Camping i Frankrig med mere end 11.000 campingpladser

Campingferie i Frankrig byder på 11.000 campingpladser

Camping i Frankrig er for dig, der gerne vil dyrke en afslappet campingferie tæt på naturen i et tempo, hele familien kan følge med og dertil opleve  størst mulig frihed og en masse ferie-oplevelser. Er det jer? Så er Frankrigs campingpladser lige noget for dig. Udvalget er næsten uendeligt stort – I Frankrig findes der over 11.000 campingpladser, der alle er ratede i et system fra 1 stjerne til 5, sådan lidt Michelin agtigt. Det gør det nemt at vælge rigtigt efter smag og pengepung. Campingpladserne dækker også en lang række muligheder for at dyrke interesser og lære og se noget nyt, bondegårds-camping eller naturist camping inkluderet, men du skal ikke. Det er en option:)

Camping i Frankrig: Kvinde i ældre camper ved berømte Le Mont-Saint-Michel
Camping i Frankrig: Kvinde i ældre camper ved berømte Le Mont-Saint-Michel

Camping i Frankrig er for alle

Man behøver ikke at have koblet campingvognen til familiebilen eller sidde i en camper for at benytte de franske campingpladser. Du kan være på cykelferie, vandreferie, rejse som backpacker eller blot ønske en yderst komfortabel familieferie. Der er noget for alle. Der er nogle særlige regler og hjælpemidler, der er gode at kende. F.eks. denne:

Det er muligt at campere frit i naturen, hvis områdets ejer giver sit samtykke hertil. Det er derimod ikke tilladt at campere på offentlige gader og veje, ved stranden, ved seværdigheder eller i natur- og vandreservater. Sådan har hvert land sine forskelligheder, også på det område.

Camping Languedoc Frankrig
5 stjernet luksus i Frankrig på campingferie: Languedoc Frankrig. Det der hedder glamping nu om dage

Camping i Frankrig-guide med campingpladser

Alle Frankrigs godt 11.000 campingpladser findes på hjemmesiden www.campingfrance.com. Her kan du søge efter egnede pladser i henhold til søgekriterier som beliggenhed, service, faciliteter osv.

Derudover kan man købe campingbøger, f.eks. gennem Dansk Camping Union eller FDM. FDM udgiver “Camping guide Europa” med en fortegnelse over udvalgte franske campingpladser. Gennem FDM kan man også købe Michelins ”Camping France”.

I øvrigt er det ikke obligatorisk at medbringe et særligt campingpas i Frankrig. Man kan nøjes med at aflevere sit almindelige rejsepas på campingpladsen.

Også i den officielle camping og autocamper guide, der udgives af Motor Presse France i samarbejde med det franske campingforbund, finder du samtlige næsten 11.000 campingpladser i Frankrig. Guiden kan bestilles på det franske campingforbund FFCCs hjemmeside www.ffcc.fr (på fransk), hos Motor Presse France eller i en fransk boghandel. Der findes også en tilsvarende officiel guide over servicesteder for autocampere på ferie i Frankrig.

Camping-Provence-Frankrig
Camping-Provence-Frankrig

Stjernerne  er drysset smukt ud over de franske campingpladser

Det store flertal af de franske campingpladser er blevet klassificeret med fra 1 til 5 stjerner. Kategorien tildeles i henhold til campingpladsens faciliteter og anlæg. En sådan stjerne-klassificering siger dog ofte kun noget om faciliteternes og servicens art og omfang (f.eks. holdepladsernes  areal, antal af toiletter og brusebade osv.) og tager ikke hensyn til kvalitative aspekter, såsom grønne områder på campingpladsen, eller hvor varm en modtagelse man får med obligatoriske multiple kindkys 🙂

Camper i Frankrig
Camper i Frankrig til leje

Hvor kan jeg parkere min autocamper på campingferie i Frankrig?

Ifølge den franske trafikforordning må autocampere også parkere på parkeringspladser og gader, hvor der gælder en almindelig parkeringstilladelse – såfremt autocamperen ikke pga. sin størrelse udgør en hindring for trafikken eller for andre trafikanters udsyn – dog maks. i 7 dage. Det er dog ikke tilladt at opstille borde, stole, parasoller osv., da dette betragtes som camping og kun er tilladt på dertil indrettede steder.

Godkendte parkeringspladser for autocampere med affaldsstation og strøm/vandledninger findes som regel i nærheden af en rasteplads og kan være såvel gratis som afgiftspligtige. I Frankrig findes næsten 3.700 sådanne holdepladser for autocampere. De fleste af de 11.000 campingpladser i Frankrig byder også på arealer til autocampere, enten på selve pladsen eller lige i nærheden. Så denne variation af campingferie i Frankrig fungerer udmærket.

