Barsebäck Golf- og Country Club

Barsebäck golf og country Club, højst på danske golfspilleres liste

Allerede i 1980erne konstaterede legenden Jack Nicklaus at Barsebäck Golf & Country Club har en ekstremt god beliggenhed og høj kvalitet. Sådan er det også i dag, og du kan lige så godt notere dig navnet Gösta Carlsson først som sidst. Det er nemlig manden, der står bag anlæget med to 18-hulsbaner, en 9-huls korthulsbane, golf-akademi, 2 restauranter, hotel, hytteby, svømmebassin og trænings-studio.

Barsebäck golfbane-beskrivelse

Masters Course er et ‘must’ at opleve. Barsebäck har arrangeret 13 European Tour-turneringer, samt Solheim Cup i 2003, og samtidig blevet gæstet af stjerner som Annika Sörenstam, Nick Faldo og Colin Stuart Montgomerie. Masters Course er for en stor del indrammet af høje fyrretræer, som er formet af vinden igennem årenes løb. Karakteristisk for banen er parkhuller og seaside-huller, masser af doglegs, som skaber spænding og dybe bunkere, der ligger lige nøjagtigt der, hvor de udfordrer dygtige spillere mest. Kvaliteten, designet, beliggenheden og golf koryfæerne, der har spillet på banen, bidrager altsammen til at gøre Barsebäck legendarisk.

Efter nogle huller i parklandskab åbner der sig nærmest en væg af blåt hav foran spilleren på hul 8, der er et par 3-hul over vand. Spilleren bringes så ned til havet hvor links-følelsen indfinder sig for alvor. Det at spille langs med Øresund, mens sivene svejer i vinden, opleve de dybe bunkere og perfekte fairways mens klubbhuset troner på toppen af landskabet og viser vejen tilbage – det er en rejse i sig selv.

Donald Steel Course skal også spilles – of course

Donald Steel Course er et top-supplement til Masters Course og bliver i lighed med sin ‘storebror’ regnet for at være en af Sveriges aller bedste golfbaner. De første 9 huller blev anlagt i 1980, mens de sidste 9 kom til i 1989. Donald Steel Course er varieret og byder på huller i både parklandskab og skovlandskab. Designet lægger op til strategisk spil. Banen er kortere end Masters Course, men til gengæld har spilleren flere alternativer og linier at vælge imellem fra tee til green.

Gå til Barsebäcks hjemmeside

Miljø og træningsfaciliteter

Der hviler en helt speciel stemning over hele Barsebäck GCC; golf-anlægget regnes for at være selve guldet inden for svenske golfbaner og svensk golf-historie. Hvert år afvikles der mere end 25.000 greenfee-runder på Masters Course og Donald Steel Course tilsammen. Det er vist nordisk gree-fee rekord.

Overnatning på Barsebäck Resort

Barsebäck Resort tilbyder overnating i hus midt i området, og i nær tilknytning til begge baner, eller i et af hotellets 36 værelser. Husene har 4-6 senge og totalt er der 220 sengepladser på resortet. Gæsterne har fri adgang til Barsebäck Resorts nye træningsstudio, samt til lobbyerne i hotellet og konference-anlæget. Der tilbydes golfpakker med greenfee og overnating. Se klubbens hjemmeside for mere information.

Find aktuelle tilbud her.

Tak til Visit Sweden

Turen går til Sverige

Golfrejser

Kort oversigt

Nyeste Rejseartikler