En rejetrends analyse af, hvordan Danmarks mest frugtbare jorde forbereder sig på et turistboom
En transformation af Lolland-Falster 150 år undervejs
Lolland-Falster ligger kun 150 kilometer syd for København – nærmere end mange danske byer i Jylland. Alligevel har øerne i generationer været Danmarks “glemte hjørne”. Ikke fordi man mangler potentiale, men fordi de, øerne har været for værdifulde til noget andet end landbruget med Danmarks højeste priser på landbrugsjord.
Med Danmarks absolut bedste landbrugsjord har Lolland-Falster i over 150 år været optimeret til én ting: Fødevareproduktion. Roer, korn og kartofler – ikke hoteller og attraktioner. Det betød lav befolkningstæthed, minimal turistinfrastruktur og en regional identitet dybt forankret i landbruget.
Nu ændrer alt sig. Med Femern-forbindelsen ret sikkert efterhånden klar til åbning i 2029 står øerne overfor deres største transformation siden1700-tallet.
Geografien, der lidt var en forbandelse – og nu bliver en velsignelse
Lolland-Falster ligger hvor de gør – syd for Sjælland, direkte på linjen mellem Skandinavien og kontinentet – men indtil nu har denne placering været et problem snarere end en fordel. Færgeforbindelsen til Tyskland har betydet, at de fleste kørte over øerne uden at stoppe enten via Gedser på Falster eller Rødby på Lolland. Landbruget gav jobs, men altfor mange ikke turisme-interesserede besøgende med markante undtagelser som Marielyst med Danmarks nok bedste og imponerende lange strand.
Fehmarnbelt-tunnelen ændrer ligningen fundamentalt:
- 18 kilometer tunnel under Østersøen
- 10 minutter med bil (mod nuværende 45 minutter med færge)
- 7 minutter med tog
- Berlin-København på 2,5 time
- Hamburg-København på under 2 timer
Pludselig bliver “gennemkørsel” til “destination”. Den geografiske placering går fra at være en barriere til at være det største aktiv.
Femern Bælt-tunnelen: så kører det – snart!
Landbrugsjorden: Fra forhindring til USP
Det interessante paradoks er, at netop det der har holdt turismeudviklingen nede – landbrugets dominans – nu bliver en unik salgsvare.
Autenticitet i en overturismet verden
Hvor andre danske destinationer kæmper med overtourisme og overtilrettelagt oplevelser, tilbyder Lolland-Falster noget helt andet:
- Autentiske landbrugslandskaber uden massiv udvikling
- Tomhed og plads – Danmarks laveste befolkningstæthed
- Arbejdende landbrug der stadig dominerer landskabet
- Uberørt natur langs kyster og gennem indlandet
For tyske, hollandske og skandinaviske turister, der er trætte af overturisme i Sydeuropa, hvor man tager entre til byernes seværdigheder fra gade til gade, fra kbarter til kvarter er dette en enorm attraktion. Lolland-Falster kan markedsføre sig som det modsatte af Mallorca, som dog kun er et middelgodt eksempel, da man kom fra “Lolland” til overturisme til luksus turisme. Men så kan det være det bliver et godt eksempel alligevel om nogle år.
Agroturisme som vækstmotor
Flere og flere landbrug ser turisme som supplementindkomst. Der er jo ikke en vingård med 5 væreler till leje og vinhygge, men alligevel. Den ligger lige til højrebenet, hvem vil ikke gerne bo på en lollandsk vingård? Så vi begynder her:
- Gårdbutikker sælger direkte til forbrugere
- Gårdcaféer og restauranter på aktive landbrug
- “Farm-to-table” oplevelser hvor gæster kan deltage i høst
- Landbrugsmuseer og historiske gårde åbner for publikum
- Glamping og overnatning på arbejdende gårde
Dette er ikke kunstig “theme park”-landbrugsstemning, men ægte arbejdende landbrug, der supplerer med turisme. Det tyske marked elsker dette koncept – “Bauernhofurlaub” (bondegårdsferie) er en milliardindustri i Tyskland. Den er også kendt i Danmark, i men barndom gjorde vi det også tilmed et år hos en fiskerfamile i Sønderjylland, hvor vi nød det, men ikke forstod et ord. Uden pas.
