Franske vindistrikter fra Alsace til Languedoc

Franske vindistrikter fra Alsace til sydlige Frankrig

De store franske vindistrikter kan nås på cykel, rulleskøjter, i bil, helikopter. Der er ingen undskyldninger: Danskerne vil have  mere fransk vin og også gerne besøge de smukke landskaber og vingårde i Frankrig. Rejs med på en lille introtur del 2 til de store franske vindistrikter her. Den første del af turen gennem fransk vin er her og omfatter Bordeaux, Bourgogne og Champagne.

Frankrig vine distirkter map
Efter dette kig på de mest klassiske druer, er tiden kommet  til 4 andre franske vindistrikter i Frankrig, som samtidigt er ret så attraktive rejsemål med og uden vin. “Med” er i denne sammenhæng dog mest relevant.

Vinområder i frankrig - Loire Château de Chambord
Loire Château de Chambord

Vinområder i Frankrig

Frankrig praler af et rigt og komplekst vinfremstillingsscene. Mens der er 11 store vinregioner, hver med forskellige klimaer og druesorter, afslører en dybere undersøgelse et mere indviklet netværk. Der findes over 300 Appellation d’Origine Contrôlée (AOC) betegnelser inden for disse større regioner. Disse AOC’er er mindre, stramt regulerede zoner med specifikke regler for druesorter, vingårdsmetoder og vinfremstillings teknikker. Så, afhængigt af hvordan man ser på det, har Frankrig enten 11 store vinregioner eller hundredvis af mere specifikke AOC’er!

Loire, franske vindistrikter

Kører man fra Danmark mod Alsace i det nordvestlige Frankrig, som er en smuttur på ca 1.100 km, og derfra til Bourgogne, så kunne man få den ambition at køre helt til Calvados´ hjemland i det vilde Normandiet og “drikke en østers”, mens man skuer udover havet, og mærker saltvandet både udvortes og indvortes helt synkront. Så det gør man, og på vejen passerer man uden omvej gennem Loire og stopper der, fordi det ville være synd og skam at lade være.

Loire er det smukkeste, frodige vinområde og det tredje største af de franske vindistrikter i Frankrig. Solen skinner ofte, men der er også en del regn, så meget, at ikke alle  vinsorter findes sig til rette her. Men de er nu også generelt ret kræsne, og  Loire har alligevel flere forskellige vinsorter end noget andet distrikt i Frankrig.  Den mest udbredte drue er den aromatiske søde Muscadet. Det er Cabernet Franc, Vouvray, Sancerre,  Bourgueil, Chinon and Saumur. Den skarpsindige læser vil genkende en række hvide druer, der producerer indtagende kvalitets hvidvine, som er Loire´s vin signatur. Ingen sommer uden liflige dråber fra Loire.

Vinområder i frankrig - Languedoc, vinproduktion helt ned til havet
Languedoc, vinproduktion helt ned til havet

Languedoc, den største blandt vinområder i Frankrig

Hvorfra kender vi også dette distrikt for vin, selvom det er svært at nævne en vingård for de fleste ? Det er det af de franske vindistrikter, der er det mest produktive vinområde. Derfor. Mere end 40% af al fransk produceret vin kommer herfra. Og dermed indirekte være sagt at en stor del er prismæssigt overkommeligt og skal det tilføjes absolut drikkelig. Bulk wine er ikke helt løbet af med Frankrig endnu som i visse oversøsiske områder. Og Languedoc har virkelig gode vingårde med egen vin, som er noget helt andet vin.  Området er meget smukt, bjergrigt og med adgang til Middelhavet. Ligger helt mod syd og rører næsten Spanien vest for Provence.

Læs mere om franske vindistrikter: Languedoc her

Alsace´s blide bakker og store vinproduktion
Store franske vindistrikter: Alsace´s blide bakker og store vinproduktion

Alsace, den smukkeste blandt vinområder i Frankrig?

Alsace er tæt på den nærmeste vej ind i Frankrig fra Danmark og en af de franske vindistrikter, der også er et skatkammer af den bedste madkultur næsten glaceret med Michelinstjerner og vine, der for de hvides vedkommende er af en høj klasse. De syrlige friske Alsace vine står perfekt til områdets ofte tysk/fransk inspirerede køkken, hvor f.eks. choucroute (sauerkraut) med pølser og hvidkål er en markant og langt mere raffineret ret end det måske lyder.

Riquewihr i skønne Alsace, Frankrig

Riquewihr i skønne Alsace, Frankrig

Mange har øjnene op for, at Alsace hvidvine og deres typisk virkelig gode Rosé vine også går godt til rødt kød. Oppe nordpå ved Strassbourg produceres typiske meget lette rødvine med en fin stringent blød Pinot Noir karakter, der også går igennem i deres Rosé. De 4 druer, der tegner området er Riesling, som er den mest komplekse. Den lidt fyldigere og aromatiske Gewürtztraminer, den rene og robuste Pinot Gris med ret høj alkohol procent og dessert druen Muscat d Alsace, som på grund af det relativt nordlige klima ikke bliver helt så sød som i f.eks. Loire.

