Schladming-Dachstein er skiløb i World Cup-klassen

Schladming-Dachstein leverer skioplevelser i VM klasse

VM-byen Schladming-Dachstein ligger centralt i Dachstein-Tauern regionen og hører uden tvivl til Østrigs bedste skiområder med enestående skiløb for såvel begyndere som øvede skiløbere. Læg hertil Europas største afterskisted og skøn østrisk atmosfære.

Schladming pistekort

Hvordan er skiområdet i Schladming?

Schladming-Dachstein, som ligger i det fantastiske skiområde Ski Amadé, byder på i alt 760 km pister og 270 moderne liftanlæg. De højtliggende bjerge byder på alt fra World Cup-nedfarter og sorte pukkelpister til familievenlige områder og snesikkert gletsjerskiløb. Man har tidligere lagt pister til alpint VM, og Schladming-Dachstein er blandt Alpernes fem største turistmagneter, så hvert år strømmer vintergæster til. Og rigtig mange kommer for at nyde den gode mad og underholdende afterskiing.

Book dine skirejser også til Schladming

Det sammenhængende skiområdet på 167 km pister og 87 lifter strækker sig over de 4 bjerge Hauser Kaibling, Planai, Hochwurzen og Reiteralm. Så har vi ikke medregnet resten af de 25 skidestinationer i Ski Amade, som liftkortet desuden giver adgang til.  Dem der giver 760 km i alt. Vil man helt til tops kommer man hurtigt med skibussen til Dachstein Gletcheren.

Den gamle mineby Schladming byder på et væld af gode restauranter, cafeer og pubber for slet ikke at tale om afterski barerne, som senest er blevet suppleret med Europas største afterskisted Hohenhaus Tenne, hvor man danser på bordene til solen går ned.

nightrace-in-schladming-

Schladming er en international skiby med stor skisports historie

Schladming var vært for VM i alpint skiløb i 2013 og er i den forbindelse blevet opgraderet, så den i dag fremstår som en international skiby med flotte hoteller, lækre butikker og moderne faciliteter herunder bl.a. Svømmehal og skøjtebane. Det er sket uden at gå på kompromis med den charmerende østrigske stemning.

Book din skiferie her

Børnefamilierne er særligt velkomne i Schladming og flere hoteller ligger lige ved pisten med ski in ski out.

Til dig der skal afsted med børnene på årets skiferie, eller bare trænger til at få genopfrisket dine evner på ski, tilbyder både Nortlander og Danski m.fl. også skiskole i Schladming.

Schladming-Dachstein kort
Schladming-Dachstein kort

Kulinarisk højborg i Schladming-Dachstein

Gastronomien har en særlig plads i Schladming-Dachstein, for området ligger i delstaten Steiermark, der også kaldes ”Østrigs grønne hjerte”. På bakkerne i delstatens sydlige del vokser vinstokkene, og i øst tager frodigheden over, så Steiermark forsyner resten af Østrig med landbrugsprodukter, frugt og klassiske vine. De stolte kulinariske traditioner mærker man naturligvis også, når man bevæger sig rundt på ski, og Schladming-Dachstein er kåret som den skidestination i Østrig, hvor man finder den bedste gastronomi i bjergene.

Book din rejse til Schladming lige her

4-Berge-Skischaukel Schladming

4-Berge-Skischaukel i Schladming, en klassisk ski rundtur

Skiløbet omkring Schladming foregår især på de fire bjerge Hauser Kaibling, Planai, Hochwurzen og Reiteralm og den klassiske rundtur til alle fire toppe – den såkaldte 4-Berge-Skischaukel – lader sig nemt gøre, da liftforbindelserne er gode. Denne sæson har rundturen via ”Ski amadé made my day” fået et gastronomisk twist, da man kombinerer skiløbet på de fire bjerge med nogle kulinariske pauser.

