Bruxelles i Belgien er livsnydernes by

Belgien set fra Bruxelles

Bruxelles i Belgien står for mange mest som EUs “hovedstad”, som bureaukraternes holdeplads, og magtens centrum.

Men byen er meget mere. Her er et par gode grunde til at tage en lille tur til Bruxelles, der spænder fra udsøgt øl til den berømte statue Manneken Pis. Er Bruxelles som rejsemål undervurderet?  Rimeligvis. Nej faktisk helt sikkert. Er du livsnyder, så begynd her. Døm selv. Vi kaster os direkte ud i det.

Grand Place, Bruxelles

Ingen tur til Bruxelles uden et besøg til Grand-Place. Det  er en berømt plads i den belgiske hovedstad.  Den er en af Belgiens største turistattraktioner, og regnes for en af verdens smukkeste bypladser. Den smukke og homogene plads er omgivet af private og offentlige bygninger, der hovedsageligt stammer fra slutningen af 1600-tallet, efter at et fransk bombardement i august 1695 havde ødelagt den oprindelige plads. Den franske konge Louis XIV var så uelskværdig at ødelægge det meste af pladsen. Kanonerne var rettet mod rådhuset, som ironisk nok var det eneste der ikke blev ramt. Pladsen blev genopbygget og tjener idag som symbol for uovervindelighed.

bruxelles grand place night time

Bruxelles Grand Place om natten

Husene blev i løbet af fem år genopbygget med penge fra byens rige lav. Resultatet er en unik blanding af renæssance og barok og af syd- og nordeuropæisk byggetradition. Arkitekturen afspejler det rige sociale og kulturelle liv i perioden i dette vigtige politiske og kulturelle center.

Bruxelles Grand Place 1 mill. begonia

Bruxelles Grand Place 1 mill. begonia, voila!

Hvert andet år dækkes store dele af pladsen af 1 million begonia, som lægges i et blomstertema. Her fra 2016. Lad det være en grund i sig selv til at se byen om sommeren.

Atomium Bruxelles

Atomium Bruxelles, helt unikt

Atomium, et jern krystal som museum?

Denne fantastiske bygning blev opført i  1958 til verdensudstillingen det år. Den er ikke mindre end 102 meter og en tro kopi af et jern krystal ganget med 165 milliarder i størrelse. Hver kugle i Atomium strukturen har sin egen funktion, som udstillinger eller på toppen en restaurant (95 m)  med en utrolig udsigt og garanteret belgisk lækker mad, loves der. Der er også en smuk park at nyde.
Bestil billetter her

Hvad spiser og drikker man i  Bruxelles ?

Endelig kom vi til det vigtigste: Mad og drikke. Der et par ting, vi lige skal have på plads. Øl, pommes frites og vafler. Ja den er god nok. Det elsker belgierne – også. Den historie tager vi en anden gang.
Trappistmunkene i Belgien lagde grunden til en af verdens vigtigste ølproduktioner. Vi kender nok alle mærket Leffe, men der er mange hundrede andre. Det vil tage et liv og en lever af stål at komme gennem dem alle.

moeder-lambic-fontainas

Moeder lambic Fontainas

En af de mest berømte cafeer/ølbarer med et skarpt ølfokus er Moeder Lambic på Place Fontainas (der er faktisk to adresser), hvor man fra kl 11:00 kan vælge mellem 100 vis af belgisk og international øl. Mange fra fad.

Besøg Moeder her.

Eller besøg den berømte Delirium Café med den berømte lyserøde elefant; som også en en sindssyg stærk øl. Det er en bar 100 m fra Grand-Place i Bruxelles, der som den eneste i hele Europa kan tilbyde mere end 3.000 typer øl. Hver øltype er omtalt i en ølbibel, som gæster og tjenere kan slå op i.  De har netop slået verdensrekorden. I 2018 har man 3162 forskellige øl. Tag en taxa, ik?

"Delirium

Linket til en verden i Delirium.

På restaurant i Bruxelles

Maden er meget fransk inspireret og på højt niveau, hvis det er det man er ude efter. Mange madanmeldere siger, man spiser bedre i Bruxelles end i Paris. Det må jo komme an på en prøve. Naturellement.

alexandre restaurant i Bruxelles

Vi laver et punktnedslag  i byen og besøger Michelin stjerne restauranten Alexandre, hvor du kan spise lækkert per person fra ca. 500 kr. – ja du læste ikke forkert. Det er prisen på den lille aftenmenu.
Generelt er det en del billigere at spise ude i Bruxelles end i Danmark, og kvaliteten er høj. Bon appetit.

Reserver bord her og se retterne på Alexandre.

Mere om Bruxelles meget snart.

Mere rejseinspiration fra Belgien

Linket til afsnittet om Belgien på traveltalk.

Meget mere om Bruxelles på vej. Bla. om de belgiske vafler, nu har vi lovet det 🙂 Indtil da må du nøjes med Løgismose´s opskrift på belgiske vafler.

De er ret overvældende og virkelig vanedannende:

Belgiske vafler fra Løgismose

Belgiske vafler fra Løgismose

Og den officielle Visit Bruxelles hjemmeside er her.

Og Holland er så tæt på

Måske er du i bil til Belgien, så læg vejen forbi Weekend i Holland ?

Amsterdam weekend få timer fra Danmark

Amsterdam er ret anderledes fra Bruxelles, men en by med masse historie, laid-back livsstil, innovativ tilgang til bypolitik og økologi og smuk året rundt.

 

Kort oversigt

Nyeste Rejseartikler