Fransk campingferie er også bondegårde. vingårde og langt ude i naturen
Fransk campingferie er også bondegårde. vingårde og langt ude i naturen

Camping Municipal er for dig der vil campere enkelt og billigt

Hvis det ikke lige er aktiviteterne og luksus, du er ude efter, så vil du sikkert synes om de enkle, offentlige campingpladser, de såkaldte “camping municipal”. På hjemmesiden for Camping Municipal  (på fransk) kan du finde de offentlige campingpladser i de forskellige regioner. Det er til tider vanvittigt billigt, reelt fra 5 Euro per nat og op-

Camping i Frankrig på en bondegård, det er rigtig naturferie!

Camping i Frankrig på privat bondegård ude i naturen
Campingferie i Frankrig på privat bondegård ude i naturen

Camping i Frankrig på privat bondegård ude i naturen

Vil du tæt på franskmændene og den franske bondegårde på din campingferie i Frankrig ? Det er muligt: Siden 1988 er “Bienvenue à la Ferme” kendemærket for bondegårde med turist-tilbud: salg af hjemmelavede produkter, traditionel gastronomi, bondegårde med fremvisning/undervisning, overnatning/camping på bondegården. Efterhånden tilbyder mere end 600 bondegårde camping- og holdepladser. På “Bienvenue à la Ferme”s hjemmeside kan man downloade vejledninger til de enkelte regioner/departementer.

Fransk campingferie på kendte og ukendte vingårde
Fransk campingferie på kendte og ukendte vingårde

Vil du plukke vindruer direkte fra campingvognen ?

Har du lyst til at komme helt tæt på det lokale liv på landet, herunder de mange vingårde på jeres campingferie i Frankrig, og rejser du i mobile-home? Så har du muligheden for at få en ekstraordinær oplevelse med konceptet “France Passion” , som er en sammenslutning af mere end 2000 vinbønder, landmænd og handlende, der tilbyder en gratis og sikker holdeplads, for medlemmer af France Passion. Det koster 29 Euro årligt at være medlem. Med medlemsskabet følger blandt andet kort over Frankrigs regioner og et mærke til bilen. Voila!

Eftersom det er ganske gratis at benytte de mange pladser, tilbydes der ikke adgang til services som toiletter, vand m.m. og tilbudet gælder derfor heller ikke campingvogne og telte.

Til gengæld har du muligheden for at få en snak med en lokal franskmand eller kvinde og måske et indblik i deres håndværk, levevej og hverdag.

For dig der vil være helt sikker på kvaliteten: Camping Qualité

Mere end 600 pladser i Frankrig er blevet tildelt certifikatet “Camping Qualité”. De certificerede campingpladser bliver hvert tredje år vurderet på mere end 600 kriterier, og mærket er derfor et vidne om certificeret god kvalitet. Det er næsten lige som Michelin stjerner, de kommer ikke af sig selv. Perfekt til dig, der kun vil have det bedste på en campingferie i Frankrig.

Hvor hurtigt må man køre med en campingvogn i Frankrig ?

For campingvogne, der sammen med bilen vejer mere end 3,5 ton, er hastighedsgrænsen 90 km/t på motorvejen (tidligere 110 kilometer i timen) og 80 km/t på landevejen.

Mere information om fransk camping

Féderation Française de Camping et de Caravaning (FFCC)

78, rue de Rivoli – 75004 Paris
Tel.: +33 (0)1 42 72 84 08 – Fax: +33 (0)1 42 72 70 21
Tak til  ffcc.fr ! www.ffcc.fr.

Traveltalk i Frankrig

Flere camping tips?

https://www.traveltalk.dk/glamping-med-vacanceselect/

https://www.traveltalk.dk/camping-i-tyskland/

Campingferie i  store Sverige ?

https://www.traveltalk.dk/camping-i-sverige/

Camping som ferieform, oversigt

Camping i Europa, lande, campingpladser, regler og rejseleverandører på camping

 

https://www.traveltalk.dk/campingferie/

Facebook
Facebook
X
Pinterest
WhatsApp
Reddit

Relaterede

Rejseemner

Populære

Rejseartikler

Flyselskaber

Flyselskaber i Danmark

Flyselskaber i Danmark – Din guide til rejser fra Danmark Flyselskaber i Danmark finder du på Traveltalk.dk. Her  finder du

ATP World Tour Finals 2024 in tennis, set in the Pala Alpitour arena in Turin, Italy.

The 2024 ATP tennis Finals

ATP tennis Finals 2024: årets afslutningsevent i tennis ATP tennis Finals 2024, den eftertragtede sæsonafsluttende turnering for de otte bedste

Søgning