Mellemamerika rejsemål
Mellemamerika – syv små lande med store oplevelser
Mellemamerika er den smalle landbro mellem Nord- og Sydamerika og består af syv farverige lande: Belize, Guatemala, Honduras, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica og Panama. Mellemamerika også kaldet Centralamerika, er ikke et kontinent. Det regnes for en del af Nordamerika, men har som beskrevet også sin egen betegnelse og en fascinerende identitet. Lad os tagen turen.
Tropiske strande, frodige regnskove, gamle Maya-ruiner venter
Her mødes tropiske strande, frodige regnskove, gamle maya-ruiner og charmerende kolonitidsbyer. Regionen er teknisk set en del af Nordamerika, men har sin helt egen identitet og kultur. Uanset om du drømmer om at zipline gennem junglen i Costa Rica, dykke ved koralrevene i Belize eller gå på opdagelse i de historiske byer i Guatemala – så har Mellemamerika noget særligt at byde på.

Geografisk afgrænsning af Mellemamerika
Mellemamerika er den smalle landbro, der forbinder Nordamerika og Sydamerika. Den geografiske afgrænsning inkluderer som regel følgende 7 lande:

Mellemamerika som rejsemål
Mellemamerika er en skattekiste for eventyrlystne rejsende. Regionen strækker sig fra det sydlige Mexico til Panama og byder på en sjælden kombination af natur, kultur og autentiske oplevelser. På relativt kort afstand kan du opleve aktive vulkaner, kaffeplantager i bjergene, tropisk regnskov, kridhvide strande og spændende storbyer. Her finder du også et væld af verdensarvssteder, gamle mayaruiner og farverige lokale markeder.
Utroligt rigt dyreliv og stor biodiversitet.
Det er et af verdens mest biodiverse områder. Costa Rica og Panama er kendt for deres velbeskyttede nationalparker og økoturisme, mens Nicaragua og Honduras tilbyder rå natur og færre turister. Regionen er ideel til både vandring, dykning, surfing og fuglekiggeri. Uanset om du vil rafte ned ad floder, bade i varme kilder eller dykke ved koralrev, er Mellemamerika et sandt mekka for naturelskere.

Mad og lokal stemning
Maden i Mellemamerika er enkel, krydret og fuld af smag og sundhed som i Costa Rica´s landkøkken. Du vil møde alt fra friskfanget fisk og ceviche på kysten til tortillas, tamales og gallo pinto (ris og bønner) i højlandet. Hver region har sine specialiteter – og kaffeelskere vil elske at besøge de lokale kaffeplantager i fx Nicaragua og Costa Rica.

Hvor skal man starte?
- Costa Rica er oplagt for førstegangsrejsende – sikkert, velorganiseret og naturrigt.
- Guatemala lokker med kultur, søer og vulkaner.
- Panama byder på storbyliv i Panama City og uspolerede øer i San Blas.
- Belize kombinerer Caribisk stemning med maya-historie og verdens næststørste koralrev.
Mellemamerika er stadig relativt uopdaget sammenlignet med andre verdensdele, hvilket giver mulighed for mere autentiske oplevelser. Flere lande satser målrettet på bæredygtig turisme, lokalt ejede lodges og naturbeskyttelse, hvilket gør det oplagt for rejsende, der vil rejse med omtanke. Uanset om du søger eventyr i regnskovene, solrige strande eller kulturelle opdagelser, byder Mellemamerika på en unik rejseoplevelse, der både er nærværende og respektfuld overfor de lokale samfund og naturen. Så tag på opdagelse i denne spændende region – Mellemamerika venter på dig.
Mere om
Mellemamerika

Casado fra Costa Rica – Power food.
Casado fra Costa Rica, power food fra Sydamerika Casado mad fra Costa Rica er forførende simpel, lækker og nærende. Det

Honduras – en usleben diamant og perfekt for dykkerferie
Billig og storslået ferie i Honduras Ferie i Honduras er for dykkere, backpackere, globetrottere og first movers, og landet er

El Salvador – uberørt natur, men ikke helt uden rejseproblemer
El Salvador venter på dig, der vil være først på de nye rejsemål El Salvador er Mellemamerika´s mindste land, ca.

Dykkerferie til Belize
Dit livs dykkerferie til Belize ? En dykkerferie til Belize står højt på mange dykkeres liste. Den går jo til