Tignes i Frankrig er for dig, der kræver masser af skiløb

Tignes er det yderst effektive skiområde forbundet med hele Val d’Isère

Tignes er en del af området Espace Killy, der dækker over spændende og varieret skiløb med gode lange blå, røde og sorte pister. Det er et vanvittigt godt sammenhængende skiområde med meget få transportpister – altså effektivt skiløb hele vejen rundt. Dit liftkort gælder til hele Espace Killy, så hvorfor ikke udforske moderne og luksuriøse Val d’Isère en dag?

Tignes leverer en snesikker skipakke i hyggelige rammer

Gletsjeren La Grand Motte i Tignes og gletsjeren Pointe du Montet i Val d’lsere er helt klart et besøg værd, når du er på en skiferie i Tignes! Her har du mulighed for nogle dejlige og snesikre pister. Det er også fra toppen af La Grand Motte, at du finder den skønneste udsigt over de franske Alper – snyd ikke dig selv for dette syn!

TIgnes espace-killy-pistekort
TIgnes espace-killy-pistekort

Skiløb for let-øvede og øvede

Lad os være ærlige: Tignes er ikke for nybegyndere. Har du været på ski et par gange, vil du elske området – men er du helt ny, vil vi ikke anbefale dig at tage hertil. I stedet bør du overveje Alpe d’Huez i Frankrig.

 

Off-piste mekka

Det er ikke kun skiløbet på pisterne, der er i verdensklasse! Off-pisten i Tignes er noget for sig. Man siger, at 10 % af skiområdet består af pisterne, resten af off-piste. Og med 300 pistekilometer, så kan du selv regne ud, hvor meget off-piste der er.

Book din skirejse til Tignes

Vil du drømme lidt om skiferie og se skicam fra Tignes ?

Skicam kører hver dag. Klik og se dagens skipiste og vejrsituationen.

Afterski i verdensklasse

Byen summer af liv om dagen og om natten er Tignessaloo kendt for det bedste natteliv i Espace Killy. Vi kan blandt andet anbefale at tage på Saloon bar til afterski efter en dag på pisterne. Her er du garanteret en festlig aften, god stemning og lækre drinks eller en kold øl. Du finder naturligvis også det kendte La Folie Douce i Tignes, så mulighederne for afterski er uendelige.

Tignes -Hygge. Danski
Tignes -Hygge. Danski

Tignes summer af liv

Hvis du ikke har været i Tignes i Frankrig de seneste år, vil du blive forundret over den forvandling som byen har undergået. Byen starter med bydelen Le Lavachet med alle lejlighedskomplekserne. Centrum hedder Le Lac, og her finder du Danskis Klubhotel l’Arbina – med en af de bedste placeringer i byen lige ved liften. Ovenfor søen ligger bydelen Val Claret, der samtidig markerer afslutningen af dalen, og starten på turen op mod Grande Motte i 3.400 meters højde.

Tignes, Val Claret, Tignes-Val d Isere
Tignes, Val Claret, Tignes-Val d Isere

Skiløb lige til centrum af byen

I centrum er der bygget underjordisk parkeringsanlæg hvor butiksstrøget ligger lige over. Her finder du butikker med ski, modetøj, delikatesseforretninger, caféer med videre. Pisterne ender fra begge bjergsider midt i centrum. Det er også herfra de to store liftsystemer begynder. Her er massere af muligheder for at nyde solen og en vin chaud i liggestolene eller en frokost på en af de mange restauranter.

Tignes Saloon Bar
Tignes Saloon Bar

Mere end skiløb: Svømmehal inkluderet i liftkort

Med dit liftkort får du gratis adgang til svømmehallen La Lagon, der ligger i Le Lac, samt skøjtebanen på søen inklusiv leje af skøjter. Antallet af dage dit liftkort gælder er antallet af dage, du gratis kan komme i svømmehal og stå på skøjter – hvis du har et liftkort til seks dage, kan du altså stå på skøjter og komme i svømmehallen seks gange. Så hvis du en dag ikke vil på ski er der massere at give dig til.

Kør-selv til Tignes

Da Tignes er en delvis bilfri by er der lavet flere store parkeringsanlæg rundt omkring i byen. Hvis du skal bo i den bydel der hedder Tignes le Lac, kan du med fordel i højsæson ugerne – uge 7 og 8 især, men også i påsken – med fordel sikre dig en p-plads, ved at bestille i forvejen

Lyder en skiferie til Tignes som noget for dig, så book din skiferie lige her med f.eks. Danski.

Vil du være en haj på ski?

Er det på tide at tage dit skiløb til “next level”? Har du drømt om at blive intensivt undervist en hel uge af nogle af Danmarks bedste skiløbere, så er Skibootcamp med Danski  i Østrig sikkert lige noget for dig. Se det både sjove og givende forløb her.

https://www.traveltalk.dk/skibootcamp-i-oestrig/

Skiferie i Frankrig og resten af Alperne

 

Facebook
Facebook
X
Pinterest
WhatsApp
Reddit

Relaterede

Rejseemner

Populære

Rejseartikler

Vacansoleil

Vacansoleil

Vacansoleil Vacansoleil.dk er den danske afdeling af Vacansoleil, et velkendt europæisk feriefirma, der specialiserer sig i camping- og glamping-oplevelser af

Profilsport

Profilsport

Profilsport Profilsport er en dansk virksomhed, der har specialiseret sig i profil- og sportsbeklædning med tryk og broderi samt reklameartikler.

Søgning