Traveltalk og lidt om hvem der står bag projektet

“Allow me to introduce myself”

Om traveltalk og udgiveren er for jer, der gerne vil vide lidt om historien og mennesket bag traveltalk.dk. Idag er vi en gruppe i nær og fjern, der hver dag vedligeholder, forbedre traveltalk og resten af vore medier. Se Leisuretalk.net for flere sites, alle med “leisure”, fritid og udvikling som rød tråd.  Jeg grundlagde Traveltalk.dk  allerede i 2017 for at skabe et vindue til en stor verden for nysgerrige rejsende. Senere som voksede det til mediehuset Leisuretalk “in the making”, ser jeg fritid som et af livets vigtigste investeringer som menneske – et spørgsmål om at forvalte vores såkaldt frie tid med kvalitet og substans. Vi har nået en milepæl med over 1500 rejsebeskrivelser og rejseforslag alene på traveltalk.dk. Dertil et rejsebooking site på vej.

En relevant baggrund bygget på personlig erfaring og uddannelse

Det begyndte i mine forældres kælder. Min far inddrog det største kælderrum til en supplerende bogsamling  og anskaffede et for datiden fremragende Braun musikanlæg. Der sad jeg ofte og bladrede i National Geografic Magazine, verdens største og første rejesemagasin. Vælg en tilfældig måned, år og rejseoplevelse, og verden åbnede sig på reolen. Det var der i kælderen, at gnisten blev tændt for en livslang rejsepassion.

Så blev han udgiver
Min tilgang til publicisme er funderet i reel erfaring. Jeg har boet i New York og rejst gennem mere end 25 lande, fra det meste af Europa til Kina, Hong Kong og Thailand og naturligvis meget i USA fra Seatle til Maine, og Canada fra Vancouver til Montreal. Jeg har arbejdet i rejsebureau med stor glæde og startet skirejser op, bla. i Dolomitterne fra Canazei til Predazzo og og min favorit Obereggen. Jeg elsker de gode rejseoplevelser i livet, faktisk en del mere end skrivebordet, men når jeg skriver og redigeret artikler, eller skriver et kapitel i en påbegyndt bog, så falder meget på plads.

Her lidt flere brikker:

  • Vin & Gastronomi: Som tidligere interessent i en vinforretning har jeg forståelse for vinens og madens verden – fra terroir til nydelse. Det er denne personlige hands-on viden, der sikrer en vis kvalitet på en god dag. Det blev til
    Winetalk.dk, et andet projekt og integreret i Traveltalk.dk, da vi vel alle på rejsen interesserer os ret meget for, hvad vi spiser og drikker.
  • Sport & Livsstil: Sport har altid været centralt for mig. Som tidligere klubmester i tennis, ja kun i mixdouble og 2er i single,  og med et golf-handicap på 9,6, da jeg rimeligvis toppede, ved jeg lidt om, hvad det kræver at mestre en disciplin. At gå all in. Det lærer du i sport.
  • Se worldsporttalk.com 

Min rolle som udgiver af Leisure Media Group  medier
Som udgiver og redaktør er min vigtigste opgave at være garant for Inspiration, kvalitet og udvikling. Jeg bruger min erfaring fra rejser, uddannelser (MA), erhvervsliv og sportens verden til at arbejde med at formidle drømmen. At dele inspiration og konkret viden om, hvordan vi kan bruge vor dyrbare fritid. Det er jo bare forslag, men de er forhåbentlig indimellem ikke så ringe endda. Som team sikrer vi, at vores dækning af over 150 lande, nogle lande beskrevet en del mere end andre, leverer værdi og troværdighed. Og ja til det uudtalte spørgsmål, jeg skriver selv en del. Også lige nu.

Det er nærmest en passion. Lige som at rejse på eventyr.

Vi er på vej sammen.

“The world is our Playground”

Gunnar Gad
Leisure Media Group/Linkedin

*”Til the Stones i højttalerne”, …..som var Braun dengang, de klassisk hvide med runde hjørner og tegnet af Dieter Rams, kæmpe industrielt design ikon og forbillede for Apple, især for Jonathon Ives, men alt det vidste jeg ikke dengang, bla, fordi Apple ikke eksisterede, men jeg lærte en del om Borneo, et rejsemål, der er på listen stadig. Der skal altid være flere rejsemål i horisonten.


*Vi gemmer kun information om dig, der er nødvendig for at levere nyhedsbrevet og relaterede ydelser til din mailadresse. Du kan altid slette din tilmelding direkte i nyhedsbrevet, så slettes navn og mail også.

Populære

Rejseartikler

Weekend i Amsterdam

Weekend i Amsterdam

Weekend i Amsterdam – den skønne by på 3 dage En weekend i Amsterdam er den perfekte storbyferie: kompakt, grøn

Forår i Europa: Malaga, Costa del Sol, Spanien

Forår i Europa

Forår i Europa: Fra Norge til Spanien og Videre Forår i Europa er en af de smukkeste rejseperioder på året.

We use cookies and similar technologies. Functional cookies for essential site features are always active.
For analytics and marketing cookies, please choose your preference. Learn more here

Spain.-Beach-Costa-del-Sol.-Mediterranean-Sea-scaled

Få vores solferie-bog for 2026 ☀️

Når du abonnerer på Traveltalk, får du lige nu vores bog “Traveltalk på solferie i 2026” – med de bedste solfyldte rejser i 2026. Bogen leveres som PDF og sendes direkte til din mail.

Søgning