Franske vindistrikter: Cotes du Rhone, Village-Seguret vingårde
Franske vindistrikter: Cotes du Rhone, Village-Seguret vingårde

Cotes du Rhone, franske vindistrikter

Ingen gennemgang af franske vindistrikter uden en tur til Rhone, der er en af de vindistrikter, der er særdeles velkendt og elsket i Danmark for rødvin, der går godt til and og gås og en god bøf og vinter retter med substans, men der er meget mere at sige og vide. Det er et smukt rejsemål med lave bjerge og floden Rhone og Saone, der slynger sig elegant og langstrakt gennem en smuk del af Frankrig, der landskabeligt har det hele, floder, bjerge, landbrug og ikke mindst vindyrkning. Her er smukt, afslappet og ikke overrendt. Du bliver faktisk taget godt imod på vingårdene. De skænker vin, diskuterer og I er gode venner allerede på tredie glas.
Der er en dramatisk forskel på vine produceret i den nordlige del af det langstrakte vinområde, som er de bedste generelt. Her produceres røde vine med krop, fylde og rundhed af druen Syrah eller Shiraz,  som den hedder andre steder. Den er en af de nemmeste at genkende på  sit strejf af peber og kanel.

Kender du Viognier druen, en signatur drue i Cotes du Rhone?

Den indtil fornyligt herhjemme nærmest helt ukendte hvide drue Viognier producerer både en af de dyreste hvidvine og en række meget tilgængelige hvide vin med et højt bund niveau. Sydpå handler det igen generelt mere om bulk og kvantitet end om kvalitet. Det betyder som rejsende kun, at vinen i skyggen på cafeen på en varm sommerdag koster en brøkdel af hvad den koster i Danmark. Vingårdene bliver mere spredte som andre afgrøder tager over sydpå. Det er blå lavendelmarker og oliven, det er pærer og mandler. Her bruges mere Grenache i rødvinene og Uni druen i de hvide vine.

https://www.traveltalk.dk/4-klassiske-franske-vindistrikter

Besøg Frankrig

bookdinrejse.dk

Facebook
X
Pinterest
WhatsApp
Reddit

Relaterede

Rejseemner

Populære

Rejseartikler

Tokyo tower at night and city view

Verdensbyer til verdensborgere

Verdensbyer til verdensborgere, der er nysgerrige på byliv i resten af verdenen. !Verdensbyer” er globalt vigtige og interessante byer af

Thailand Tours

Thailand Tours

Thailand Tours – Din specialist i rejser til Thailand Hos Thailand Tours møder man et dedikeret rejsebureau med ét klart

Rejselyst

Rejselyst

Rejselyst – Rejser med sjæl, hjerte og personlighed Hos Rejselyst møder man et passioneret rejsebureau, hvor rejselyst ikke blot er

Hanggliding eller paragliding?

Hanggliding eller paragliding fra 20 til 120 km/t? Hanggliding eller paragliding? Vi har alle set de meneskelige fugle hænge i op til timevis i termiske vinde. Det er den med en skærm, du kan pakke ned i en stor rygsæk. Og den storslåede udsigt. Men læs lidt videre og du får hele forklaringen. Hanggliding er den med vinger. Principperne er de samme. Du ser dem på en skiferie, på en sommerferie i Sydfrankrig. I Brazilien eller Azorerne. I Frankrig, Norge eller ved Gilleleje. Sommer og vinter.

Tyrkisk mad

Tyrkisk mad og kultur

Der var engang, hvor tyrkisk mad i Danmark primært betød en hurtig durumrulle på vej hjem fra byen. Men ligesom med så mange andre køkkener, har vi efterhånden fået øjnene op for den enorme bredde og dybde i det tyrkiske køkken. Fra saftige kødretter og luftige brød til friske salater og søde delikatesser – Tyrkiets madkultur er en af verdens mest mangfoldige og smagfulde. At rejse gennem Tyrkiet er også at rejse gennem et kulinarisk landskab, hvor hver region har sine specialiteter og hvor maden ofte afspejler landets rige historie og kulturarv.

24 Timers Le Mans 2025

24 Timers Le Mans 2025 er verdens mest prestigefyldte udholdenhedsløb, der afholdes årligt på Circuit de la Sarthe i Le Mans, Frankrig. Den 93. udgave finder sted 14.-15. juni 2025 og samler topfabrikanter, legendariske kørere og motorsportsentusiaster fra hele verden. Grundlagt i 1923, er 24 Timers Le Mans verdens ældste aktive udholdenhedsløb. Det blev skabt for at teste bilers holdbarhed og effektivitet, men udviklede sig hurtigt til et af de vigtigste motorsportsbegivenheder og en del af den legendariske Triple Crown of Motorsport sammen med Monacos Grand Prix og Indianapolis 500.

Sicilien, rejser til hele verden

Traveltalk, let's explore the world

Traveltalk News giver dig det bedste rejseindhold fra over 2.000 unikke artikler på vores to sider med meget lidt reklame. Vi har ca. 40.000 følgere på sociale medier, der fungerer som inspiration til din næste ferie samt tilbud fra vores gode partnere i rejsebranchen. Derudover får du gratis adgang til over 250 rejsevideoer på vores platform – helt uden betingelser. Velkommen til Traveltalk, vi er glade for at have dig med ombord!

Søgning