Island som rejseland blev et af de første opnåelige rejsemål i kølvandet af Corona: Regeringen i Island meddelte nemlig, at de havde besluttet at annullere obligatorisk Coronavirus-test og karantæne for udenlandske turister. De nye regler trådte i kraft den 10. december 2020.
Når turisterne kommer ind i landet, skal de og øvrige udenlandske besøgende nu præsentere et negativt testresultat for COVID-19, taget mindre end 14 dage før besøget, eller et antistof-testresultat. Eller Coronapas.
Færøerne
Island som rejseland er hermed blevet væsentligt mere interessant
”Disse foranstaltninger er designet til at begrænse risikoen for infektion i landet over grænsen. Vi håber også, at udviklingen af effektive vacciner vil give os mulighed for at genoverveje restriktive foranstaltninger i de første uger af det nye år, ”sagde Islands islandske premierminister Katrin Jakobsdouttir.
For øjeblikket skal udenlandske turister sættes i karantæne i to uger og tage en COVID-19 test to gange – ved ankomsten og efter et seks-dages ophold i selvisolering.
Begynd her hvis du vil vide mere om Island som rejseland. Landet med geysere, vulkaner og noget af den nordlige klodes smukkeste natur er et yderst attraktivt rejsemål for danskerne, men det er ikke billigt at rejse til 1/2 vejs mellem Danmark og USA. Så planlæg turen omhyggeligt, især i disse tider, hvor Island byder velkommen, men du hele tiden skal vurdere situationen.
Rejser til Island har den største interesse. Ikke mindst juni 2020, hvor det var et af kun 3 lande, vi allernådigst måtte rejse til. Her er en enestående natur, gamle stærke relationer mellem Island og Danmark, spændende kultur, også madkultur, et velfungerende samfund af gæstfri islændinge – og så du er 1/2 vejs til USA, hvor du ikke lige nu kan rejse videre, men det kommer måske tilbage. Faktisk så præciser afstanden, at du kan tage på en dykkerrejse, hvor du dykker mellem de to kontinentale, tektoniske plader med en hånd på hver.* Det er da unikt.
Rejser til Island. Blue Lagoon broen en tidlig morgen
Hvornår skal du rejse til Island? Sommer, forår, vinter?
Du kan rejse hele året. Sommeren med midnatssol er den mest attraktive tid, men også dyreste. Der er ikke varmt på Island sådan gennemsnitligt og for alvor så langt mod nord, så pak en varm jakke og gode vandrestøvler osv.
Indkvartering er bare dyrere om sommeren. Den er kort og fantastisk, og turene bliver fuldt bookede tidligt.
Men der er en nem løsning! Vi anbefaler, alle gæster at planlægge deres sommertur på forhånd. Så snart du har en idé om, hvad og hvornår du vil til Island – så gå igang med at booke din rejse og reservationer. På den måde kan du sørge for, at alt bliver som ønsket til den acceptable pris. Ellers så tag eftersommeren eller en anden årstid og spar penge oveni. Island er et under af natur hele året.
Hvad skal du se og opleve på din ferie rejse til Island?
Det afhænger af flere ting: Er det første gang, eller har du været her tit? Hvad er dine rejseinteresser? Heste? Off-road trips, altså virkelige off-road ture i uberørt natur. Vulkaner? Geysere. Gastronomi. Her er et på forslag til oplevelser til den store Islands rejse.
Du kunne se på følgende rejseoplevelser på Island:
Stærke og kærlige, små islandske heste er islandsk DNA
Hvad er det med kærlighed til heste og Island?
De islandske heste har indgået i både den islandske mytologi og historie, og vikingerne brugte dem i både krig og fred. Herhjemme er der både opdrættere og mange, der bare elsker de stærke, tillidsfulde og kærlige. Heste, der trives i selv barsk natur, sommer og vinter.
I dag er der cirka 80.000 heste i Island, hvilket er et utroligt antal for et land, der tæller kun 300.000 indbyggere, så du kan forestille dig, at de er meget specielle. Hestene bruges til ridning, rejse og konkurrence formål, og den islandske hest spiller stadig en praktisk rolle i de årlige får- og heste round-ups, hvor landmænd bruger heste til at hente og styre får og heste i højlandet. Hvis du er i Island, når landmændene tager deres round -up af får (i september), så find en udflugt til en gård, for denne helt specielle oplevelse at se de islandske heste som fårehunde.
Blue lagoon, Island. Hvilket utroligt sted at nappe en dukkert
Har du prøvet at slappe af i geotermiske bade og bassiner i Island?