Målgruppeprofiler: Hvem kommer egentlig?
Visit Lolland-Falster og eksterne bureauer har identificeret tre primære segmenter:
1. Tyske “durchreisende” familier (gennemrejsende)
- Demografi: Familier med børn 5-15 år, middelklasse
- Opførsel: 1-2 overnatninger på vej til/fra Skandinavien
- Ønsker: Rent, sikkert, bekvemt, børnevenligt
- Bruger: €150-250/dag for familie på fire
- Volumen: Anslået 60% af nye tyske turister
Hvad de kræver:
- Hoteller/ferielejligheder med tyske TV-kanaler
- Tysk-talende personale (eller meget klare engelske skilte)
- Bekendte madvarer (brød, pølser, yoghurt)
- Aktiviteter til børn (strande, legepladser, lette cykelruter)
- Billige, pålidelige supermarkeder
2. Hollandske og belgiske naturentusiaster
- Demografi: Par 35-65 år, ofte barnløse eller voksne børn
- Opførsel: 4-7 overnatninger, fokuseret ophold
- Ønsker: Cykling, vandring, fugletitning, ro
- Bruger: €100-180/dag per par
- Volumen: Anslået 25% af nye udenlandske turister
Hvad de kræver:
- Velmærkede cykelruter med varierende sværhedsgrader
- B&B eller små hoteller med personlig service
- Information om natur og fuglereservater
- Autentiske, lokale madoplevelser
- Mulighed for at “unplugged”
3. Skandinaviske weekend-turister
- Demografi: Svenske/norske par og familier, alle aldre
- Opførsel: 2-3 overnatninger, shopping og besøg
- Ønsker: Dansk kultur, shopping, gastronomi
- Bruger: €200-400/dag
- Volumen: Anslået 15% af nye udenlandske turister
Hvad de kræver:
- Oplevelser der føles “ægte danske”
- Kvalitetsrestauranter med nordisk mad
- Kulturelle oplevelser (museer, gallerier, håndværk)
- Shopping muligheder (dansk design, delikatesser)
Infrastruktur-realiteterne: Det store gab
Mellem vision og virkelighed ligger en betydelig infrastruktur-udfordring. Lolland-Falster har årtier af underinvestering at indhente.
Overnatningskapacitet
Nuværende kapacitet (2026):
- Hoteller: ~1.200 værelser
- Ferieboliger: ~8.000 enheder
- Campingpladser: ~5.000 pladser
- Total årlig kapacitet: ~250.000 overnatninger
Estimeret behov (2035):
- Hoteller: ~3.000 værelser (250% stigning)
- Ferieboliger: ~15.000 enheder (87% stigning)
- Campingpladser: ~8.000 pladser (60% stigning)
- Total årlig kapacitet: ~750.000 overnatninger
Investeringsgabet: Estimeret €300-400 millioner i ny overnatningskapacitet over de næste 10 år.
Restauranter og gastronomi
Nuværende situation:
- ~120 restauranter/caféer i regionen
- Heraf kun ~15 med internationale ambitioner
- Meget få med tysk-talende personale
- Begrænset udbud i lavsæsonen
Behov:
- Minimum fordobling af kapacitet
- 50+ steder med tosproget betjening
- Året-rundt åbningstider i større byer
- Varieret prisniveau fra budget til fine dining
Transport og tilgængelighed
Udfordringer:
- Lokale veje er smalle og ikke dimensioneret til øget trafik
- Offentlig transport er minimal
- Cykelveje mangler eller er dårligt vedligeholdt
- Parkering i populære områder er utilstrækkelig
Investeringer igangsat:
- €150 millioner til vejopgraderinger (2026-2030)
- 800 km ny cykelrutenetværk med GPS-waypoints
- E-bike udlejningsstationer ved alle større byer
- Parkerings-p-pladser ved naturattraktioner
Menneskelige ressourcer: Den tavse krise
Den største udfordring er ikke cement og asfalt – det er mennesker.
Arbejdskraftmangel i nøglesektorer:
- Hotelpersonale: Akut mangel på receptionister, stuepiger, køkkenmedarbejdere
- Restauration: Kokke, tjenere, bartendere næsten umulige at rekruttere
- Guide/oplevelser: Få personer med sprog og guidekompetencer
- Byggebranchen: Håndværkere til renovering/nybyg i høj efterspørgsel
Hvorfor?