Dagen starter med lækker morgenmad i Restaurant Schnepf’n Alm, der ligger smukt placeret på Reiteralm og med flot udsigt til Dachstein-massivet. Schnepf’n Alm byder på typisk mad fra Steiermark, og køkkenet lægger vægt på, at råvarerne er dyrket lokalt.
Derefter fortsættes til Hochwurzen, hvor duften af mad har bredt sig i den hyggelige Hochwurzenhütte, der ligger på toppen i 1.850 meters højde. Her serveres en lille snack i form af en Kaspressknödelsuppe, som kan nydes inden skiene klikkes på igen.
Frokosten indtages på Schafalm, der ligger nær toppen af Planai-bjerget. Schafalm drives af brødrene Heinz og Reinhard Schütter, og de har formået at gøre stedet så populært, at gæster kommer året rundt – både for at spise, men også for at fejre bryllupper og andre højtider. Schafalms køkken har speciale i at tilberede de velsmagende Ennstal-lam, og der hører naturligvis et godt glas vin til.
Ud på eftermiddagen, når dagens sidste pist er taget, slutter rundturen ved foden af Hauser Kaibling. Her finder man Schladmings nyeste in-sted, Alm-Arena, som det har kostet omkring 40 millioner kroner at opføre. I modsætning til de traditionelle skihytter i bjergene er Alm-Arena supermoderne, og gæster flokkes til musik, spisning og afterski.
Denne rundtur sælges som færdig pakke – ”Ski amadé made my day”. En lokal skilærer guider rundt til de forskellige kulinariske og skimæssige højdepunkter, og inden man tager afsked med hinanden, forsynes hver deltager med en goodie-bag, der indeholder små lokalt fremstillede delikatesser.

Book din rejse til Schladming lige her

Læs mere på www.skiamade.com/da/mademyday

Kulinariske luksusoplevelse i Schladming-Dachstein

Tag på marked i 2.700 meters højde! En helt speciel oplevelse venter i perioden 10.–17. marts 2018, når Alpernes højeste bjergmarked finder sted i Ski amadé. I boder og hytter samt i Dachsteins gletsjerrestaurant præsenterer lokale landmænd deres hjemmelavede produkter, og skiløbere kan smage på delikatesser, nyde et godt glas vin eller slå sig ned og indtage frokosten. Man kan naturligvis også gøre en god handel, og er der plads i rygsækken, kan man fylde den med ost, salami, speck og krydderier.
Den traditionelle Snow & Beef-event afvikles i marts 2018. En række østrigske køkkenchefer vil tilberede røde steaks over grillkullene, og der anvendes førsteklasses oksekød samt grøntsager fra Steiermark. Det hele serveres med kolde lokale øl samt kraftige østrigske rødvine.
Den 25. marts 2018 kan man opleve stjernekokken Johann Lafer, som i samarbejde med Weber Grillakademi står for Østrigs største vinter-grillparty. Med Planai-bjerget som spektakulær baggrundskulisse serveres gode vine og delikatesser fra grillen.

Spis morgenmad på bjerget Allerede klokken 08.30 åbner de første hytter på Reiteralm, så er man tidligt oppe, er der mulighed for at nyde morgenmaden i højderne, inden dagens første skispor sættes i sneen. Ud over det traditionelle morgenmåltid bydes på sunde og fiberrige retter samt en særlig ”shorty-servering”, hvis det skal gå hurtigt.

