Ikoniske billøb i eksotiske lande: Panamericana i Mexico

TravelTalk - Rejsemal Icon
Rejsemål  

Panamericana i Mexico?

Panamericana  er det ikke “noget med” hemmelige bank konti? Nej det er noget med engang verdens farligste bilrace – naturligvis i Mexico. Og er du på de kanter, så skal du se med. Det er ren fiesta, men hold lidt afstand.
Det er et et af verdens mest ikoniske billøb, som første gang fandt sted i Mexico  i 1950 ‘erne og blev lukket af samme årsag, simpelthen for mange ulykker under løbet. 24 dødsfald i 50 érne alene, dog overgået af Le Mans. Man lørte på  de offentlige mexikanske landeveje og hovedvejen ned gennem Mexico,  og i fuld fart gennem små søvnige (indtil Panamericana kom forbi) landsbyer, så høns, hunde og katte sprang for livet. Og i  øvrigt var det også for dyrt. Det var før de store sponsorbidrag og reklameindtægter, nutidens store billøb nyder godt af.
Men så genoptog man løbet i et mere sikkert format i 80’ erne og tilføjede the Chihuana race i samme område af Mexico. Tilsammen udgør de to løb de absolut sidste car races på offentlig landevej. I Formel 1 har vi naturligvis flere by afviklinger henover sæsonen: i Monaco og  Formel 1 natløbet i Singapore i september, men det  her er noget helt andet. Buckle up!

Umberto Maglioli of Italy, winner of the fifth and final Carrera PAnamericana, in the Ferrari 375 Plus.

Historien om La Carrera Panamericana

I 1950′ erne var det her kæmpestort under navnet Mexican Road Race, som senere fik navnet  La Carrera Panamericana (Porsche tog navnet til deres modeller herfra, ikke omvendt) La Carrera, eller La Pana. Løbets format var  et high speed stage rally på offentlige veje,  typisk farlige bjergetaber med hastigheder op til 290 km/t i 6 dage, og enestående løb på grund af længden af løbet, som endda overgik to andre klassikere Mille Miglia og Targa Florio i Italien, som også er fantastiske løb.

Panamericana Felice Bonetto i problemer i 1953

Nyheden om Panamericana spredte sig som en steppebrand

Nyheden om det exotiske billøb i Mexico med de høje stakes spredte sig som en steppebrand i 1950’erne, trods løbet kun blev transmitteret over radio og i biografernes nyheds reels.  Mexico var også dengang nyt og exotisk. Det var det perfekte match med fuld opbakning fra det officielle Mexico, der indså PR værdien, og selv stillede med deltagere,  og American Automobile Association og US bilproducenter.
Du kunne tilmed se nogle af verdens bedste racerkørere i verdens mest exotiske biler som Ferrari, Osca, Lancia, Mercedes, Porsche Alfa Romeo og  Maserati samt amerikanske  Ford og Oldsmobile. I den nye udgave af løbet er bilernes chassis og udseende stadig klassisk, men der ligger motorer i bilerne, der er toptunede med over 500 hk. 

 

Det første Panamericana løb i 1950

Lad os bare se lidt nærmere på det første løb i 1950 for at komme lidt nærmere ind på løbets puls og DNA.
Det blev afholdt i maj 1950. Senere blev løbet flyttet til november, for ikke at konflikte med løbskalenderen for deltagerne for året. Racerkørere fra hele verden meldte sig og fra alle slags bilrace. Formel 1, sportscar racing, rally,  stock cars, endurance racing, hill climbing og drag racing. Nej ikke på den måde. Løbet begyndte ved grænsen til Mexico, og derfor var der, og er der mange amerikanske topprofiler med fra Nascar og Indy 500. Bill France, der skabte  Nascar var med i første løb. Amerikanerne var begejstrede for dette maverick format, der tillod meget mere end de fleste andre løb i verden, og geografisk startede lige i deres baghave. Piero Taruffi og Felice Bonetto, begge italienske  F1 kørere, stillede hver op i  Alfa Romeo Coupé specielt konstrueret til begivenheden. Kort sagt man gik all-in. Mange af de 132 deltagere var uden sponsorer, og der var 9 kvindelige “piloter” med i løbet.

Panamericana’s route

De første løb i 50′ erne startede fra nord og gik mod syd, senere vendte man løbet om. Man begyndte i Ciudad Juárez, Chihuahua, så gik det over grænsen fra fra El Paso, Texas, og endte  i Ciudad Cuauhtémoc, Chiapas på grænsen til Guatemala-Mexico  over for La Mesilla, Guatemala.

Der var ni etaper på 5 dage, og man kom også godt op og ned i terrænet takket være de mange bjerge: Laveste sted i løbet var 100 meter over havets overflade og højeste var 3.195 meter. Forestil dig strabadserne på dårlige veje med manglende afskærmning og den tynde luft, der belastede både “man and machine”.

Studebakers vandt løbet flere gange, stor bil men stadig super sportslig

Studebakers vandt løbet flere gange, stor bil men stadig super sportslig

Studebaker har vundet Panamericana 20 gange siden 1993

Det oprindelige løb afvikles fra 1950 til 1954,  og det moderne som stadig afvikles er fra 1988. I dag er det et 7 dages løb, og deltagerne vil skrive under på, det også er verdens hårdeste løb. Amerikanske smukke Studebaker, der ikke er produceret i mange år, (1852–1967), vinder gang på gang. Det skyldes en perfekt konstruktion til bjergløb med god vægtfordeling og et stort foot/wheel print (det er rigtig stor bil) og med kæmpe US motorer. Det er stadig fantastisk, at en bil der er taget ud af produktion for mere end 50 år siden, kan vinde 20 gange siden 1993, og det er næppe slut. Så løbet burde måske havde heddet Studebakericana.
Så tag en tur til Mexico, hvis du vil se noget helt utroligt og have en fest i nogle dage. Løbene afvikles typisk som sagt i oktober/november.

Relevante links for bilsport på ferien og også om Mexico

Mere om fantastiske Mexico

Mexicansk mad, som vi elsker den

Få historien om det klassiske bilrace Mille Miglia og  lilleput staten San Marino, midt i Italien

Cancun, Mexico: Strande, der får dig til at længes mod sol og varme

 

Kort oversigt

Nyeste Rejseartikler