- Befolkningen er aldrende med høj gennemsnitsalder
- Unge flytter til København, Odense, Aarhus for uddannelse
- Lokale lønninger kan ikke konkurrere med Storkøbenhavn
- Mangel på ungdomsuddannelser inden for turisme
Løsninger i pipeline:
- Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft (især fra Østeuropa)
- Partnerskab med danske turismusuddannelser (praktikpladser)
- Opgradering af lokale tekniske skoler med turistfag
- Højere lønninger og bedre boligmuligheder for indflyttere
Markedsføringsstrategien: Hvad skal budskabet være?
Visit Lolland-Falster står overfor en fundamental udfordring: Hvordan positionerer man en region, der har været “ingen steder” i generationer, som et “must-visit” mål?
Hvad virker IKKE
Baseret på konsulentanalyser og fokusgrupper ved vi allerede, hvad der ikke fungerer:
❌ “Danmarks bedste jord” – Turister køber ikke på landbrugskvalitet ❌ “Tæt på Tyskland” – Lyder som en gennemkørselszone, ikke en destination ❌ “Billigere end Sjælland” – Positionerer regionen som “discount-valg” ❌ “Uopdaget Danmark” – Kan tolkes som “der er en grund til ingen besøger det”
Hvad fungerer
Succesfulde pilotkampagner i Tyskland og Holland har identificeret vindende budskaber:
✅ “Plads til at trække vejret” (Raum zum Atmen / Ruimte om te ademen)
- Appeller til anti-overtourisme-sentiment
- Fokus på ro, natur, autenticitet
✅ “Danmark som det plejede at være”
- Nostalgi og autenticitet
- Arbejdende landbrug, små byer, uberørt kyst
✅ “Aktiv ferie i autentisk natur”
- For det hollandske/belgiske marked
- Cykling, vandring, fugletitning uden masser af andre turister
✅ “Skandinaviens sydlige kyst”
- Positionerer regionen geografisk som Skandinaviens port
- Forbinder til større Skandinavien-trends
Kanalstrategi
Tyskland:
- Fokus på familie-magasiner og online parentingfora
- Samarbejde med ADAC (Tysklands automobilklub) om “hidden gems” artikler
- Influencer-kampagner med tyske outdoor/familie-influencere
Holland/Belgien:
- Partnerskab med hollandske cykelmagasiner og -klubber
- Annoncer i naturmagasiner og birdwatching-publikationer
- Stand på Utrecht Travel Show og Vakantiebeurs
Skandinavien:
- Native advertising i svenske/norske livsstilsmagasiner
- Instagram-kampagner med fokus på food og design
- Samarbejde med skandinaviske TV-produktioner (location tourism)
Økonomiske projekter: Hvad er det egentlig værd?
Den økonomiske case for Lolland-Falsters turistsatsning er robust, men kræver tålmodighed.
Baseline økonomi (2025)
- Turistovernatninger: ~850.000 årligt (primært danske)
- Turismeomsætning: ~€120 millioner
- Ansatte i turisme: ~2.500 fuldtidsækvivalenter
- Andel af regional BNP: ~8%
Konservative projekter (2035)
- Turistovernatninger: ~2.5 millioner årligt (60% udenlandske)
- Turismeomsætning: ~€450 millioner (275% stigning)
- Ansatte i turisme: ~7.500 fuldtidsækvivalenter
- Andel af regional BNP: ~18%
Optimistiske projekter (2035)
- Turistovernatninger: ~3.2 millioner årligt
- Turismeomsætning: ~€600 millioner
- Ansatte i turisme: ~10.000 fuldtidsækvivalenter
- Andel af regional BNP: ~24%
ROI på offentlige investeringer
Regionen og staten investerer i alt ~€800 millioner i infrastruktur (veje, jernbane, havne) frem mod 2035. Tourism andel heraf er ~€250 millioner.
Forventet ROI:
- Direkte turistindtægter: €2.5-3.5 milliarder over 10 år (2030-2040)
- Skatteindtægter: €400-550 millioner
- Arbejdspladser skabt: 4.000-7.500
- Simpel payback-periode: 4-6 år
Dette gør det til en af Danmarks mest rentable regionale udviklingsinvesteringer.