Geotermisk, opvarmede svømmebassiner er måske bare den mest lokale oplevelse i Island. Og det er muligt og lækkert … hvad enten det er varmt eller koldt, sommer eller vinter!
Der er 9 svømmebassiner i Reykjavik, meget mere i hele hovedstadsområdet, og der er hundreder over hele landet! De er alle geotermisk opvarmet, så de er pænt varme. Nogle mennesker går der for at svømme og motionere, men de fleste mennesker sidder normalt bare slapper af og møder nye mennesker i de mange varme bade!
“Største geotermiske opvarmede udendørssvømmebassin i Reykjavik er Laugardalslaug”
Et favorit swimmingpool i Reykjavik er Laugardalslaug. Det er også den største og har et stort udvalg af varme bade, indendørs og udendørs svømmebassiner, saunaer og vandrutsjebaner.
Der er også fantastiske svømmebassiner rundt omkring i landet, og mange har en betagende udsigt over bjergene.
Det hedder ikke Island for ingenting
Når du rejser i Island, vil du hurtigt blive opmærksom på, hvad landet er opkaldt efter. Nemlig dets imponerende kæmpe areal af gletsjeris på over 11,6 mio. km2. Island rummer nogle af Europas største gletsjere, og isklatring er normalt praktiseret hele året rundt. Det foregår hovedsageligt på Sólheimajökull og Svínafellsjökull-gletsjerne i Sydisland, hvor der tilbydes dagsture til fra Reykjavik og Skaftafell.
Gletsjere på Island dækker omkring 11% af landarealet på øen og har haft stor indvirkning på landskabet i landet.
Mange islandske gletsjere ligger ovenpå vulkanerne, således Grímsvötn og Bárðarbunga, som ligger under den største gletsjer, Vatnajökull. Grímsvötns kaldera er 100 km2 stor og Bárðarbungas er 60 km2. Når der indtræder vulkansk aktivitet under en gletsjer, kan dette føre til smeltning af store mængder is og endvidere til, at smeltevandet hurtigt strømmer ud fra gletsjeren. (Wiki)
Det er must at se gletchere, når du er på Island, indrømmet det er mange ting, men det er en af dem.
Trokkur Geyser, en af de allerstørste, i fuldt udbrud med søjler på 20-40 meter, Island.
Geysere på Island
Island er verdensberømt for sine geysere. Men hvad er de faktisk og hvorfor hedder de det? Ja navnet kommer fra Geysir, den store Geysir, der er en geotermisk (geo: jord/termisk: varme) kilde i Haukadalur i det sydvestlige Island og er den ældste gejser. Den har givet navn til alverdens gejsere. Geysir blev nævnt første gang 1294, da et jordskælv nedsatte dens geologiske aktivitet. En del år var den aktiv for derefter igen at ligge stille. For hver 100 meter ned i jorden stiger temperaturen med ca. 3 grader, så steder som Island med direkte adgang til de kogende varme lag, har en betydelig fordel, da geotermisk varme kan anvendes til opvarming mv. Eller blot til at bade i behørig tempereret vand året rundt og til at bliver betaget over hver gang, vandet når en temperatur høj nok til at eksplodere mod himlen. Og det er ofte.
Selvom Geysir selv sjældent er aktiv i disse dage, kan Haukadalur området prale af en overflod af varme kilder og gejsere, herunder den imponerende Strokkur, se nedenfor, Smiður og Litli-Strokkur.
Strokkur er uden tvivl landets mest berømte varme kilde og skyder store stråler med kogende vand fra 20 meter op til 40 meter høj fra jordens indre. Det er et betagende skue at være vidne til vor jords indre, enorme kræfter og energi. Strokkur bryder ud hvert 5. til 10. minut.
Næsten alle rejsebureauer har geysere som udflugtsmål, ellers brug de lokale turistbureauer eller lej en bil og kør efter din foretrukne geyser, sværere er det ikke.
Rejser til Island. Vulkaner på Island skal ses.
Ingen rejse til Island uden at se vulkaner. Dem er der ikke mange af på vore breddegrader. Vi tænker Sydøstasien og nærmest Sicilien og Etna, men den er god nok. Island er i tættere kontakt med sin indre Moder Jord end næsten alle andre lande.
Island har ca 130 vulkaner og over 30 undersøiske. Nogle er udslukte andre aktive, men risikoen for at en vulkan er i udbrud mens du besøger landet er forsvindende lille. Udover det advarer vulkaner i god tid før de er i reelt udbrud, og det samler geologerne op og varskor alle.
