Mozambique som rejsemål
Mozambique er et af Afrikas mest oversete rejsemål – men det burde det ikke være. Med mere end 2.500 kilometer kystlinje, krystalklare laguner, tropiske øer og nationalparker i genopblomstring, byder landet på en uforglemmelig kombination af strand, safari og kultur. Landet ligger på Afrikas østkyst ud mod Det Indiske Ocean og grænser op til både Sydafrika, Tanzania og Zimbabwe – hvilket gør det oplagt at kombinere med andre destinationer i det sydlige Afrika.

Hvorfor rejse til Mozambique?
- Drømmestrande og tropiske øer: Øgrupper som Bazaruto og Quirimbas byder på hvide sandstrande, luksuslodges og noget af verdens bedste dykning og snorkling.
- Kulturelt mødepunkt: Portugisisk kolonihistorie møder afrikanske traditioner og arabiske indflydelser. Hovedstaden Maputo er kendt for sin musik, kunst og farverige markeder.
- Safari og nationalparker: Gorongosa Nationalpark er blevet et forbillede i naturgenopretning og tiltrækker stadig flere safari-interesserede.
- Autenticitet og eventyr: Mozambique er stadig relativt uberørt af masseturismen, hvilket gør det perfekt for rejsende, der søger det ægte og det vilde.
Mozambique er oplagt som afslutning på en safari i Kruger Nationalpark i Sydafrika eller som en strandferie efter trekking på Mount Kilimanjaro i Tanzania. Mange flyruter går gennem Johannesburg, hvilket gør det nemt at kombinere oplevelser på tværs af grænser.
Mere inspiration og guides for Afrika rejser
Rejser til Afrika og 20 nye rejselande
Rejser til Zanzibar, den magiske ø i Tanzania