Bæredygtighed: Kan det gøres rigtigt?
Den store frygt blandt lokalbefolkning og miljøaktivister er, at Lolland-Falster bliver offer for sin egen succes. Kan man vækste turismeøkonomien uden at ødelægge det autentiske og naturlige, der tiltrak turisterne i første omgang?
Positive tegn
Naturbevarelse prioriteret:
- 35% af Lollands kyst er beskyttet som Natura 2000
- Strenge byggereguleringer for kystnære områder
- Investering i naturpleje og -genopretning (vådområder, skove)
Fokus på kvalitet frem for kvantitet:
- Kommunale planer begrænser store “resort-developments”
- Incitamenter for små-skala, bæredygtige projekter
- Krav om certificering (Green Key, EcoLabel) for nye overnatningssteder
Lokal forankring:
- Krav om lokalt ejerskab (minimum 25%) i større turismeudviklingsprojekter
- Fortrinsstilling til lokale leverandører i offentlige kontrakter
- Support til lokale iværksættere gennem rådgivning og mikrolån
Udfordringer der skal løses
Affaldshåndtering:
- Nuværende systemer er dimensioneret til den lille lokalbefolkning
- Sommertoppe vil skabe betydelige affaldsudfordringer
- Behov for investeringer i sortering og recycling-faciliteter
Vandressourcer:
- Grundvandet er presset af landbruget
- Flere turister betyder øget vandforbrug
- Klimaforandringer reducerer grundvandsdannelsen
- Løsning: Investeringer i vandbesparende teknologi og genbrugssystemer
Overtrafik:
- Snævre landeveje kan ikke håndtere peak-flow
- Parkering ved populære strande og naturområder
- Løsning: Shuttle-busser, P+R systemer, trafikregulering i højsæson
Bevarelse af lokalsamfund:
- Risiko for at lokale prissættes ud af eget boligmarked
- “Airbnb-ificering” af attraktive områder
- Løsning: Kommunale regler om ferieudlejning, lokal-beboer fortrinsret
Investment case: Hvor er mulighederne?
For erhvervsinvestorer, private equity og iværksættere er Lolland-Falster lige nu i det “sweet spot”, hvor priserne stadig er moderate, men væksten er sikker.
Ejendomme
Kriterier for succes:
- Beliggenhed inden for 5 km fra kyst eller større attraktion
- Historisk karakter (gamle kroer, gårde, patricierhuse)
- Minimum 8-10 værelser/lejligheder for at være økonomisk bæredygtigt
- Parkering til minimum 1.5 bil per værelse
Priseksempler (2026):
- Gammel kro med 12 værelser, centralt i Sakskøbing: €450.000
- Landbrugsejendom 150 m² med 10 hektar, kysten: €320.000
- Herregård med 20 værelser, renovering påkrævet: €1.2 millioner
Forventet værdistigning 2026-2035: 150-300% for velplacerede, renoverede ejendomme.
Oplevelsesøkonomi
Største gap i nuværende udbud:
- Guidede naturture (fugle, planter, geologi) – især på tysk
- Kulinariske oplevelser – madlavningskurser, vinemaker-dinners, gård-besøg
- Adventure-aktiviteter – kayak, SUP, mountainbike, klatring
- Kulturoplevelser – lokale håndværkere, kunstnere, musikere
- Agro-turisme – “en dag som bonde”, høst-oplevelser
Forretningsmodeller der virker:
- Små operatører (1-2 ejere) med nichefokus
- Partnerskab mellem flere leverandører (pakkeløsninger)
- Sæsonarbejde kombineret med anden indtægt
- Online booking og forudbetaling (reducerer no-shows)
Mad og drikke
Opportunities:
- Gårdbutikker og -caféer (lav etableringsomkostning, loyal lokal base)
- Mikrobryg gerier og distillerier (stærk trend, turistappeal)
- Food trucks (lav kapitalinvestering, mobil, kan følge turiststrømme)
- Pop-up restauranter i sommersæson (test concept før permanent)
Kritisk succes-faktor: Tysk-talende personale eller meget klare engelske menuer med billeder.
Case studies: Hvem laver det rigtigt?
