Zermatt og Cervinia deler Matterhorn

Zermatt og Cervinia, to lande, to kæmpe skiområder til samme pris

Zermatt og Cervinia i henholdsvis Schweiz og Italien deler måske Alpernes meste dramatiske bjergformationer, og det giver mulighed for ski over grænserne og nærmest året rundt. Desuden kan du finde hyggelige pensionater eller lux inklusive meget eksklusive casinoer. Hvad er du til?

Pistekort Zermatt:

Zermatt pistekort, Schweiz
Zermatt pistekort, Schweiz

 

Knejsende Matterhorn ligger netop i Zermatt

Matterhorn er en 4.478 meter høj bjergtinde i Wallis-Alperne på grænsen mellem Schweiz og Italien. Bjerget ligger ved den schweiziske by Zermatt. Besteget første gang af englænderen Edward Whymper i 1865, mens den første vinterbestigning af Matterhorn blev foretaget i 1967 af schweizerne Hilti von Almen og Paul Elten. I dag et sammenhængende fantastisk skiområde med familieski, mest på den italienske side og gedigne skiudfordringer på den schweiziske side af Matterhorn. 

Cervinia på den anden side af Matterhorn

Stedet blev åbnet allerede i 1936 og var da kaldt Breuil, men Mussolini, som bekendt var lidt over hele landskabet, ændrede navnet til Cervinia som  mere korrekt italiensk. Det er med den alder et af de ældste skiområder i Alperne, og det sætter sit præg med klassiske cafeer og den udefinerbare atmosfære af historie og “liv levet”, som et klassisk skisportsted har.

Skiløbet, tæt på endeløst i Cervinia

Vi starter i byen, hvor ikke mere end 2 skiskoler for børn og voksne holder til. Så er den del på plads.
Med lette fald og stigninger i et kæmpe område, er det også et fremragende område for begyndere på ski. Cervinia rummer en berømt pist Ventina, flere gange på top 10 over verdens bedste skipister. Det er lidt en præstation.
Det er et familievenligt skiområde, og selv om Ventina-pisten her er kategoriseret som svær, ville den nok andre steder betegnes som middel. Pistens styrke ligger i dens længde, 1.430 meter, og den er egnet både for begyndere og hurtigløbere.

Pistekortet og  liftkortene i Cervinia

Skiområdet i Cervinia er kraftigt moderniserede. Man vil opleve, at der er kommet mange moderne stolelifter til, og der er er fin forbindelse til nabobyen Valtournence. Har du det købt det store liftkort venter frokosten måske  i Schweiz, nede mod Zermat, hvor der er hyggeligt skiløb blandt smukke træer, og et storslået udbud af charmerende solterrasser.

Vær opmærksom på, at i det inkluderede liftkort er der 126 pistekilometer. Hvis du vil have adgang til alle 359 pistekilometer, skal du udvide dit liftkort, så får du Zermat med på kortet.

Ski i Schweiz

Samnaun, toldfrit skiområde i Schweiz med store muligheder

MySwitzerland, officielle turistkontor

MySwitzerland

Facebook
Facebook
X
Pinterest
WhatsApp
Reddit

Relaterede

Rejseemner

Populære

Rejseartikler

Fiat 500 Club Isonzo møde. Fiat 500, italiensk Cinquecento

Ferie i Torino

Hvorfor rejse på ferie i Torino? En rejseguide til Torino Ferie i Torino, eller Turin? det er en perle i

Søgning