Islands vulkaners eksistens skyldes, at den såkaldte midtatlantiske ryg løber gennem landet. Ryggen udgør grænsen mellem den nordamerikanske og den eurasiskehvad skal du spise pp island tektoniske plade i Atlanterhavet (det vi omtalte i indledningen, som du kan dykke ned at se og berøre begge plader med hver sin hånd) , og Island er et af de få steder på Jorden, hvor den er synlig også over havets overflade.
Disse tektoniske plader er på vej væk fra hinanden hele tiden med cm om året, hvilket betyder, at de trækker sig en anelse væk fra hinanden. Når de gør det, stiger der magma op fra Jordens kappe for at udfylde mellemrummet mellem dem, dvs. der sker vulkanudbrud. Det sker langs hele riften mllem de tektoniske plader og kan også ses på andre vulkanske øer, f.eks. Azorerne og Sankt Helena.
Rejser til Island, måske en kør selv tur?
Forårs lam i Island på skråning med havet i baggrunden. Uimodståelig?
Kulinariske udfordringer og nydelse
De absolut vigtigste råvarer i Island er friskfanget fisk og fritgående lam, der helt fortjent er kendt som nogle af verdens bedste råvarer i de to kategorier. Det islandske lam tilbringer sommeren i højlandet og spiser kun naturens vilde urter og græs. Fisken er altid friskfanget og du kan få den i alle varianter som røget, dampet, grillet eller som sushi.
Men desuden findes der en velsignelse af restauranter fra det meste af verden og kulinarisk eksperimenterende foodies. Du vil ikke gå sulten i seng.
Hvilke rejsearrangører leverer rejser til Island?
Det er en ret lang liste faktisk. Island er de seneste år blevet utrolig populær, også nu i juni 2020, hvor det er kun et af 3 lande, vi danskere meget elskværdigt har fået tildelt som rejsemuligheder, så bestil i god tid og se dig lidt omkring, før du laver en endelig beslutning om rejsen til Island. Det er ikke den billigste ferie, og du skal rejse langt (som i 1/2 vejs til USA), så det skal planlægges, og så kan det også blive en fantastisk tur. En af dem du aldrig glemmer, for det gode.
Listen er længere, er du rejseleverandør til Island og vil nævnes her, så skriv til traveltalk.
Rejser til Island, lidt om rejse sikkerhed
Sikkerhed definerer vi som risiko for politisk ustabilitet, kriminalitet, natorkatastrofer, sygdomme som Corona vira, Malaria mv.
Generelt betegnes Island som et af de sikreste lande i verden at rejse i. Rejser man rundt på øen, så hold øje med skiftende vejr og efterlad jeres afrejsested og ankomststed til hotel eller lignende.
Søg nærmere og aktuel information her:
Kriminalitetsraten er ekstremt lav, og lægehjælpen er fremragende. Det er dog stadig nødvendigt at tage sine forholdsregler, når du rejser i Island, på grund af risiko for naturkatastrofer forårsaget af vejret og naturen. Forholdene kan ændre sig på et øjeblik, hvilket udgør en reel risiko.
Naturen er en af Islands mange attraktioner for rejsende. Lige så smuk og betagende den er, lige så uforudsigelig og barsk kan den være. Derfor er det vigtigt at være forberedt og opmærksom på de mulige risici og endnu vigtigere at vide, hvordan man kan forhindre dem og skal reagere i komplicerede situationer. Læs mere om lokal sikkerhed, de aktuelle forhold og registrer som sagt din rejseinformation i Island på Safetravel.is.
*Silfra is the only place in the world where you can dive or snorkel directly in a crack between two tectonic plates. The earthquakes of 1789 opened up several fissures in the Thingvellir area, but the Silfra fissure cut into the underground spring filled with glacial meltwater from the nearby Langjökull glacier. Wiki.
I dag spiller lidt over 10.000 islændinge golf, og selv om sæsonen er kortere end herhjemme, så sørger naturen såmænd for, at den alligevel er lige så lang. I sommermånederne, juni, juli og august kan man nemlig spille døgnet rundt i midnatssolens skin. Så selv om klokken bliver 21, kan man sagtens nå at gå 18 huller, hvis man da ikke foretrækker at stå op kl. 3 og nå 18 huller inden dagens sure slid.