Success: Restaurant Røsnæs
Koncept: Nordisk fine dining med lokale råvarer fra Lolland Strategi: Kombinerer Michelin-ambitioner med tilgængelighed Resultat: Bib Gourmand i Michelin Guide 2024, 85% belægning året rundt
Hvad de gør rigtigt:
- Skiftende månedsmenu baseret på sæson
- Tæt samarbejde med lokale leverandører (gårdbesøg som marketing)
- Aktivt på sociale medier med storytelling
- Tysk menu og tysk-talende personale
- Fastpris-menueer (reducerer language barrier ved bestilling)
Success: Fuglsang Gods Glamping
Koncept: Luksuriøse glamping-telte på historisk herregård Strategi: Premium-prissætning, begrænset kapacitet, focus på tyske par Resultat: 95% belægning maj-september, €2.8 million omsætning (2025)
Hvad de gør rigtigt:
- All-inclusive model (måltider inkluderet) reducerer sprogbarrierer
- Kun 15 telte (eksklusivitet, håndterbar drift)
- Cykeludlejning inkluderet
- Partnerskab med lokale aktivitetsudbydere
- Fokuseret Instagram-marketing til tysk marked
Failure: Falster Golf Resort (projekt indstillet 2024)
Koncept: 36-hullers golf resort med 200 lejligheder Strategi: Stor-skala udvikling rettet mod internationale golfturister Resultat: Projekt indstillet efter €15 million investering
Hvad gik galt:
- For ambitiøst for markedsstørrelse
- Fokus på marked (golf) uden stærk tradition i Tyskland
- Underestimerede bygge omkostninger og kompleksitet
- Manglede lokal opbakning og politisk support
- Timing: Skulle åbne 2028, før tunnel åbner
Læring: Store projekter bør vente til efter tunnel-åbning når markedet er kendt. Start small, skaler op.
Timing: Hvornår skal man investere?
For forskellige typer af investeringer er timing kritisk:
Ejendomme: NU (2026-2027)
- Priserne er stadig moderate
- Efter 2028 vil prisstigninger accelerere
- Renovering tager 12-18 måneder, så køb nu for åbning ved tunnel-launch
Oplevelsesvirksomheder: 2027-2028
- Byg virksomhed mens markedet er dansk
- Brug 2027-28 til at perfektionere koncept
- Skalér op når tyske turister ankommer 2029+
Restauranter/caféer: 2027-2029
- Test koncept i 2027-28 på dansk marked
- Juster og tilføj tysk-sprog service i 2028-29
- Fuld drift med tysk fokus fra 2029
Store infrastruktur-projekter: Efter 2030
- Vent til turistvolumen er kendt
- Lad første generation projekter vise vejen
- Mindre risiko, men også lavere upside
Konkluderende perspektiv: En region på spring
Lolland-Falster står overfor en sjælden historisk mulighed. Alt for ofte i regional udvikling er timing forkert, investeringer utilstrækkelige, eller lokal opbakning mangler. Her stemmer det hele:
✅ Infrastruktur på plads (Femern-tunnel sikret og under bygning) ✅ Politisk vilje (kommuner og region engagerede) ✅ Marked dokumenteret (tyske turister vil komme) ✅ USP klar (autenticitet, natur, plads) ✅ Timing optimal (2-3 år til at forberede)
De næste 3-5 år vil definere om Lolland-Falster bliver en bæredygtig succes eller et advarselseksempel på forpassede muligheder.
For turismeindustrien er det en chance til at lære: Hvordan transformerer man en landbrugsregion til en turistdestination uden at miste sjælen? Hvordan balancerer man vækst og autenticitet? Hvordan sikrer man, at lokale fordele frem for kun eksterne investorer?
Svarene vil forme ikke kun Lolland-Falsters fremtid, men give læring til lignende regioner i hele Europa, der står overfor samme udfordringer og muligheder.
Om research: Denne analyse er baseret på data og interviews med Visit Lolland-Falster, kommunale udviklingsafdelinger, lokale erhvervsdrivende og internationale turismeeksperter. Data fra Danmarks Statistik, Transportministeriets prognoser og konsulentrapporter fra PwC og Deloitte.
Opdateret: Januar 2026










