Mad fra Korea

Mad fra Korea

Koreansk mad er kendt for nogle vilde retter og helt ny “takes” på mad set med danske øjne. For den sags skyld også i forhold til anden asiatisk mad. Kimchi er en af dem. Men vi har på den anden side også fermenteret kål i den fransk/tyske ret Sauerkraut.

Det koreanske køkken. Kimchi near topokki and korean side dishes
Det koreanske køkken. Kimchi near topokki and korean side dishes

8 retter fra Korea, der definerer landets fine gamle og anderledes madtradition til lige at spore os ind, fra noget vi kender godt til noget, der er en del anderledes.

Korea og dets fantastiske mad

Bulgogi, mad fra Korea

Bulgogi

Bulgogi, som betyder "ildkød," er en populær ret, der består af tyndt skåret oksekød marineret i en sød og salt sojabaseret marinade. Retten grilles ofte og serveres med salatblade, hvori kødet kan rulles sammen med tilbehør. Det er en af Koreas mest kendte og elskede retter.

Samgyeopsal, Korea mad

Samgyeopsal

Samgyeopsal er tykke skiver af svinekød, ofte grillet ved bordet uden marinade. Det spises typisk med salat, kimchi og en dyppelse som ssamjang, en kraftig sojapasta. Navnet betyder "tre-lags-kød," hvilket refererer til svinekødets karakteristiske fedtlag, der giver det en rig smag.

Japchae, mad fra Korea

Japchae

Japchae er en farverig ret lavet af søde kartoffelglasnudler, som steges med grøntsager, kød og sojasauce. Den har sine rødder som en kongelig ret, men er i dag populær både som tilbehør og som hovedret. Nudlernes seje tekstur og den let sødlige smag gør den til en favorit.

Kimchi

Kimchi er måske Koreas mest ikoniske madvare. Det er fermenterede grøntsager, typisk kål eller radiser, der er krydret med chili, hvidløg og ingefær. Kimchi er kendt for sine sundhedsmæssige fordele, da det indeholder probiotika, som fremmer fordøjelsen.

Tteokbokki

Tteokbokki er en klassisk street food-ret, der består af tykke risstave i en krydret rød chilipasta-sauce. Den har en dejlig chewy tekstur og serveres ofte med fiskekager og hårdkogte æg. Retten er elsket for sin varme og fyldige smag, især om vinteren.

Sundubu-jjigae, koreask mad

Sundubu-jjigae

Sundubu-jjigae er en varm og krydret stuvning med blød tofu, kød eller skaldyr samt grøntsager i en smagfuld bouillon. Retten serveres typisk boblende varm i en stenkrukke, ofte med et råt æg, der røres i stuvningen for at give en cremet konsistens.

Bibimbap, mad fra Korea

Bibimbap

Bibimbap betyder "blandet ris" og er en skøn ret, der består af ris toppet med forskellige grøntsager, kød, et spejlæg og den krydrede chilipasta gochujang. Ingredienserne blandes sammen før spisning, hvilket giver en lækker kombination af smag og teksturer. Jeonju, en region i Korea, er kendt for sin særlige version af retten.

Hoeddeok, koreansk dessert

Hoeddeok

Til dessert er Hoeddeok et sødt indslag. Disse små pandekager fyldes med en blanding af brunt sukker, kanel og hakkede nødder, der smelter under stegningen og giver en karamelliseret kerne. Hoeddeok er en populær snack i vintermånederne og sælges ofte i gadekøkkener.

Mad fra Korea set historisk

Den koreanske madkultur har udviklet sig gennem århundreders sociale og politiske forandringer. Det koreanske køkken, der stammer fra gamle landbrugs- og nomadiske traditioner i Korea og det sydlige Manchuriet, afspejler et komplekst samspil mellem det naturlige miljø og forskellige kulturelle tendenser. Det er med andre ord både et gammelt køkken og en koreansk madtradition med mange brydninger og skæve vinkler, udover de bruger sindssygt meget salt, men det kan vi jo selv justere.

Når vi tale om koreansk mad, så falder tanken på Squid, blæksprutte, og associationerne farer videre til Squidgame fra Sydkorea, som vi har skrevet om.

Sydkorea og vinteren. Det kan både blive virkeligt varmt og koldt i det smukke Sydkorea.

De olympiske vinterlege i Sydkorea

*Vi gemmer kun information om dig, der er nødvendig for at levere nyhedsbrevet og relaterede ydelser til din mailadresse. Du kan altid slette din tilmelding direkte i nyhedsbrevet, så slettes navn og mail også.

Relaterede

Rejseemner

Populære

Rejseartikler

Aerial View on Saint Julien and Spinola Bay at Dawn

Nordens globale rejseunivers

  Traveltalk.dk er Nordens globale rejseunivers Om Traveltalk er en kort introduktion til, hvad vi tilbyder dig som rejsende: Med

Sicilien, rejser til hele verden

Traveltalk, let's explore the world

Traveltalk News giver dig det bedste rejseindhold fra over 2.000 unikke artikler på vores to sider med meget lidt reklame. Vi har ca. 40.000 følgere på sociale medier, der fungerer som inspiration til din næste ferie samt tilbud fra vores gode partnere i rejsebranchen. Derudover får du gratis adgang til over 250 rejsevideoer på vores platform – helt uden betingelser. Velkommen til Traveltalk, vi er glade for at have dig med ombord!

Søgning