Som på så mange andre områder i Island spiller den smukke, men barske natur hovedrollen, og de fleste golfbaner er anlagt i pagt med naturen helt i samme ånd som de oprindelige Links langs de skotske kyster. Naturen bruges som gud og vulkanerne har skabt den og det er med til at give de forhindringer, som jo er en vigtig del af spillet. Så husk at tage et gammel 7-jern med, hvis bolden f. eks. lægger sig på den nøgne lavaklippe, for så skal den spilles derfra.
»Roughen« består nemlig for mange baners vedkommende i enten lavablokke, hvorfra man dog kan slå bolden tilbage på fairway, eller den tætteste tundra, der nærmest »sluger« bolden, og hvor kun en bøn til golfens skytsengel St. Andrew, gør det muligt at spille ud igen.
De fleste af landets 50 golfbaner er 9-hullers – indtil videre. Flere klubber er ved at udvide til 18 huller, men det er dyrt. Jorden skal hentes andetsteds fra, men er der blot et par centimeter muld, vil der i løbet af en sæson vokse først mos, så græs og efter et par sæsoner har man de blødeste fairways.
De omkring ti 18 hullers baner findes i og omkring hovedstaden Reykjavik. Man behøver ikke bil, men kan køre dertil i taxa, så tæt ligger de ved byen. Reykjavik Golf Club er øens ældste – fra 1934 – og har gennem årerne huset mange store turneringer – såvel internationale – som nationale mesterskaber.
Allerede fem minutter fra lufthavnen i Keflavik venter den første bane, Sudurnesja Golf Club. Den blev anlagt i 1964 som en 9-hullers bane, men blev i 1973 redesignet , så klubben fik en 18-hullers mesterskabsbane og en 9-hullers par 3 bane, hvori flere af de oprindelige huller indgår. Det flotte anlæg, er den bedste indgang til de islandske golfbaner.
Den er nærmest en Links, men hvor hullerne langs Skotlands kyster er kranset af klitter og sand, er det her klipper og kæmpesten, der fanger et skævt drive på 3., 4. og 7. hul. På 3. hul – et par tre hul – er den lige vej hen over vandet, men hullet kan også spilles safe, hvis man sigter venstre om green.
Lidt tættere på Reykjavik ligger Keilir-banen, der med sine 27 huller, er Islands største.. De første 9 huller er lagt ud i et stort lava-område. Her kan de kvindelige golfspillere for en gang skyld komme til at give »Tee-øl«. Jeg taler af erfaring: Mit drive på 2. hul ramte nemlig en lavaklippe og bolden sprang tilbage over både dame- og herre-teestedet for at lægge sig på en anden lavaklippe tæt ved 1. green.
Kan man holde sig på den mosbevoksede fairway er det som at gå på ægte tæpper, mens de omkringliggende lava-klipper kræver det før omtalte gamle 7-jern, når der skal slås tilbage på mostæppet. Det er ni svære, men utrolige spændende huller. De næste 9 er links-huller af meget høj kvalitet. Selvfølgelig er greens ikke som på Old Course of St. Andrews, men mindre kan vel også gøre det. Hullerne plus andre 9 ligger på et næs, så havet er næsten hele tiden i spil. Den første del af banen har flotte let kuperede fairways, og er man så heldig at have vinden i ryggen, de rigtige steder er der gode chancer for at komme i præmierækken.
Et tredje bud på en god golf- og naturoplevelse er Oddur-banen, der også kun ligger 20 minutter fra Reykjavik. Hele banen er omkranset af lavablokke, men knap så faretruende som på Keilir. På Oddur-banen er flere greens skåret ud i den vulkanske klippe, men der er alligevel lidt plads langs siderne og bag green, hvis man ikke lykkes med et af de høje præcise indspil, som ellers ser så lette ud på TV. Landskabet er smukt og let kuperet, med masser af udfordringer i form af dogleg-huller og tætte buske langs fairway. Foruden de 18 huller er der en 9 hullers par 3-bane og en stor driving range.
Greenfee på de islandske baner er fra 200 til 300 danske kroner. Nogle steder er det billigere at spille i de tidlige dagtimer indtil kl. 15.00. Udover det findes der rabat-systemer flere steder. Der er sjældent kø på tee-stederne, måske lidt trængsel omkring 16-17 tiden, men ingenting i forhold til skrækscenarierne visse steder i det sydlige Europa. Og er man morgenmenneske, ja så kan man – som jeg prøvede – tee af kl. 4.00 på Oddur-banen. Men husk at være lidt stille: Både fuglene og islændingene sover nemlig endnu.