiske lærreder i malerkunstens historie.

Et paradis kaldt Tahiti

Fra Paris til Bretagne: Det første opbrud

Inden Gauguin tog det helt store spring over verdenshavene, søgte han mod udkanten af Frankrig. I 1880’erne rejste han til den lille landsby Pont-Aven i Bretagne. Bretagne var på det tidspunkt et isoleret, stærkt religiøst og primitivt samfund med en helt egen kultur og et barskt kystlandskab.

Polynesien

Pont-Aven-skolen og brydningen med impressionismen

I Pont-Aven opdagede Gauguin, at han ikke længere ønskede at gengive virkeligheden naturalistisk eller impressionistisk som sin samtidige kollega Claude Monet. Han ville male følelsen og myten. Sammen med yngre kunstnere som Émile Bernard grundlagde han “Syntetismen”.

Han forenklede sine former, omgav sine figurer med mørke konturlinjer og brugte flade, urealistiske farveflader. Maleriet Den gule Kristus (Le Christ jaune, 1889), inspireret af et lokalt træskærerarbejde i et lille bretonsk kapel, viste en helt ny vej for europæisk kunst. Men Bretagne var kun et stop på vejen. Gauguins længsel mod det ægte tropesolskind voksede sig stærkere dag for dag.

Fransk Polynesien: Tahiti og Marquesasøerne

I april 1891 gik Gauguin om bord på et skib med kurs mod Tahiti. Han havde solgt alt, hvad han ejede, for at finansiere rejsen. Han forestillede sig et uspoleret Edens Have, hvor maden hængte frit på træerne, og hvor mennesker levede i harmoni med naturen uden frygt for synd og skam.

Rejser til Fransk Polynesien: Tahiti, Bora Bora og Moorea – guide

Mødet med det eksotiske Tahiti

Da Gauguin ankom til Papeete på Tahiti, blev han i første omgang skuffet. Den franske kolonisering var allerede godt i gang; bureaukrati, vestligt tøj og kristne missionærer havde sat deres præg på øens kystbyer. Gauguin flygtede hurtigt fra Papeete og slog sig ned i den afsondrede landsby Mataiea på øens sydkyst.

Tahiti

Et paradis kaldt Tahiti

Her fandt han omsider det lys, han havde drømt om. Tropenaturens eksplosive nuancer af magenta, ultramarin, safrangul og palmegrøn overvældede hans lærreder. Han malede de polynesiske kvinder, øens mytologi og den tropiske nat. Værker som Hvor kommer vi fra? Hvad er vi? Hvor går vi hen? (D’où venons-nous ? Que sommes-nous ? Où allons-nous ?, 1897) står i dag som episke filosofiske monumenter over hans tid på øen.

Den sidste flugt til Hiva Oa

Selv Tahiti blev i længden for civiliseret for Gauguin. Plaget af sygdom, fattigdom og konflikter med den franske kolonimagt, købte han i 1901 en billet endnu længere ud i Stillehavet – til øen Hiva Oa i den isolerede øgruppe Marquesasøerne.

Her byggede han sit berømte pælehus, Maison du Jouir (“Nydelsens Hus”), og kastede sig ud i sine sidste intensive maleår. Han døde på Hiva Oa i 1903, blot 54 år gammel, men efterlod sig en arv, der skulle komme til at inspirere giganter som Henri Matisse og Pablo Picasso.

I Gauguins fodspor i dag

Rejsen i Gauguins spor tager dig fra de dramatiske og vindblæste kyster i Nordfrankrig til nogle af verdens mest eksotiske og afsidesliggende øer i Stillehavet.

1. Pont-Aven, Bretagne, Frankrig

• Musée de Pont-Aven: Dette nyligt renoverede og fremragende museum ligger midt i byen og huser en stor samling af værker fra Pont-Aven-skolen. Det giver et fantastisk indblik i Gauguins tidlige kunstneriske gennembrud.

• Bois d’Amour (Kærlighedsskoven): Gå en tur gennem denne idylliske skov lige uden for byen. Det var her, Gauguin vejledte den unge maler Paul Sérusier i at male det skelsættende billede Talismanen – et maleri bestående af rene farveflader.

• Chapelle de Trémalo: Et smukt, lille 1500-tals kapel i skovbrynet. Inde i kapellet hænger det originale polykrome træ-crucifix, som Gauguin direkte afbildede i sitt berømte maleri Den gule Kristus.

  Frankrig

2. Tahiti, Fransk Polynesien

• Papeete Kunstmarked (Marché de Papeete): Et sansebombardement af farver, krydderier, eksotiske blomster og lokalt håndværk. Selvom markedet er moderne, mærker man stadig den polynesiske kultur og farverigdom, som betog Gauguin ved hans ankomst.

• Mataiea & PK 51: Tag på en rundtur på øen Tahiti Nui. Ved kilometerstenen PK 51 i Mataiea finder du området, hvor Gauguin levede i sin første og mest produktive periode. Selvom hans stråhytte for længst er væk, er det bjergtagende kystlandskab og det særlige polynesiske lys uforandret.

3. Hiva Oa, Marquesasøerne

• Espace Paul Gauguin (Atuona): I den lille hovedby Atuona på Hiva Oa kan du besøge et dedikeret kulturcenter og en tro kopi af hans toetagers træhus, Maison du Jouir. Her udstilles kopier af hans sene lærreder samt historiske fotografier og dokumenter fra hans sidste levetid.

• Calvaire-kirkegården (Cimetière Calvaire): En kort vandretur op ad bjergsiden bag Atuona fører til den fredfyldte kirkegård. Her ligger Paul Gauguin begravet under en simpel gravsten af vulkansk sten, pynter med tropernas blomster og med en fantastisk panoramaudsigt over Taaoa-bugten og Stillehavet. Ved siden af ligger i øvrigt den belgiske troubadour Jacques Brel begravet.

Se Marquesasøerne, verdens måske mest private øgruppe