Nice er nice

Scroll

I februar 2016 besøgte jeg byen Nice i det sydlige Frankrig. Jeg var af sted med et selskab på i alt fem venner, og til vores ophold, der var en forlænget weekend (fredag-mandag), havde vi booket en AirBnb-lejlighed nær byens havn. Dette er en dag på rejsen.

På trods af at kalenderen denne lørdag morgen skrev februar med kolde kapitæler, var det alligevel den lette hørskjorte og tilhørende shorts, der blev valgt som dagens uniform. Vejret var mildt, omkring de tyve grader, og Nice var så småt ved at vågne. Idet jeg trådte ud af den tunge hoveddør til opgangen, gennemboredes hørskjorten af den lune sol, imens der rundt om fødderne dansede lette vindpust. Gårsdagens løbetur langs Promenade des Englais’ sorte stenstrand kunne stadig mærkes i kroppen. Den lille havn, Port Lympia, var nydelig, og tog sig godt ud i dette vejr. Imens jeg gik mod et lokalt supermarked efter baguettes og ost, begyndte de skinnende metalgitre i butikkerne at rulle fra. Den smukke sydfranske by var så småt klar til en ny dag.   Jeg var langt fra den eneste med et behov for friskbagt brød i det lille supermarked, men jeg fik hvad jeg kom efter og tog første skridt i retningen af vores lejlighed. På vej tilbage blev jeg overhalet af et par børn på løbehjul, der sang og vrikkede på de tohjulede transportmidler. Der var allerede dækket op i stuen, da jeg ankom til lejligheden igen. Vi samledes omkring det lille sofabord, åbnede altandørene på vid gab op begyndte på lørdagens første måltid. Alt sammen med udsigt over Côte d’Azur.   Vi indtog gaderne i Nice, da det var tid til formiddagskaffen. Der blev slået lejr ved en lille café på Place Charles Félix, og et par Café au laits i hvide porcelænskopper landede hurtigt på det runde bord foran os. På pladsen spadserede mennesker med forskellige ærinder forbi hinanden. Folk på indkøb, forrentningsmænd og turister som os – alle var de glade og osede af overskud. Det var effekten af Nice. Livsglæde blev sprøjtet intravenøst i kroppen på alle, der befandt sig i middelhavsbyen. Den hvide bund var kommet til syne i vores kopper. Vi betalte den kække, skaldede tjener og vandrede videre ud i Vieille Ville, den charmerende gamle bydel i Nice.   Tunge bæreposer fra dagens indkøb blev slæbt gennem de franske gader, og da den sene eftermiddagssol hang over byen, var vi nået til den vej, der førte op til Parc de la Colline du Château: Nices gamle slotsbakke, som i dag er et grønt parkområde med udsigtspunkter over byen. Efter at have besteget trapperne stod vi og betragtede solen, der kastede dagens sidste stråler over den lange promenade, før den dykkede ned i middelhavet.

Besøg Frankrig

Find flere rejseartikler og forslag på hovedsiden for rejser i  Frankrig på traveltalk

 

Kort oversigt

Book din rejse her

Populære rejsemål