Afterski med stil Vinterferie i Østrig er uløseligt forbundet med afterski, og op til denne sæson har man i Schladming-Dachstein investeret millioner af euro i at gøre områdets afterski-miljø endnu mere attraktivt.
En spændende nyhed er MühlStodl, der er en kombineret hytte og afterski-bar. Mühlstodl ligger ved Silver Jet-liftens dalstation ved Reiteralm, og som gæst finder man alt. I baren, hvor afterskiingen går løs om eftermiddagen, serveres kolde drinks og burgere, og i restauranten bydes på gourmetmad og tempererede vine. Og MühlStodl er ikke den eneste nyhed ved Reiteralm-bjerget. Ved Gasselhöhe-liftens topstation er afterski-baren gjort større, og panoramaterrassen byder nu på en af Reitaralms smukkeste udsigter.
Hohenhaus Tenne, der ligger i Schladming, er ikke bare Østrigs, men Europas største afterskiing-sted. Indretningen er en kombination af rustikt og eksklusivt, og stedet er meget populært. I hele ni forskellige barer, der er fordelt over fire etager, kan man slå sig løs, og uanset om humøret er til kolde øl eller dæmpet og eksklusiv loungestemning med champagne i glasset, finder man det. Hohenhaus Tenne, der naturligvis har egne DJ’s til at styre musikken, råder også over balsal samt lokaler til bryllup og konferencer.

Læs og se mere skiferie

Intro til mere end 100 skiartikler og video

Book din skirejse her til bedste priser direkte via førende danske ski rejsebureauer som Danski, Nortlander og Slopetrotters.

Skiferien til Østrig

Freeride ValThorens

Freeride Val Thorens

Skiferien til Frankrig

Skiferie Livigno

Skiferie Livigno

Skiferien til Italien

Samnaun ski terrasse

Skiferie til Schweiz

Skiferie til Spanien

Skiferien til  Norge

Norge

Skiferien til Sverige

Sverige

Canada. A skier descends a trail on Whistler Mountain.

Skiferier uden for Europa:

(På vej 2019-20, det bliver reelt stort)

  • USA
  • Canada (Whistler bla.)
  • Argentina

Last minute skiferie ?

Du har en ferie uge, du ikke har brugt eller bare har rigtig meget brug for?

Last minute, afbudsrejser, afbuds skirejser, masser af muligheder:

Skiferie i Zillertal, Østrig præparede pisterSkiferie i Zillertal, Østrig præparede pister

Book din skiferie via Traveltalk.dk

Du kan book dine skirejser direkte fra Traveltalk.dk. Til alle Nortlander’ s, Danski’ s og Slopetrotter’ s rejsemål. Også  afbudsrejser. Klik her og start din søgning.

Skirejseforsikring, så det bliver en tryg ferie

Østrigs turistbureau giver disse vigtige råd, som sikrer du med ro i sindet kan tage på skiferie: Det kan blive rigtig dyrt, hvis uheldet er ude på skiferien, og du ikke har en skirejseforsikring, der dækker. Udover en ansvarsforsikring, er det også tilrådeligt at tegne en ekstra ulykkesforsikring, hvis du tager på skiferie, idet skiløb/snowboarding mange steder anses som en ekstremsport. Nogle forsikringer dækker, hvis du tager på en enkelt skiferie, men ikke, hvis du jævnligt tager afsted. Andre dækker almindeligt løb på pisten, men ikke off-pisteløb, osv. Du bør altså sikre dig hjemmefra, at din forsikring dækker. Her er nogle af de ting, du skal være opmærksom på:

Tjek at din rejseforsikring dækker hele familien!

  • Tjek at hele familien er dækket og skrevet ind i policen, hvis det er påkrævet
  • Tjek at du er dækket ved off-piste skiløb, hvis du eller nogen i din familie er af den eventyrlystne type
  • Husk også, at en rejseforsikring altid kun dækker skader og sygdomme akut opstået på rejsen. Derfor kan du have brug for en medicinsk forhåndsvurdering for at vide, om forsikringen dækker.
Når sneen daler ned over Kitzbüheler Alpen, flokkes glade skiløbere på de velpræparerede pister, mens børn i alle aldre suser ned ad de mange kælkebaner. Andre oplever for første gang eventyret ved at styre sin egen hundeslæde, og på de frosne vandfald klatrer vovehalse lodret op med isøkser i hænderne.
Når sneen daler ned over Kitzbüheler Alpen, flokkes glade skiløbere på de velpræparerede pister, mens børn i alle

Arlberg – verdens femte største sammenhængende skiområde

Kort oversigt

Nyeste Rejseartikler