Rettelse til sidste nyhedsbrev!
I forbindelse med beskrivelsen af 200-årsjubilæet for julesangen “Stille Nat”, havde der sneget sig en tidforskydende fejl ind, som vores opmærksomme læsere så venligt informerede os om. Vi beklager naturligvis fejlen og kommer her med rettelsen og lidt baggrundforklaring:
I 1816 var Østrig naturligvis ikke opløst af 1. Verdenskrig, men derimod følgerne af en række krige sidst i 1700-tallet og først i 1800-tallet (herunder bl.a. Napoleonskrigene). For at dække krigsførelsens store omkostninger, forøgede staten i 1790’erne antallet af papirgylden (pengesedler) i omløb, hvilket dog medførte en større inflation. I 1810 havde 100 papirgylden således kun en værdi svarende til 15 gylden i sølvmønter (altså 15 % af nominalværdien). I 1811 blev papirsedlerns værdi nedsat i forholdet 1:5, hvilket effektivt vil sige, at Østrig gik statsbankerot. Først i 1816 lykkedes det med oprettelsen af Østrigs nationalbank at stabilisere økonomien. På det tidspunkt havde den gennemsnitlige befolkning i Østrig dog tabt mere end 90 % af deres kapital siden forøgelsen af papirsedlerne begyndte! Alt dette medførte fattigdom og hungersnød i store dele af befolkningen, som bl.a. også plagede Joseph Mohrs hjemstavn i SalzburgerLand.
Månedens video
Skiferie i Gastein, december 2018. Video: Thomas Jensen, Skisport.dk. Kom og vær med i vores Facebook-gruppe og del dine historier om Østrig, få gode råd til din næste tur og meget mere.
Gletsjerskiløb i Østrig
Kan du heller ikke få nok af ski? Og ville du elske at kunne stå på ski om formiddagen og snuppe en dukkert i en sommerlun sø om eftermiddagen? Der kan findes mange grunde til at prøve gletsjerskiløb – og skiløbet bliver bestemt ikke dårligere, bare fordi kalenderen siger juli eller august. I Østrigs gletsjerområder er der nemlig frisk sne hele året, og to af dem har endda åbent for skiløb året rundt. I listen neden for kan du se Østrigs otte gletsjerområder, eller du kan klikke på linket herunder og se flere gode grunde til at prøve gletsjerskiløb.
5 gode grunde til at prøve gletsjerskiløb
Andrenalin-sus i Schladming-Dachstein
Skiområdet Schladming-Dachstein huser også den store Dachstein-gletsjer, der, udover at være velegnet til sommerskiløb, også er et ideelt sted at tage hen for dem, der ikke står på ski. På toppen af gletsjeren findes nemlig både et ispalads, en nervepirrende hængebro og den berømte “Trappe ud i ingenting”, som nok kan få skudt andrenalinen i gang hos de fleste – skiløber eller ej.
Mærk andrenalinsuset på Dachstein
Eventyrlige Hintertux i Zillertal
Hintertux-gletsjeren er det ene af de to områder i Østrig, der har åbent for skiløb året rundt, så her er der rige muligheder for at få stillet ski-lysten. Skulle du alligevel have lyst til andet end ski, så kan du tage på eventyr i “ispaladset”, der er en kæmpe ishule i gletsjeren. Her kan ud både nyde naturen forunderlige formationer af isstalagmitter og -titter eller prøve en sejltur på floderne i ishulens indre.
Forårsskiløb i Østrig
Forestil dig selv på pisten i den lune forårssol. Mærk den friske følelse af sneen fra skiene, der hvirvler op omkring dig og hør de varme jazz-rytmer fra den nærmeste alpehytte. Forårsskiløb har en helt særlig stemning, som bare må opleves!
Forårsstemning i Hohe Salve
Ferieregionen Hohe Salve støder op til SkiWelt Wilder Kaiser-Brixental, hvor du kan boltre dig på 284 km pister indtil sidst i marts/start april. Selvom området ikke har en gletsjer, kan du stadig nyde udsigten over 70 bjerge på mere end 3.000 meters højde. I foråret kan familier også nyde godt af tilbuddet “Super ski-uger”, hvor børn op til 15 år kan stå gratis på ski ifølge med deres forældre.
Afterski i Brixen im Thale, Kirchberg og Westendorf
Brixen im Thale, Kirchberg og Westendorf hører ligeledes til SkiWelt Wilder Kaiser-Brixental i Kitzbüheler Alpen. Frem til sidst i marts/start april kan du deltage i coole afterski-fester i Alpenigludorf eller nyde de spektakulære kunstværker af is, som er udhugget inde i igloerne.
Udforsk Brixen im Thale, Kirchberg og Westendorf
Find påskeharen St. Johann-Alpendorf
St. Johann-Alpendorf ligger i Salzburger Sportwelt, der også er en del af det enorme Ski amadé. I påsken kan børn op til 15 år stå gratis på ski, hvis mindst den ene forælder køber et 6-dages-liftkort. Også påskeharen kommer frem fra sit vinterskjul og sørger for sjove events og påskeæggejagt.
Lune forårsrytmer i Lech Zürs am Arlberg
I Lech Zürs am Arlberg kan du stå på ski i solen hele dagen og få den perfekte afslutning, når Tanzcafé Arlbergs musikfestival slår dørene op og sætter gang i de lune forårsrytmer og legendariske afterski-fester til april.
Slip din indre dansehaj løs i Lech Zürs
Gode tilbud til din skiferie
Vores partnere har masser af gode tilbud, der kan forsøde skiferien lidt.
Vind et skiophold!
Kom til Salzburger Saalachtal
Kom til vores is-event torsdag d. 31/1 ved Storkespringvandet i København. Er du den heldige, der får vinderloddet ud af isen, får du et skiophold i Salzburger Saalachtal. Opholdet inkluderer 6 overnatninger for 2 voksne og 2 børn med halvpension (morgenmad og aftensmad) samt 5-dages-familieliftkort til Almenwelt Lofer.
